Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Målet for klubberne er selvsagt mesterskaber, først nationale og på længere sigt også internationale.
Midlerne er udvikling af håndbolden som en salgbar underholdningsvare med, hvad dertil
hører af drama, salg af merchandise og identifikationsmuligheder for fans, således at en øget
økonomisk omsætning kan danne grundlag for løbende højnelse af niveauet gennem investeringer
i kontraktansatte spillerstabe, forbedret organisering og bedre sportslige resultater. Der
lægges med andre ord vægt på, at sporten også er et show, der skal sælges.
Tendensen er bestemt ikke enestående for håndbold. Også andre sportsgrene i Danmark har
gennemgået lignende udviklinger. Fodbold er det førende eksempel med fuldtidsprofessionalisme
og en omfattende administrativ stab i praktisk talt alle klubber i Superligaen.
Ishockey er et andet eksempel på en af de sportsgrene herhjemme, der også har formået at forvandle
sporten til en professionel underholdningsvare (jf. Kulturministeriet 2004).
Udviklingen og de økonomiske forhold
Men udviklingen inden for elitehåndbold er ikke kun historien om succes og stigende omsætningskurver
i foreningerne. Allerede i kølvandet på de første internationale succeser for det danske
kvindelandshold begyndte økonomien at løbe løbsk for nogle af de klubber, der forsøgte sig
med en stigende grad af professionalisering, elitesatsninger og et mere gennemført underholdningskoncept.
Selvom det er en gængs opfattelse, at vejen til succes primært skal findes gennem stigende
sponsorindtægter og en professionalisering af foreningernes elitearbejde, tyder meget på, at
eliteklubbernes indtræden på det kommercielle marked også er et eksempel på ’risky business’
(jf. Bøje & Eichberg 1993). Gennem årene har man således set konkurser eller store økonomiske
problemer blandt førende danske håndboldklubber med en kraftig nedjustering af de sportslige
ambitioner eller decideret degradering til de lavere rækker til følge.
Et af de kendte eksempler er den traditionsrige Virum-Sorgenfri Håndboldklub, der efter at have
vundet det danske mesterskab på herresiden i 1997 (damerne blev nummer seks det år) allerede
året efter gerådede ud i økonomiske problemer og efter flere år på kanten af økonomisk sammenbrud
blev begæret konkurs af spillertruppen i 2002 og senere tvangsnedrykket. HK ROAR
(Roskilde), Randers, Helsingør og senest Aalborg DH er andre eksempler på klubber, som flere
gange har balanceret på randen til økonomisk konkurs. Eksemplerne viser, hvor vanskeligt det
har været for klubberne at bedrive elitesport, når de kommercielle aspekter i stigende grad
kommer i højsædet.
Allerede i bogen ’Idrættens Tredje Vej - om idrætten i Kulturpolitikken’ fra 1993 skrev forfatterne:
”Hvad angår idrættens økonomi er det kendetegnende, at det i hovedsagen er de
idrætsforeninger, som er ’hoppet med på vognen’ – er begyndt at dyrke markedet
og markedets terminologi – der kan påstås ikke at fungere, økonomisk set.” (Bøje &
Eichberg 1993: 193)
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 10 • www.idan.dk