Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

kampe, og dette sætter følelser på spil på en særlig og mere radikal måde, end man ser det på
andre markeder.
Markedsmæssig udvikling
Dette har konkrete effekter, der påvirker udviklingen på særlige måder, hvad angår det markedsmæssige.
For det første har vi påvist, at klubberne med henblik på at klare sig i den stigende kommercielle
og sportslige konkurrence har ansat flere kontraktspillere, ligesom disses forhold er tilpasset til
de nye kommercielle tilstande. Således har klubberne ansat flere spillere på fuld- og deltid ligesom
de bruger mere tid på sporten - og mindre på job/uddannelsesmæssige aktiviteter - end for
få år siden. Desuden er klubbernes omsætninger steget kraftigt, 21 procent hvert år i perioden,
undersøgelsen dækker.
Den høje økonomiske vækst er også kommet spillerne til gode i den forstand, at lønningerne
over én kam er steget mere end lønningerne i den private sektor de seneste fire år, om end de
bedste spillere er blevet relativt mest honoreret i kraft af klubbernes ønske om at sikre sig de
bedste forudsætninger for sportslig succes (i form af ’stjernespillere’).
For det andet sætter klubberne de sportslige resultater i højsædet. På trods af den stigende omsætning,
der i meget stor udstrækning kan relateres direkte til den stigende mediemæssige eksponering
af dansk elitehåndbold i perioden og ændringerne i klubbernes organiseringer, herunder
professionalisering på en lang række områder, er klubbernes økonomiske adfærd ikke ændret
i nogen betydende udstrækning.
Klubberne agerer således ikke på tilsvarende kommerciel vis, hvad angår den økonomiske drift,
som udviklingen på andre områder kunne bibringe en forventning om, at de ville gøre. I stedet
for at agere profitmaksimerende, hvilket umiddelbart betragtet ville være en passende adfærd i
forhold til, at klubberne i lyset af udviklingen nu kan siges at være egentlige virksomheder med
pæne omsætninger, bevæger klubberne sig i stedet på et kontinuum mellem at være udgiftsmaksimerende
til at indtage en meget blød form for budgetrestriktion. I de værste tilfælde slår
denne adfærd over i en egentlig permanent insolvent tilstand, hvor underskuddene på driften
antager store proportioner.
På denne måde ligner håndboldklubberne fodboldens verden, der også præges af underskud og
fravær af egentlig profitmaksime. I fodbold har FCK og Brøndby IF som de eneste været i stand
til at få en sportsforretning til at give vedvarende overskud, der står nogenlunde mål med investeringerne.
I håndboldens verden er der meget få klubber, der set over hele undersøgelsesperioden
giver overskud. Det er ganske vist lykkedes for Slagelse DT og Viborg at levere overskud,
men da de har forholdsvis få positive regnskabsår på bagen, så det er for tidligt at sige om det
kan holde over tid. 85
85
De empiriske resultater peger på endnu et spørgsmål: Er det overhovedet muligt at tjene penge på sportsaktiviteter
alene? Således tyder meget på, at indtægterne i de klubber, der rent faktisk udviser overskud, i vid udstrækning er
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 148 • www.idan.dk