Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Antal Op til 5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 0ver 40
Procent af
klubberne 6,3 % 0 % 0 % 25 % 6,3 % 0 % 18,8 % 0 % 43,8 %
Tabel 51: Antal frivillige, der hjælper til ved hjemmekampe
Antal Op til 5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 0ver 40
Procent af
klubberne 25 % 18,8 % 6,3 % 12,5 % 0 % 6,3 % 6,3 % 6,3 % 18,8 %
Tabel 52: Antal frivillige, i form af årsværk, der hjælper til, ’til daglig’
Som det kan ses er der stor spredning i observationerne. Nogle klubber har mange hjælpere
(især til hjemmekampene), andre betydeligt færre. Dette hænger formentlig sammen med, at
klubberne har et varierende rekrutteringsgrundlag og størrelse. Det kan dog ses, at antallet af
frivillige hjælpere i håndboldøkonomien er betydeligt. Det er ikke muligt, at sige noget om udviklingen
i den frivillige hjælpeindsats, da det fornødne sammenlignelige datamateriale ikke foreligger,
men betragtes tallene som en status, er det klart, at mængden af frivilligt arbejde giver et
substantielt indirekte tilskud til klubbernes drift, der således ikke skal dækkes af sponsorindtægter.
I mange klubber er man sig bevidst om dette forhold. Eksempelvis fortæller en af de interviewede
respondenter, at der er mange eksempler på, at man bevidst ’plejer’ de frivillige med henblik
på at sikre opbakningen blandt de frivillige hjælpere. F.eks. sker dette i Skjern, hvor ledelsen
holder hyggeaftener og bespiser de, der giver en gratis hånd med.
”De elementer er de meget bevidste om i nogle klubber, tror jeg. For det vil virkelig
være en betydelig udgift, de ville få, hvis de ikke kom og hjalp til. Så på den led er
foreningen jo med.” (BB)
På trods af det øgede vekselvirkningsforhold mellem dansk elitehåndbold og markedet er der
altså målt på denne parameter stadig betydelige dele af frivillighed og foreningsunderstøttelse af
håndboldøkonomien.
Håndboldens uformelle økonomi
I forbindelse med undersøgelsens initierende fase, hvor en række nøglepersoner med indsigt i
dansk håndbolds udvikling blev interviewet, blev det klart for os, at dele af dansk håndboldøkonomi
historisk har været sort.
Således nævnte flere af interviewrespondenterne uafhængigt af hinanden, at sorte penge - og
andre kreative aflønninger - tidligere har været en rimelig udbredt aflønningsform af spillere og
ledere. Ydermere har nogle spillere ved besvarelse af spørgeskemaerne selv angivet at være blevet
aflønnet sort i løbet af deres karriere.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 142 • www.idan.dk