Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

60 % Succes på banen Flere tvseere 50 % Større sponsorindtægter, bedre spillere 85 % Figur 59: Håndboldøkonomiens resultatcirkel Figuren viser, at det med udgangspunkt i vores datamateriale kan påvises, at set over én sæson kan 60 procent af en klubs tv-seere bestemmes af dens sportslige succes, samt at 85 procent af en klubs sponsorindtægter (og 75 procent af omsætningen) forklares af antallet af seertimer til klubbens kampe. Den økonomiske styrke forklarer så igen 50 procent af succesen på banen. Den sportsøkonomiske resultatcirkel er altså ganske virksom i håndboldøkonomien. Sportslige resultater honoreres i meget vid udstrækning af mere tv-dækning og dermed øgede økonomiske (sponsor-)indtægter, der igen er forudsætningen for gode sportslige resultater. Det er dog vigtigt at bemærke, at vores analyser også påviser, at økonomisk styrke ikke per automatik giver gode sportslige resultater på det korte sigt (her set over én sæson). Der skal mere til end blot god økonomi, hvorfor relationen dermed ikke kan siges at være så entydig som de øvrige sammenhænge skitseret i figuren. Vores forklaring på dette er, at selv klubber med dygtige og brede spillertrupper - i forhold til andre af ligaens trupper - taber kampe på grund af ’manglende held’, ’spillere, der ikke fungerer sammen som et hold’, ’dårlige dommere’ eller ’skader’, dvs. årsager, som reelt er uden for direkte økonomisk kontrol og følgelig ikke kan bedres alene ved kapitaltilførsler. Det betyder, at andre ressourcer gør en forskel. Det kan være ’gode trænere’, ’et godt sammenhold’, ’den rigtige taktik’, ’den rigtige organisering af klubbens interne forhold’ osv. Listen er lang, og den levner bestemt rum for at ledelse og andre organisatoriske forhold kan gøre en forskel. Den blinde sportsøkonomiske plet og klubbernes adfærd Det er derfor primært i forhold til denne del af cirklen, at vi finder en god forklaring på klubbernes økonomiske adfærd. Med udgangspunkt i en rationel økonomisk kalkule ville den skitserede viden om markedets usikre indtjeningsmuligheder have medført, at klubberne ville forlade markedet til fordel for markeder med mere sikre indtægtsmuligheder. Teoretisk set optimeres ind- Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 150 • www.idan.dk
tjeningsmulighederne kun som følge af vedblivende sportslig succes, som i praksis sikres af mange andre faktorer end de umiddelbart kontrollerbare. Imidlertid får det følelsesmæssige element klubberne til at fortsætte. I takt med den generelt stigende interesse for sporten, som vi har dokumenteret i form af øgningen i antallet af tilskuere, tv-seere og medieeksponeringen generelt, er de lokale håndboldflagskibe i større og større udstrækning blevet identitetsskabende samlingspunkter i lokalsamfundet (eller i regionen). Presset om at fortsætte uanset det økonomisk rationelle kommer som følge af denne relation. Det er en effekt af udviklingen. Det er vores påstand, at det følelsesmæssige element skaber en blind plet i forhold det ’hul’ i den håndboldøkonomiske resultatcirkel, som en rationel tilgang til sammenhængene afslører. Det forklarer, hvorfor klubberne alligevel fortsætter med at investere, selvom det i streng forretningsmæssig forstand ikke er lønsomt og visse tilfælde decideret uansvarligt. I en håndboldøkonomi, hvor klubledelser fra alle sider udsættes for et pres om sportslige resultater (også som følge af egne ambitioner el. lign.), og hvor pressen ikke er sene til at berette om klubbernes problemer både sportslige og økonomiske, glemmer klubledelserne ofte, at øgede indtægter ikke nødvendigvis giver gode sportslige resultater på kort sigt. I situationer med emotionelle krav om resultater fra flere sider er investeringer i spillermateriale en måde at signalere handlekraft på, men reelt er der ikke er nogen entydig sikkerhed for, at det giver den tilsigtede effekt. For som vores regressionsanalyser viser, styrkes sammenhængen mellem økonomi og sportslige resultater kun set over en længere periode (det lange sigt). Dette bevirker en stor fare for overinvesteringer på kort sigt, der medfører økonomiske problemer, hvis de sportslige resultater udebliver (hvilket der jo som vist er en stor risiko for, fordi også andre elementer end de stringent økonomiske spiller ind på muligheden for at opnå sportslig succes på kort sigt). Det er derfor ikke svært at forklare, hvorfor klubberne er relativt dårlige til at tjene penge og for nogle klubbers vedkommende ender i økonomiske vanskeligheder. 86 Ej heller er det vanskeligt at forstå, hvorfor kurven over håndboldøkonomiens gennemsnitlige driftsresultat ikke har bevæget sig opad i takt med væksten i klubbernes omsætninger. Overinvesteringer Samtidig medvirker den sportslige polarisering til at øge investeringsviljen i klubberne set over en kam, fordi såvel de gode som mindre gode hold er bevidste om mekanismerne. På den ene side må de mindre gode hold investere for at opnå sportslige resultater (i håb om at opnå bedre økonomi), og på den anden side må de gode hold løbende investere, fordi polariseringen har gjort det relativt værre at ryge ud af den gode sportsøkonomiske cirkel, hvis de sportslige resultater udebliver. En misset slutspilsplads kan eksempelvis være en økonomisk katastrofe ud over, at det også sportsligt set er et nederlag. 86 Den kvikke læser vil sikkert spørge, hvad det så er der gør, at de bedste klubber vedbliver at blive i toppen. Det skyldes, at de er gode til at kombinere såvel de økonomisk som ikke-økonomiske elementer på en hensigtsmæssig måde. Desuden får de relativt mere ud af deres økonomiske formåen, end de andre klubber gør med samme indsats. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 151 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16:
Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18:
Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20:
Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22:
Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24:
Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26:
ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28:
vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30:
Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32:
Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34:
Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36:
Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38:
Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40:
Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42:
for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44:
Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48:
kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52:
sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54:
Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56:
træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58:
den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60:
til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62:
Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64:
400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65 and 66:
Som understegning af de generelle v
Page 67 and 68:
En følelsernes økonomi Generelt b
Page 69 and 70:
tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72:
Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74:
af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76:
25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78:
60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80:
60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82:
Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83 and 84:
Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 85 and 86:
Den grundlæggende antagelse om, at
Page 87 and 88:
Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90:
e lønudviklingstakt end de danske
Page 91 and 92:
Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 93 and 94:
Analyserne af selve eksponeringen b
Page 95 and 96:
Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98:
900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100: Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102: 120 Eksponering damer med danske kl
Page 103 and 104: 100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 105 and 106: Klubber, der som følge af det pola
Page 107 and 108: Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110: Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112: til stigning i løbet af perioden t
Page 113 and 114: G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 115 and 116: For det første er de ældre tal me
Page 117 and 118: Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner
Page 119 and 120: Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122: Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124: Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126: Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128: 0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130: Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132: ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134: oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136: Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138: Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139 and 140: Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 141 and 142: 16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-
Page 143 and 144: En lille ’sjov’ bemærkning i d
Page 145 and 146: På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148: Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149: Strukturelle polariseringstendenser
Page 153 and 154: Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156: Stigende professionalisering af spi
Page 157 and 158: ligesom kravene til at udvikle spor
Page 159 and 160: liteter som resultat. Som det er vi
Page 161 and 162: På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164: sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166: Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167 and 168: På denne baggrund mener vi heller
Page 169 and 170: Polarisering af spillerlønningerne
Page 171 and 172: Derfor er det for håndboldens akt
Page 173 and 174: taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176: seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178: Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180: Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182: Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184: Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186: ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187: 42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?