Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

Antal Op til 5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 0ver 40 Procent af klubberne 6,3 % 0 % 0 % 25 % 6,3 % 0 % 18,8 % 0 % 43,8 % Tabel 51: Antal frivillige, der hjælper til ved hjemmekampe Antal Op til 5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 0ver 40 Procent af klubberne 25 % 18,8 % 6,3 % 12,5 % 0 % 6,3 % 6,3 % 6,3 % 18,8 % Tabel 52: Antal frivillige, i form af årsværk, der hjælper til, ’til daglig’ Som det kan ses er der stor spredning i observationerne. Nogle klubber har mange hjælpere (især til hjemmekampene), andre betydeligt færre. Dette hænger formentlig sammen med, at klubberne har et varierende rekrutteringsgrundlag og størrelse. Det kan dog ses, at antallet af frivillige hjælpere i håndboldøkonomien er betydeligt. Det er ikke muligt, at sige noget om udviklingen i den frivillige hjælpeindsats, da det fornødne sammenlignelige datamateriale ikke foreligger, men betragtes tallene som en status, er det klart, at mængden af frivilligt arbejde giver et substantielt indirekte tilskud til klubbernes drift, der således ikke skal dækkes af sponsorindtægter. I mange klubber er man sig bevidst om dette forhold. Eksempelvis fortæller en af de interviewede respondenter, at der er mange eksempler på, at man bevidst ’plejer’ de frivillige med henblik på at sikre opbakningen blandt de frivillige hjælpere. F.eks. sker dette i Skjern, hvor ledelsen holder hyggeaftener og bespiser de, der giver en gratis hånd med. ”De elementer er de meget bevidste om i nogle klubber, tror jeg. For det vil virkelig være en betydelig udgift, de ville få, hvis de ikke kom og hjalp til. Så på den led er foreningen jo med.” (BB) På trods af det øgede vekselvirkningsforhold mellem dansk elitehåndbold og markedet er der altså målt på denne parameter stadig betydelige dele af frivillighed og foreningsunderstøttelse af håndboldøkonomien. Håndboldens uformelle økonomi I forbindelse med undersøgelsens initierende fase, hvor en række nøglepersoner med indsigt i dansk håndbolds udvikling blev interviewet, blev det klart for os, at dele af dansk håndboldøkonomi historisk har været sort. Således nævnte flere af interviewrespondenterne uafhængigt af hinanden, at sorte penge - og andre kreative aflønninger - tidligere har været en rimelig udbredt aflønningsform af spillere og ledere. Ydermere har nogle spillere ved besvarelse af spørgeskemaerne selv angivet at være blevet aflønnet sort i løbet af deres karriere. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 142 • www.idan.dk
En lille ’sjov’ bemærkning i denne forbindelse er, at vi i forbindelse med processen med indhentning af regnskaber fik kontakt til en leder med tilknytning til en tidligere topklub. Denne kunne til forespørgslen om regnskaber fra 90’erne svare, at disse ikke forelå, fordi den tidligere ledelse i klubben havde haft en fast procedure om én gang årligt at brænde samtlige bilag og regnskaber vedr. klubbens aktiviteter. Underforstået havde den pågældende klubs økonomi indeholdt betydelige sorte elementer. Selvom det således er klart, at der har været sorte penge i dansk håndbold - og formentlig stadig er det - er det imidlertid meget vanskeligt at estimere omfanget af denne sorte økonomi, da den af indlysende årsager ikke er registeret noget sted, ingen har noget overblik over omfanget af den, ligesom personer med kendskab til delområder inden for denne ikke ønsker at udtale sig eller stille op til interview. Med henblik på at se, om det øgede vekselvirkningsforhold mellem elitehåndbolden og markedet har haft effekter på dette område, valgte vi imidlertid alligevel at stille nogle spørgsmål desangående til klubberne. Fordelingerne af besvarelserne på disse fremgår af de to figurer nedenfor. 50,0% 45,0% 43,8% 40,0% 35,0% Procent af klubber 30,0% 25,0% 20,0% 18,8% 25,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 0,0% Meget uenig Uenig Hverken enig el. uenig Svarkategorier 6,3% 6,3% Enig Meget enig Ved ikke/ikke relevant Figur 57: Der har tidligere været mange sorte penge i dansk elitehåndbold! (n=19) Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 143 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16:
Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18:
Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20:
Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22:
Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24:
Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26:
ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28:
vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30:
Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32:
Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34:
Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36:
Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38:
Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40:
Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42:
for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44:
Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48:
kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52:
sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54:
Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56:
træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58:
den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60:
til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62:
Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64:
400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65 and 66:
Som understegning af de generelle v
Page 67 and 68:
En følelsernes økonomi Generelt b
Page 69 and 70:
tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72:
Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74:
af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76:
25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78:
60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80:
60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82:
Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83 and 84:
Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 85 and 86:
Den grundlæggende antagelse om, at
Page 87 and 88:
Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90:
e lønudviklingstakt end de danske
Page 91 and 92: Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 93 and 94: Analyserne af selve eksponeringen b
Page 95 and 96: Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98: 900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100: Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102: 120 Eksponering damer med danske kl
Page 103 and 104: 100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 105 and 106: Klubber, der som følge af det pola
Page 107 and 108: Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110: Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112: til stigning i løbet af perioden t
Page 113 and 114: G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 115 and 116: For det første er de ældre tal me
Page 117 and 118: Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner
Page 119 and 120: Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122: Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124: Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126: Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128: 0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130: Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132: ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134: oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136: Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138: Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139 and 140: Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 141: 16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-
Page 145 and 146: På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148: Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149 and 150: Strukturelle polariseringstendenser
Page 151 and 152: tjeningsmulighederne kun som følge
Page 153 and 154: Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156: Stigende professionalisering af spi
Page 157 and 158: ligesom kravene til at udvikle spor
Page 159 and 160: liteter som resultat. Som det er vi
Page 161 and 162: På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164: sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166: Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167 and 168: På denne baggrund mener vi heller
Page 169 and 170: Polarisering af spillerlønningerne
Page 171 and 172: Derfor er det for håndboldens akt
Page 173 and 174: taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176: seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178: Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180: Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182: Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184: Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186: ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187: 42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?