Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

kommende en stigning fra godt 700 tilskuere pr. kamp til lige over 1200 tilskuere pr. kamp (slutspil er medregnet). 83 Det er nærliggende at antage, at den relativt kraftige stigning i antallet af tilskuere fra sæsonen 2002/03 og frem er en effekt af investeringsiveren i opvisningsanlæg i 2001 samt 2004 og 2005, der har tilvejebragt bedre tilskuerforhold i hallerne. Noget kan dermed tyde på, at gode facilitetsforhold har en effekt på tilskuerinteressen. Dermed viser elitehåndboldens samspil med den såvel den kommunale som den civilsamfundsmæssige sektor sig i de empiriske resultater med konkrete effekter i form af øget tilskuerinteresse for sporten. Sammenholdt med den generelt stigende seerinteresse gennemgået i afsnittet om medieeksponeringen synes de kommercielle muligheder for den danske håndboldøkonomi således stadigt at være voksende, da udviklingen tilsyneladende medfører en generelt stigende interesse i at se håndbold – enten foran skærmen eller i live i hallen. Derimod kan udviklingen ikke siges at have nogle mærkbare effekter på den aktive udøvelse af håndboldsporten. Det skal vi se nærmere på nedenfor. Medlemsudvikling Den oprindelige rygrad i klubberne har traditionelt været medlemmerne og disses aktiviteter som udøvere af sporten. Har udviklingen i dansk elitehåndbold mod mere kommercielle tilstande samtidig haft nogen effekter på medlemsskaren i form af stigende medlemsaktivitet? Som indikeret ovenfor er svaret er nej, hvis man måler på antallet af medlemmer. Det kan ses af figuren nedenfor, hvor medlemsudviklingen er skitseret i forhold til årgange. Det fremgår af figuren, at særligt drenge og piger i aldersgruppen 6-17 år har store udsving i positiv og negativ retning, men at den generelle tendens faktisk er et fald i antallet af medlemmer, når der korrigeres for befolkningsudviklingen i samme periode. Der er altså ikke nogen civilsamfundsmæssige effekter i positiv forstand af det øgede vekselvirkningsforhold mellem elitehåndbolden og markedet målt på denne parameter. Det øgede mediemæssige fokus, den højere sportslige kvalitet og de stigende lønninger synes altså ikke at have nogen medlemsmæssige effekter i positiv forstand. Hvad årsagen til dette er, er vanskeligt at vurdere indenfor rammerne af denne undersøgelse. Kun vil vi her konstatere, at den meget almindelige antagelse om, at elite skaber bredde ikke på baggrund af ovenstående kan siges at være rigtig inden for håndbold. 83 Det skal bemærkes, at der i sæsonen 2005/06, som ligger uden for undersøgelsesperioden i denne sammenhæng, er registreret et fald i tilskuertallene for såvel herrer som damer. De nye tal viser således, at det gennemsnitlige tilskuertal er faldet fra 1.698 i 2004/05 til 1.539 i 2005/06 i dameligaen og fra 1.223 i 1.178 i samme periode. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 140 • www.idan.dk
16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-25år Lineær (K6-17år) Lineær (M6-17år) 14 12 Procent af årgange 10 8 6 4 2 0 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 År Figur 56: Medlemsudvikling i dansk håndbold i forhold til befolkningsårgang, 1988-2005. Kilde: DHF og Knud Larsen 84 Om kommercialiseringen har nogen effekter på de frivilliges vilje til at hjælpe den professionelle del af klubben, vil vi undersøge nærmere nedenfor. Den frivillige indsats Store dele af aktiviteterne i dansk håndboldøkonomi er finansieret gennem frivillige aktørers arbejde. Selvom det er meget vanskeligt at estimere omfanget af denne indsats, er det alligevel forsøgt gennem klubspørgeskemaet. Heri er der således spurgt til omfanget af antallet af frivillige, der hjælper til i forbindelse med klubbens hjemmekampe samt de daglige aktiviteter. Dette giver et billede på, hvor stor en frivillig økonomi, der understøtter håndboldøkonomien. Tabellerne nedenfor viser fordelingen af antallet af frivillige hjælpere til hhv. hjemmekampe og i klubbernes daglige aktiviteter opgjort efter klubbernes egne angivelse i klubspørgeskemaundersøgelsen. 84 Figuren er baseret på data udarbejdet af forskningsassistent Knud Larsen, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 141 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16:
Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18:
Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20:
Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22:
Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24:
Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26:
ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28:
vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30:
Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32:
Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34:
Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36:
Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38:
Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40:
Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42:
for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44:
Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48:
kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52:
sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54:
Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56:
træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58:
den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60:
til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62:
Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64:
400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65 and 66:
Som understegning af de generelle v
Page 67 and 68:
En følelsernes økonomi Generelt b
Page 69 and 70:
tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72:
Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74:
af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76:
25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78:
60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80:
60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82:
Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83 and 84:
Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 85 and 86:
Den grundlæggende antagelse om, at
Page 87 and 88:
Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90: e lønudviklingstakt end de danske
Page 91 and 92: Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 93 and 94: Analyserne af selve eksponeringen b
Page 95 and 96: Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98: 900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100: Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102: 120 Eksponering damer med danske kl
Page 103 and 104: 100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 105 and 106: Klubber, der som følge af det pola
Page 107 and 108: Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110: Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112: til stigning i løbet af perioden t
Page 113 and 114: G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 115 and 116: For det første er de ældre tal me
Page 117 and 118: Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner
Page 119 and 120: Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122: Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124: Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126: Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128: 0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130: Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132: ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134: oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136: Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138: Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139: Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 143 and 144: En lille ’sjov’ bemærkning i d
Page 145 and 146: På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148: Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149 and 150: Strukturelle polariseringstendenser
Page 151 and 152: tjeningsmulighederne kun som følge
Page 153 and 154: Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156: Stigende professionalisering af spi
Page 157 and 158: ligesom kravene til at udvikle spor
Page 159 and 160: liteter som resultat. Som det er vi
Page 161 and 162: På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164: sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166: Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167 and 168: På denne baggrund mener vi heller
Page 169 and 170: Polarisering af spillerlønningerne
Page 171 and 172: Derfor er det for håndboldens akt
Page 173 and 174: taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176: seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178: Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180: Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182: Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184: Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186: ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187: 42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?