Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

kommende en stigning fra godt 700 tilskuere pr. kamp til lige over 1200 tilskuere pr. kamp
(slutspil er medregnet). 83
Det er nærliggende at antage, at den relativt kraftige stigning i antallet af tilskuere fra sæsonen
2002/03 og frem er en effekt af investeringsiveren i opvisningsanlæg i 2001 samt 2004 og 2005,
der har tilvejebragt bedre tilskuerforhold i hallerne. Noget kan dermed tyde på, at gode facilitetsforhold
har en effekt på tilskuerinteressen. Dermed viser elitehåndboldens samspil med den
såvel den kommunale som den civilsamfundsmæssige sektor sig i de empiriske resultater med
konkrete effekter i form af øget tilskuerinteresse for sporten.
Sammenholdt med den generelt stigende seerinteresse gennemgået i afsnittet om medieeksponeringen
synes de kommercielle muligheder for den danske håndboldøkonomi således stadigt
at være voksende, da udviklingen tilsyneladende medfører en generelt stigende interesse i at se
håndbold – enten foran skærmen eller i live i hallen.
Derimod kan udviklingen ikke siges at have nogle mærkbare effekter på den aktive udøvelse af
håndboldsporten. Det skal vi se nærmere på nedenfor.
Medlemsudvikling
Den oprindelige rygrad i klubberne har traditionelt været medlemmerne og disses aktiviteter
som udøvere af sporten. Har udviklingen i dansk elitehåndbold mod mere kommercielle tilstande
samtidig haft nogen effekter på medlemsskaren i form af stigende medlemsaktivitet?
Som indikeret ovenfor er svaret er nej, hvis man måler på antallet af medlemmer. Det kan ses af
figuren nedenfor, hvor medlemsudviklingen er skitseret i forhold til årgange.
Det fremgår af figuren, at særligt drenge og piger i aldersgruppen 6-17 år har store udsving i
positiv og negativ retning, men at den generelle tendens faktisk er et fald i antallet af medlemmer,
når der korrigeres for befolkningsudviklingen i samme periode. Der er altså ikke nogen
civilsamfundsmæssige effekter i positiv forstand af det øgede vekselvirkningsforhold mellem
elitehåndbolden og markedet målt på denne parameter. Det øgede mediemæssige fokus, den
højere sportslige kvalitet og de stigende lønninger synes altså ikke at have nogen medlemsmæssige
effekter i positiv forstand.
Hvad årsagen til dette er, er vanskeligt at vurdere indenfor rammerne af denne undersøgelse.
Kun vil vi her konstatere, at den meget almindelige antagelse om, at elite skaber bredde ikke på
baggrund af ovenstående kan siges at være rigtig inden for håndbold.
83
Det skal bemærkes, at der i sæsonen 2005/06, som ligger uden for undersøgelsesperioden i denne sammenhæng,
er registreret et fald i tilskuertallene for såvel herrer som damer. De nye tal viser således, at det gennemsnitlige tilskuertal
er faldet fra 1.698 i 2004/05 til 1.539 i 2005/06 i dameligaen og fra 1.223 i 1.178 i samme periode.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 140 • www.idan.dk