Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Ud over de her skitserede anlægsinvesteringer kommer andre anlæg opført eller moderniseringer
i byer, hvor elitehåndboldholdet ikke var repræsenteret i den bedste række i sæsonen
2005/06, samt anlæg, der er under opførsel eller projektering. Planer om nye opvisningshaller
spiller aktuelt en stor rolle i debatten i mange kommuner, og der kan meget vel være investeret
væsentligt mere i anlæg for elitehåndbolden gennem årene end det, der er omfattet af denne
opgørelse.
Selvom der således mangler tal i opgørelsen, kan det dog klart konkluderes, at de seneste års
investeringsiver peger, at der på det kommunale niveau er villighed til at investere i anlæg som
kan anvendes til håndboldeliteformål. Generelt for investeringerne gælder nemlig, at hovedparten
af de berørte stadioner og opvisningshaller er kommunalt ejede eller med et stærkt kommunalt
engagement. Således er 87 procent 79 af den samlede investeringssum offentligt finansieret,
langt overvejende gennem kommunerne.
Det er vigtigt at understrege, at alle anlægsinvesteringerne ikke kun er foretaget til glæde for
elitehåndbolden. De benyttes også i varierende grad til andre idræts- og kulturformål. Men i den
lokale debat om investeringer i anlæggene spiller håndboldens behov og potentiale for lokalområdet
ofte en stor rolle.
Dette billede af kommunal velvilje understøttes af, at kun få kommuner har anvendt Konkurrencestyrelsens
anbefalede model for markedslejeberegning til at sikre sig, at klubbernes lejebetaling
for de ofte nyopførte eller moderniserede opvisningsanlæg rent faktisk modsvarer anlæggenes
forrentning og driftsudgifter. Da Idan i foråret 2006 undersøgte en række kommunalt ejede
anlægs lejeopkrævninger blandt håndboldligahold, viste det sig, at kun to ud af de adspurgte
kommuner angav at have foretaget sådanne beregninger. Forespørgslen afdækkede også, at der
var stor forskel på lejeniveauet, om end den typiske klub i håndboldligaen betalte cirka 10.000-
12.000 kr. pr. kamp (omregnet tal) inklusive betaling for træning og kommercielle rettigheder.
Et sådant lejeniveau kan godt svare til en beregnet markedsleje, men ville i mange tilfælde næppe
udgøre en væsentlig del af det samlede driftsgrundlag, hvis det pågældende anlæg havde
været opført og drevet på rent kommercielle vilkår.
Dermed er der målt på denne parameter uden tvivl tale om et øget vekselvirkningsforhold mellem
dansk elitehåndbold og den kommunale sektor, og således hviler håndboldøkonomien også
på kommunale midler og støtte i et relativt stort omfang.
Effekterne af udviklingen er altså i denne sammenhæng i stor udstrækning til gunst for dansk
elitehåndbold, fordi det offentlige i form af kommunerne medvirker til understøttelse af klubberne
gennem sikring af de materielle rammer i dansk håndboldøkonomi.
Kommunal deltagelse i redningsplaner
En anden form for kommunal involvering, der gennem de senere år, har været praksis for, er det
kommunale engagement i forbindelse med diverse redningsaktioner af skrantende ligaklubber.
79
Konkret: 591.136.875 kr.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 137 • www.idan.dk