Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

ses i forhold til håndboldøkonomien vil vi undersøge nærmere det kommende afsnit, hvor vi ser på den rent sportslige udvikling i dansk elitehåndbold over tid. Sportslig konkurrence Den kompetitive (sportslige) balance i en sportsliga er et udtryk for det indbyrdes sportslige styrkeforhold mellem holdene. En udbredt måde at undersøge den kompetitive balance er ved at se på fordelingen af mesterskaber mellem klubberne. Hvis få klubber konsekvent vinder hovedparten af mesterskaberne, er der tale om kompetitiv ubalance, og dermed også i sportslig forstand om en polarisering i styrkeforholdet mellem holdene (Laugesen 2005, Troelsen 2005). Vi vil derfor undersøge, hvordan mesterskaberne fordeler sig mellem klubberne i håndboldligaerne over tid. 71 Ved at se på udviklingen i den kompetitive balance bliver det muligt at vurdere om udviklingen i retning af økonomisk og medieeksponeringsmæssig polarisering har medført en polarisering i sportslig forstand, således at det er de samme hold, der løber med mesterskaberne år efter år. Kompetitiv balance i håndboldøkonomien? Med henblik på at undersøge graden af den kompetitive balance i håndboldøkonomien lægger vi konkret for med at se på fordelingen af mesterskaber over en periode på 26 sæsoner, fra 1979/1980 – 2004/05 opdelt på herrer og damer. Dette sker med henblik på at vurdere, hvor kompetitivt balanceret dansk elitehåndbold har været over en længere en periode, der har været præget af såvel amatørisme som kommercialisering. Derefter splitter vi perioden op i to perioder på hver 13 sæsoner, en periode med overvejende amatørisme og en med overvejende kommercialisering og professionalisering, med henblik på at se om der er forskelle mellem de to perioder balancemæssigt. Analyserne suppleres med analyser af fordelingen af medaljer for at få et mere nuanceret mål for den kompetitive balance end fokuset på fordelingen af mesterskaber giver (jf. nedenfor). Desuden sammenlignes i relevant udstrækning med udviklingen inden for dansk elitefodbold i samme perioder. Fordelingen af mesterskaber fra 1979/80 – 2004/05 Nedenstående tabeller viser fordelingen af mesterskaber opdelt på den bedste herre- og damerække siden i 26 sæsoner, fra 1979/80 – 2004/05. 71 Der findes flere forskellige mål for den kompetitive balance i en liga (se Troelsen 2005, Laugesen 2005, Szymanski & Kuypers 1999). Det her anvendte mål er et groft overordnet mål, der primært viser fordelingen af mesterskaber, og ikke hvor kompetitiv balanceret ligaen i øvrigt kan være. Således kan en række være meget tæt år efter år og stadig have en dominerende mester, hvorfor rækken kan være mere kompetitiv balanceret end målet umiddelbart giver udtryk for (jf. Szymanski & Kuypers 1999: 260). Med henblik på at kompensere dette forhold inddrages dermed supplerende analyser - som nævnt vedr. fordelingen af medaljer over tid - om end rammerne for denne undersøgelse ikke giver mulighed for at komme til bunds med øvrige analytiske mål for kompetitiv balance. Vi vurderer dog, at de i teksten anførte konklusioner giver et retvisende billede af forholdene i dansk elitehåndbold. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 116 • www.idan.dk
Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner i ligaen Mesterskaber/ sæsoner i den bedste række Kum. % af mesterskaber Kum. % af sæsoner i ligaen Viborg 9 16 56 % 35 % 6 % Slagelse 2 6 33 % 42 % 8 % GOG 4 20 20 % 58 % 14 % FIF/FCK 4 25 16 % 73 % 23 % Helsingør 2 14 14 % 81 % 28 % IF Stjernen 1 10 10 % 85 % 31 % Rødovre 1 11 9 % 88 % 35 % Lyngså 1 13 8 % 92 % 40 % AIA Tranbjerg 1 13 8 % 96 % 44 % Ikast 1 14 7 % 100 % 49 % Tabel 37: Fordelingen af mesterskaber 1979/80 – 2004/05, damer Klub (Herrer) Mesterskaber Sæsoner i ligaen Mesterskaber/ sæsoner i den bedste række Kum. % af mesterskaber Kum. % af sæsoner i ligaen Kolding 10 21 48 % 38 % 7 % GOG 6 18 33 % 62 % 13 % Århus KFUM 2 11 18 % 69 % 16 % Helsingør 3 19 16 % 81 % 23 % Skjern 1 7 14 % 85 % 25 % Skovbakken 1 7 14 % 88 % 27 % HIK 1 11 9 % 92 % 31 % Gladsaxe HG 1 14 7 % 96 % 36 % Virum-S. 1 17 6 % 100 % 41 % Tabel 38: Fordelingen af mesterskaber 1979/80 – 2004/05, herrer Klubberne er sorteret med udgangspunkt i kolonne 4, der viser antallet af mesterskaber i forhold til antallet af år, de pågældende klubber har været i den bedste række. Klubberne, der har vundet relativt flest mesterskaber i forhold til antal af år de har ligget i den bedste række, er placeret øverst. Som det kan ses, er Viborg den relativt stærkeste klub for damernes vedkommende og Kolding IF stærkest for herrernes vedkommende. Kolonne fem viser den kumulative procent af mesterskaber blandt klubberne. Som det kan ses, står de fire mest succesfulde hold, Viborg, Slagelse, GOG og FIF/FCK, for næsten tre fjerdedele (73 procent) af mesterskaberne i perioden, når vi betragter kvinderne, ligesom kun tre hold, Kolding, GOG og Århus KFUM, står for næsten 70 procent af mesterskaberne i herrerækken. Dette vidner om en høj grad af koncentration af mesterskaber på få klubber for såvel herrer som damer. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 117 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16:
Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18:
Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20:
Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22:
Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24:
Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26:
ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28:
vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30:
Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32:
Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34:
Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36:
Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38:
Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40:
Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42:
for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44:
Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48:
kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52:
sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54:
Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56:
træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58:
den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60:
til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62:
Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64:
400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65 and 66: Som understegning af de generelle v
Page 67 and 68: En følelsernes økonomi Generelt b
Page 69 and 70: tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72: Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74: af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76: 25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78: 60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80: 60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82: Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83 and 84: Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 85 and 86: Den grundlæggende antagelse om, at
Page 87 and 88: Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90: e lønudviklingstakt end de danske
Page 91 and 92: Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 93 and 94: Analyserne af selve eksponeringen b
Page 95 and 96: Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98: 900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100: Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102: 120 Eksponering damer med danske kl
Page 103 and 104: 100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 105 and 106: Klubber, der som følge af det pola
Page 107 and 108: Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110: Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112: til stigning i løbet af perioden t
Page 113 and 114: G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 115: For det første er de ældre tal me
Page 119 and 120: Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122: Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124: Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126: Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128: 0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130: Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132: ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134: oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136: Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138: Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139 and 140: Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 141 and 142: 16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-
Page 143 and 144: En lille ’sjov’ bemærkning i d
Page 145 and 146: På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148: Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149 and 150: Strukturelle polariseringstendenser
Page 151 and 152: tjeningsmulighederne kun som følge
Page 153 and 154: Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156: Stigende professionalisering af spi
Page 157 and 158: ligesom kravene til at udvikle spor
Page 159 and 160: liteter som resultat. Som det er vi
Page 161 and 162: På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164: sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166: Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167 and 168:
På denne baggrund mener vi heller
Page 169 and 170:
Polarisering af spillerlønningerne
Page 171 and 172:
Derfor er det for håndboldens akt
Page 173 and 174:
taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176:
seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178:
Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180:
Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182:
Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184:
Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186:
ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187:
42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?