Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Efter vores mening bevirker dette, at man må forstå dansk håndboldboldøkonomi som en form<br />
for ’blandingsøkonomi’, der er sammensat af både traditionelle foreningslogikker, <strong>forretning</strong>smæssige<br />
rationaler og offentlig påvirkning med varierende vægte set over tid. Betragter man<br />
samtidig disse logikker som institutionelle størrelser, træder genstanden for undersøgelsen<br />
frem og bliver empirisk analyserbar.<br />
De institutionelle påvirkninger: stat, marked og civilsamfund<br />
På baggrund af denne forståelsesmæssige <strong>til</strong>gang vil vi betegne dansk håndboldøkonomi som<br />
en sammensat samfundsmæssig institution, der er resultatet af en udviklingsproces, hvor elitehåndbolden<br />
udvikler sig hen mod at blive en egentlig ’økonomi’ under påvirkning af en række<br />
institutionelle rationaler med markedet som det aktuelt mest fremtrædende.<br />
Institutionelt forstået kan disse rationaler, der <strong>til</strong>sammen konstituerer dansk elitehåndbold, efter<br />
vores mening i udgangspunktet kategoriseres under de almindelige samfundsvidenskabelige<br />
overskrifter: ’stat’, ’marked’ og ’civilsamfund’, der i den såkaldte ’tredjesektorteori’ betegnes<br />
som grundlæggende samfundsmæssige sektorer eller - oversat <strong>til</strong> vores forståelsesramme -<br />
institutioner 10 (jf. Pestoff 1996: 18f).<br />
Ops<strong>til</strong>let i modelform kan dansk elitehåndbold konstrueres som illustreret:<br />
Figur 1: Dansk elitehåndbolds institutionelle opbygning<br />
Det fremgår af modellen, at dansk elitehåndbold først og fremmest er defineret ved en række<br />
samfundsmæssige institutionelle logikker, der i samspil og under varierende påvirkning <strong>til</strong> forskellige<br />
tider udgør dens kerne. Pilene, der peger ind mod midten, illustrerer dette.<br />
Eksempelvis regulerer og udvikler Dansk Håndbold Forbund (DHF), der i sin rene form kan<br />
betragtes som en civilsamfundsinstitution, elitehåndbolden gennem forskrifter, reglementer,<br />
direktiver og øvrige administrative påvirkninger. Et andet eksempel er klubberne, der med frivillighed<br />
og engagement leverer gratis arbejdskraft <strong>til</strong> elitehåndbolden.<br />
10<br />
I denne undersøgelse vil vi benytte ’sektor-begrebet’ synonymt med ’institutionsbegrebet’. At der teoretisk set er<br />
forskel på en ’institution’ og en ’sektor’ skal vi ikke drøfte nærmere i denne forbindelse.<br />
<strong>Håndboldøkonomi</strong>.<strong>dk</strong> - <strong>fra</strong> <strong>forsamlingshus</strong> <strong>til</strong> <strong>forretning</strong> • side 15 • www.idan.<strong>dk</strong>