Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Som beskrevet i afsnittet om klubbernes økonomiske adfærd, er det ikke ukendt, at kommuner
yder forskellige former for støtte i form af politisk opbakning, økonomisk hjælp eller endog lån
og eftergivelse af gæld.
Et eksempel herpå er redningsplanen for Aalborg DH i sommeren 2005. Her spillede Aalborgs
borgmester Henning G. Jensen en aktiv rolle i den økonomiske redningsplan, blandt andet ved
at stille sig i spidsen for gruppen af kreditorer og eftergive klubbens gæld til kommunen på
307.000 kr., mod at de øvrige kreditorer ligeledes gik med på en gældssanering. 80 Gennem det
aktive politiske engagement i redningsplanen samt den indirekte økonomiske støtte fik det
kommunale engagement stor værdi for klubbens overlevelse.
Her skal man ikke undervurdere, at ’borgmestereffekten’ kan tilføre et element af seriøsitet og
troværdighed til et projekt, samt ikke mindst en forventning om fremtidig politisk opbakning,
som kan gøre det lettere at overtale private investorer til at indskyde kapital eller eftergive gæld.
Også i Randers var borgmester Michael Astrup Jensen en fremtrædende figur i klubbens økonomiske
redningsplan fra slutningen af 2004. 81 ’Borgmestereffekten’ er dog ingen garanti for
succes, hvilket blandt andet eksemplet fra Helsingør viser, hvor klubben på trods af borgmesterens
opbakning ikke har formået at genvinde fordums storhed endnu (Helsingør i sin nye form,
Elite 3000 Helsingør, er netop rykket op i den bedste herrerække efter en del års fravær). 82
Opsamling vedr. elitehåndboldens vekselvirkning
med den kommunale sektor
Dette kapitel har haft til formål at vurdere i hvor stor udstrækning vekselvirkningen mellem
dansk elitehåndbold og den kommunale sektor har haft effekter for dansk håndboldøkonomi.
Overordnet må det herunder konkluderes, at håndboldøkonomien i stor udstrækning oplever en
øget politisk opmærksomhed, der imidlertid ikke materialiserer sig i en massiv direkte støtte, i
form af kommunale sponsorater eller markedsføringsaftaler, men primært giver sig udslag i en
øget investeringsvilje i opvisningsanlæg til de lokale håndboldflagskibe.
De kommunale anlæg bruges naturligvis til meget andet end håndbold, men det må alligevel på
denne baggrund konkluderes, at kommunerne i form af deres anlægsinvesteringer medvirker til
at understøtte elitehåndboldens udviklingsmuligheder, da kun meget få af klubberne ville have
mulighed for at investere i sådanne anlæg, der jo er en meget vigtig forudsætning for klubbernes
forretning, alene.
I den forstand har elitehåndbolden gode betingelser, og effekterne af øgede kommunale engagement
er gunstigt for elitehåndklubberne og håndboldøkonomien på et mere generelt plan.
80
Viborg Stifts Folkeblad m.fl., 25. august 2005
81
Ekstra Bladet, 28. december 2004
82
Aktuelt, 18. april 1997
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 138 • www.idan.dk