Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Nyere opgørelser af fodbold understreger, at denne tendens også findes i dag. Regnskabsmæssige
gennemgange foretaget af Deloitte & Touche i 2003 viser eksempelvis, at flertallet af de
børsnoterede selskaber kører med betydelige underskud, ligesom mere end halvdelen af landets
84 professionelle sportsklubber havde underskud på daværende tidspunkt. Opgørelser foretaget
af Jesper Jørgensen i bogen ”Professionel Fodbold” (Magnussen og Storm 2005) viser endvidere,
at det alene var pga. Brøndby IF og FC Københavns høje økonomiske soliditet, at superligaklubberne
i sæsonen 2004/05 tilsammen havde et overskud på 6 mio. kroner før salg af spillere.
9
Udgivelsen af Kulturministeriets rapport ’Professionelle sportsvirksomheder - anbefalinger til
god ledelse’ fra 2004 skrevet af Arne Buch (GOG A/S), Flemming Østergaard (PARKEN Sport
og Entertainment A/S), Jesper Jørgensen (Deloitte), Bjarne Riis (Riis Cycling A/S) og Lars Krarup
(borgmester i Herning) kan ligeledes kan ses som reaktion og tegn på de negative udviklingstendenser
i dansk sportsøkonomi.
Meget tyder altså på, at kommercialiseringen af dansk sport ikke entydigt er en succeshistorie,
men også handler om at undgå en række faldgruber, hvilket stiller nye og skærpede krav til
klubbernes ekspertise og økonomiske kapacitet. Jo bedre klubberne bliver sportsligt, jo mere
skærpes konkurrencen og dermed minimumskravene til, hvor dygtige klubberne skal være forretningsmæssigt.
Hertil kommer, at kampen om sponsorerne forøges - antallet af sponsormidler
er ikke uendeligt - ligesom der hele tiden stilles større krav om modydelser. ”(…) tildelingen
[er, red.] mindre vilkårlig: mindre mæcenvirksomhed, mere ”value for money” – og større afhængighed.”
(Bøje & Eichberg 1993: 190)
Konkurrencen inden for topidræt stiller altså krav om professionalisering af elitearbejdet, markedsføringen
og sponsorplejen samt træningen mv. på den ene side, mens det samtidig på den
anden side synes klart, at det bliver stadig mere vanskeligt at sikre det fornødne indtægtsgrundlag
for aktiviteterne.
Bøje og Eichbergs (1993) påpegning af problemerne i udviklingsprocessen er interessant, fordi
den netop fremsættes i den periode, hvor dansk håndbold internationalt set begynder at opnå
topresultater, men samtidigt begynder at opleve konkurser og økonomiske problemer blandt
klubberne med de største resultatmæssige ambitioner.
Den positive sportslige udvikling synes altså at gå hånd i hånd med, at de traditionelt amatørorienterede
foreninger begynder at kommercialisere og professionalisere eliteindsatsen med
henblik på at styrke grundlaget for at nå og blive på toppen. Samtidig viser det sig vanskeligt at
drive håndbold på forretningsmæssige vilkår.
Nogle klubber kører simpelthen af sporet undervejs i forsøget i takt med, at de i stigende udstrækning
lader markedets rationaler herske. Spørgsmålet er derfor, om der populært sagt er en
pris at betale for det høje sportslige niveau? Er det i bund og grund muligt at opbygge en bære-
9
Fratrækkes disse to klubber i regnskabet kommer de øvrige klubber således ud med et samlet underskud på minus
41 mio. kr. før salg af spillere.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 11 • www.idan.dk