Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

Sæson Gennemsnit Højeste Laveste Gini-koefficient 1994 Kr. 1.226.126 Kr. 3.815.050 Kr. 296.061 0,4132 1995 Kr. 1.506.838 Kr. 4.156.412 Kr. 354.053 0,4568 1996 Kr. 1.758.562 Kr. 4.308.693 Kr. 477.728 0,3761 1997 Kr. 1.882.472 Kr. 5.984.985 Kr. 639.000 0,4202 1998 Kr. 2.166.528 Kr. 6.277.765 Kr. 601.104 0,4124 1999 Kr. 3.391.917 Kr. 8.900.806 Kr. 954.184 0,4127 2000 Kr. 4.746.575 Kr. 12.260.786 Kr. 435.283 0,3813 2001 Kr. 5.438.134 Kr. 17.819.461 Kr. 679.793 0,4636 2002 Kr. 7.100.113 Kr. 15.981.737 Kr. 468.093 0,3771 2003 Kr. 7.941.558 Kr. 17.586.735 Kr. 1.108.172 0,3728 2004 Kr. 8.974.432 Kr. 22.948.565 Kr. 2.345.807 0,3614 2005 Kr. 10.418.168 Kr. 28.595.232 Kr. 2.479.858 0,3573 Tabel 36: Gennemsnitlig samt højeste og laveste omsætning og Gini-koefficient 1993/94-2004/05 Billedet er klart. Der er enorm stor forskel i omsætningerne, i 2004/05 over 23 mio. kr. mellem den største og laveste klub (økonomisk set). Denne meget store økonomiske forskel mellem klubberne på over en faktor 10 mellem top og bund er relativt stabil i løbet af undersøgelsesperioden og udviser faktisk en ganske svagt faldende tendens. Dette ses bedst af grafen herunder, hvor Gini-koefficienten er plottet over tid. Gini-koefficient Lineær (Gini-koefficient) 0,5000 0,4500 Gini-koefficient 0,4000 0,3500 0,3000 0,2500 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/2000 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 Sæson Figur 46: Gini-koefficient for klubomsætning, 1993/94 – 2004/05 Af flere årsager skal man skal dog nok passe på med at konkludere, at den økonomiske ulighed mellem klubberne er blevet mindre i løbet af perioden. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 114 • www.idan.dk
For det første er de ældre tal mere usikre på grund af et lavere antal regnskaber. For det andet var der tidligere en langt større variation af regnskabsprincipper, hvor man i visse af de klubber, der har meget lav omsætning, kun bogførte f.eks. overskuddet af arrangementer. For det tredje havde penge relativt set mindre betydning i håndbolden tidligere. Den vigtigste resurse var frivillig arbejdskraft, og man kunne derfor drive et ganske godt hold uden lønudgifter. Den går ikke i dag, og den økonomiske ulighed har derfor langt større konsekvenser for den sportslige konkurrence i dag end tidligere. Således er der klart tale om en polarisering i ligaen, hvor visse klubber konsekvent omsætter for meget større beløb end andre. Det er ikke nødvendigvis dem med størst overskud, men det er de, der har størst mulighed for maksimering af udgifterne i forbindelse med indkøb af spillere grundet deres set i forhold til de mindre klubber store omsætning. At klubberne også har en klar fornemmelse af denne polariseringstendens bekræftes af resultaterne fra klubsurveyen. På et spørgsmål om, hvorvidt tv-aftalen tilgodeser de bedste klubber frem for de mindre gode, fremkom således nedenstående svarfordeling i klubsurveyen: 50% 45% 43,8% 40% 37,5% 35% Procent af klubber 30% 25% 20% 15% 12,5% 10% 6,3% 5% 0% 0% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Svarkategorier Enig Meget enig Figur 47: Tv-aftalen favoriserer de bedste klubber frem for de mindre gode! (n=19) Som det fremgår af figuren, erklærer et klart flertal sig enige. Klubberne synes altså selv at være opmærksomme på udviklingen, hvor sammenhængen mellem medieeksponering og klubbernes økonomi medvirker til at konsolidere de gode klubber i den håndboldøkonomiske top. Med udgangspunkt i teorien om den sportsøkonomiske resultatcirkel er det derfor nærliggende at antage, at den polariserede økonomiske og medieeksponeringsmæssige situation også har effekter i form af en sportslig polarisering mellem klubberne. Om det rent statistisk kan eftervi- Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 115 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16:
Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18:
Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20:
Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22:
Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24:
Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26:
ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28:
vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30:
Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32:
Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34:
Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36:
Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38:
Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40:
Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42:
for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44:
Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48:
kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52:
sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54:
Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56:
træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58:
den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60:
til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62:
Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64: 400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65 and 66: Som understegning af de generelle v
Page 67 and 68: En følelsernes økonomi Generelt b
Page 69 and 70: tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72: Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74: af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76: 25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78: 60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80: 60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82: Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83 and 84: Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 85 and 86: Den grundlæggende antagelse om, at
Page 87 and 88: Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90: e lønudviklingstakt end de danske
Page 91 and 92: Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 93 and 94: Analyserne af selve eksponeringen b
Page 95 and 96: Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98: 900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100: Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102: 120 Eksponering damer med danske kl
Page 103 and 104: 100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 105 and 106: Klubber, der som følge af det pola
Page 107 and 108: Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110: Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112: til stigning i løbet af perioden t
Page 113: G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 117 and 118: Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner
Page 119 and 120: Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122: Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124: Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126: Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128: 0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130: Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132: ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134: oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136: Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138: Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139 and 140: Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 141 and 142: 16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-
Page 143 and 144: En lille ’sjov’ bemærkning i d
Page 145 and 146: På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148: Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149 and 150: Strukturelle polariseringstendenser
Page 151 and 152: tjeningsmulighederne kun som følge
Page 153 and 154: Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156: Stigende professionalisering af spi
Page 157 and 158: ligesom kravene til at udvikle spor
Page 159 and 160: liteter som resultat. Som det er vi
Page 161 and 162: På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164: sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166:
Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167 and 168:
På denne baggrund mener vi heller
Page 169 and 170:
Polarisering af spillerlønningerne
Page 171 and 172:
Derfor er det for håndboldens akt
Page 173 and 174:
taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176:
seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178:
Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180:
Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182:
Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184:
Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186:
ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187:
42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?