Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Kommunal involvering i elitehåndbold
”Elitesportens finansiering via salget af opmærksomhedsværdi og image til erhvervslivet
har stået på i mange år, men omsætningen er eksploderet i 1990’erne.
Det nye er politikernes synlige og massive indtog på banen.” (Møller 2002: 316)
”Det betyder meget for en bys identitet - eller selvforståelse om du vil - at ens hold
spiller en tv-transmitteret kamp eller et af idolerne vinder et dansk mesterskab. Det
giver en stolthed hjemme i byen.” (Roskildes Borgmester, Bjørn Dahl, interviewet i
DR-Sporten 1. november 2005)
”Det er arbejdsgruppens 75 vurdering, at kommunernes interesse for eliteidrætten vil
være tiltagende de kommende år.” (Kulturministeriet 2001: 52)
Indledning
Den offentlige involvering i dansk eliteidræt har gennem mange år været relativt stor. Siden
vedtagelsen af den første eliteidrætslov i 1984 og dermed via dannelsen af Team Danmark har
staten på en række områder tilvejebragt midler til understøttelse af eliteidrætten herhjemme.
Det er sket direkte via Team Danmark, der hovedsageligt finansieres af tipsmidler. Men staten
har også indirekte gennem andre former for lovregulering, gennem DIF og specialforbundenes
tipsmidler samt via Folkeoplysningsloven og den kommunale støtte medvirket til at sikre indirekte
støtte til eliteidrætten på forskellige områder (jf. Bøje og Eichberg 1994: 65ff).
Således har det offentlige, historisk og aktuelt, finansieret en stor del af dansk elitesport, dels
ved direkte støtte til amatørerne og talenterne, dels gennem indirekte subsidier i form af lokaleog
aktivitetstilskud, anlægsinvesteringer mv., der nok i første omgang er møntet på bredden,
men også kommer eliten til gode.
I takt med det stigende vekselvirkningsforhold mellem dansk elitehåndbold og markedet i form
af håndboldøkonomien er relationerne til den offentlige sektor imidlertid blevet nedtonet, ligesom
de har ændret karakter (jf. afsnittet om analyserammen).
Således ændres statens relation til elitehåndbolden, fordi sidstnævnte kommercialiseres i en
grad, der i stigende udstrækning trækker spillerne væk fra Team Danmarks opgaveportefølje (jf.
elitelovens bestemmelser herom). I den forstand er staten ikke længere - som udgangspunkt -
den primære direkte offentlige støttemyndighed i relation til eliten.
Det nye i udviklingen, hvad angår den offentlige sektors relation til dansk elitehåndbold, synes
derimod at være et stigende fokus fra kommunal side på elitesport. Ovenstående citater illustrerer
dette (se også Kulturministeriet 2001: 51ff), og selvom der endnu ikke foreligger videnskabelige
undersøgelser, der gennemgribende dokumenterer og fokuserer på kommunernes øgede
engagement, synes det klart, at de senere års vækst i lokale Team Danmark-lignende organisati-
75
Arbejdsgruppe nedsat af Kulturministeren i 2001 med henblik på at foretage en revidering af eliteidrætsloven.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 132 • www.idan.dk