Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

100% 90% ØVRIGE 80% 70% Andel 60% i procent VIRUM 50% SKJERN 40% 30% KOLDING IF 20% GOG 10% 0% FIF & FCK 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 37: Eksponering af danske herrehold 1993 – 2005 på DR1, Dr2, TV 2, TV 2 ZULU, TV3, 3+ og Kanal 5 100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60% 40% VIRUM SKJERN KOLDING IF 20% GOG FIF & FCK 0% 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 38: Seertid til danske herrehold 1993 - 2005 på DR1, Dr2, TV 2, TV 2 ZULU, TV3, 3+ og Kanal 5 Samlet set har de viste klubber stået for 67 procent af eksponeringen og 69 procent af seertiden i perioden. Det ligger tæt på billedet for kvinderne om end lidt lavere. De øvrige hold har således opnået lidt mere eksponerings- og seertid, når der kigges på herrehåndbold. Fælles for både mændene og kvinderne er dog, at relativt få hold sidder på en stor del af mediekagen efterfulgt af et par andre hold, der har en betragtelig mindre del i festen – og igen efterfulgt af de øvrige hold, som må dele den resterende del af eksponerings- og seertiden. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 104 • www.idan.dk
Klubber, der som følge af det polariserede billede og den voldsomme eksponeringsvækst har nydt godt af udviklingen, er altså - set over hele undersøgelsesperioden: Viborg og Ikast efterfulgt af, GOG, Slagelse og FIF/FCK hos damerne. Kolding IF og GOG efterfulgt af Virum, Skjern og FIF/FCK hos herrerne. Generelt kan det konkluderes, at udviklingen målt på medieeksponeringsparameteren har haft en meget positiv udvikling for håndboldøkonomien. Samtidig må det imidlertid bemærkes, at det i hovedsagen er de sportsligt dominerende klubber, som er tilgodeset medieeksponeringsmæssigt. Effekterne af det øgede samspil mellem markedet og dansk elitehåndbold, i form af håndboldøkonomien, er altså på den ene side gunstig, da eksponeringen og den effektive seertid generelt set er vokset betydeligt, men spørgsmålet er på den anden side, om udviklingen har gjort håndboldøkonomien for afhængig af medieeksponeringen, samt om polariseringen mellem klubberne giver utilsigtede strukturelle problemer for håndboldøkonomien? I det nedenstående afsnit vil vi undersøge disse centrale spørgsmål nærmere. Medieeksponeringen og den økonomiske udvikling ”[Tv] er det medie, der står centralt i forhold til eliteidrættens indtægtsmuligheder – det er tv-mediet, der kan være penge i.” (Kulturministeriet 2003: 41) Ovenstående citat indrammer i stor udstrækning indtrykkene fra vore interview med klubledere og nøglepersoner i den indledende fase af denne undersøgelse. Fra flere sider fremkom det således, at den medieeksponering dansk elitehåndbold historisk har nydt godt af samt tv-aftalen, der nu mere permanent sikrer elitehåndbolden eksponering på landsdækkende kanaler, i meget stor udstrækning var forudsætningen for den gunstige økonomiske udvikling. En af respondenterne sagde eksempelvis: ”Håndboldklubberne bør have med i deres aftenbøn, at TV 2 ikke overtager fodbolden på et tidspunkt. Jeg ved ikke, om det kan sættes så firkantet op, men håndbolden mener jeg har haft en unik chance i, at det er de fuldt kommercielle tv-kanaler, der har overtaget fodbolden, og at det har været de to landsdækkende kanaler, der satset på håndbolden. Det er den eneste årsag til, at alt det her forretning er blevet så stort og på det niveau. (…) Håndbold har lavet et flot stykke arbejde selv, men de har været sindssygt begunstigede af den mediesituation, der har været.” (FF) Det ser altså ud til, at der er en klar sammenhæng mellem medieeksponeringen og den økonomiske udvikling i dansk elitehåndbold. Men hvor stor er den konkret? Gennem en analyse af klubbernes indtægtsstruktur samt en regressionsanalyse af den statistiske sammenhæng mellem udviklingen i klubbernes økonomiske styrke og væksten i eksponeringen kan vi vurdere dette. Vi lægger for med en analyse af udviklingen i klubbernes indtægtsstruktur, derefter gennemfører vi en række regressionsanalyser af sammenhængene. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 105 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16:
Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18:
Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20:
Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22:
Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24:
Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26:
ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28:
vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30:
Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32:
Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34:
Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36:
Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38:
Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40:
Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42:
for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44:
Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48:
kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52:
sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54: Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56: træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58: den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60: til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62: Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64: 400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65 and 66: Som understegning af de generelle v
Page 67 and 68: En følelsernes økonomi Generelt b
Page 69 and 70: tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72: Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74: af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76: 25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78: 60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80: 60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82: Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83 and 84: Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 85 and 86: Den grundlæggende antagelse om, at
Page 87 and 88: Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90: e lønudviklingstakt end de danske
Page 91 and 92: Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 93 and 94: Analyserne af selve eksponeringen b
Page 95 and 96: Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98: 900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100: Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102: 120 Eksponering damer med danske kl
Page 103: 100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 107 and 108: Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110: Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112: til stigning i løbet af perioden t
Page 113 and 114: G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 115 and 116: For det første er de ældre tal me
Page 117 and 118: Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner
Page 119 and 120: Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122: Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124: Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126: Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128: 0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130: Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132: ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134: oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136: Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138: Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139 and 140: Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 141 and 142: 16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-
Page 143 and 144: En lille ’sjov’ bemærkning i d
Page 145 and 146: På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148: Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149 and 150: Strukturelle polariseringstendenser
Page 151 and 152: tjeningsmulighederne kun som følge
Page 153 and 154: Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156:
Stigende professionalisering af spi
Page 157 and 158:
ligesom kravene til at udvikle spor
Page 159 and 160:
liteter som resultat. Som det er vi
Page 161 and 162:
På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164:
sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166:
Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167 and 168:
På denne baggrund mener vi heller
Page 169 and 170:
Polarisering af spillerlønningerne
Page 171 and 172:
Derfor er det for håndboldens akt
Page 173 and 174:
taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176:
seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178:
Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180:
Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182:
Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184:
Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186:
ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187:
42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?