Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Strukturelle polariseringstendenser
Ud over at give indsigt i klubbernes konkrete adfærd viser de empiriske analyser også, at det
øgede samspil mellem dansk elitehåndbold og markedet har resulteret i en polarisering mellem
klubberne sportsligt set. Økonomisk er der tale om nogenlunde det samme, om end udviklingen
de senere år peger i retning af et løft af de dårligere hold også.
Hvad angår den økonomiske dimension er det således klart, at den økonomiske udvikling nok
på den ene side er kommet alle klubber til gode og har løftet de dårligere relativt mere end de
bedste, men samtidig har udviklingen på den anden side tilgodeset nogle klubber mere end
andre, som det er gældende med spillernes lønstigninger.
Årsagen er, at de bedste klubber jf. deres permanente medieoptræden i tv synes at blive holdt et
økonomisk niveau over de andre, fordi der er påvist en tydelig sammenhæng mellem indtægter
og tv-eksponering. Forholdt til vores teori om det sportsøkonomiske resultatproblem udgør
denne konstatering det ene ’sving’ i den gode sportsøkonomiske resultatcirkel opstillet i det
teoretiske afsnit, hvorunder forudsætningen for klubbernes økonomi skabes gennem øget medieeksponering,
der igen er betinget af, at klubberne deltager i kampen om mesterskaber og i
europæiske turneringer.
Sportsligt set betyder udviklingen, at der er sket en polarisering i den forstand, at der er tendens
til, at det i stigende grad er de samme klubber, der kæmper om mesterskaberne år efter år. Konkret
har vi vist, at udviklingen i retning af mere kompetitivt ubalancerede tilstande er stærkere i
perioden præget af det øgede samspil mellem elitehåndbolden og markedet end i perioden forud
præget af amatørisme, dvs. i en periode, hvor der var større grad af samspil mellem dansk
elitehåndbold og det civile samfund.
Kommercialiseringen forstærker dermed den sportslige polarisering, hvorved næste sving i den
gode sportsøkonomiske cirkel gives, fordi en god økonomi giver forbedrede muligheder for at
ende i toppen rent sportsligt. Endelig gives det sidste sving i cirklen ved, at succes på banen
giver flere tv-seere som følge af den øgede mediedækning, som følger af at deltage i topkampene
som eksempelvis slutspillet.
Den håndboldøkonomiske variant af den sportsøkonomiske resultatcirkel
På denne baggrund kan vi sammenfatte resultaterne af de empiriske analyser grafisk i nedenstående
figur, der viser den særlige håndboldmæssige variant af den sportsøkonomiske resultatcirkel,
hvor der i de enkelte pile er indført, i hvilken grad den pågældende effekt bestemmer det
pågældende resultat.
genereret fra andre sider. I Viborgs tilfælde gennem deres college-virksomhed, og i FCK’s tilfælde Parken, Lalandia og
andre indtægtsgivende kilder. Slagelse DT har også et vikarbureau kørende som sideaktivitet.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 149 • www.idan.dk