Rødovre Station - Hvidovre Kommune

Rødovre Station
Prioritering af investeringer
Rapporten er udarbejdet for Terminalsamarbejdet:
Rapporten er udarbejdet af:
Public Arkitekter & Incentive Partners
Februar 2011

50 Terminalsamarbejdet . Rødovre Station
Udarbejdet af Public Arkitekter & Incentive Partners
Baggrund for opgaven
Terminalens trafik- og passagerforhold
Passagerer
Busser
S-tog
Fjern- & regionaltog
Metro
Lokaltog
Total
Hverdagsdøgn
3.235
5.979
0
0
0
9.214
Note: Årstal fra bus (2009/10), tog (2008) og metro (2010)
Kilder: DSB, Movia, Metro og lokalbaner
Transport til/fra terminalen
Bil
Cykel, knallert, motorcykel
Bus
Andet tog
Til fods
Andet
Ubesvaret
Total
Andel
5 %
21 %
13 %
0 %
56 %
6 %
0 %
100 %
Kilde: DSB
Parkering
Bilparkering
Cykelparkering, overdækket
Cykelparkering, åben
Cykelparkering, aflåst
Pladser
-
60
397
0
Belægning
-
100 %
47 %
-
Note: Tal fra 2008. Den aktuelle belægning er dog blevet vurderet ved besigtigelser.
Terminalsamarbejdet består af Metroselskabet, Trafikstyrelsen, Movia
og DSB, og har til formål at forbedre de fysiske forhold for terminalerne i
Hovedstadsområdet. Dette skal ske ved en modernisering der fokuserer
på trafiksikkerhed, skift mellem transportmidler, tryghed, tilgængelighed
for handicappede, bil- og cykelparkering samt trafikinformationstiltag.
For at få et overblik over, hvilke tiltag der kan forventes at give den
største forøgelse af kundetilfredsheden for pengene, har Terminalsamarbejdet
bedt Public Arkitekter og Incentive Partners om at prioritere de
forskellige tiltag.
Helt overordnet er tiltagene indenfor hvert tema prioriteret efter at give
en så stor så mulig kvalitetsforbedring for så mange passagerer som
muligt på de kvalitetsparametre, der er vigtigst for kunderne. Dette er
sat i forhold til størrelsen på investeringen for at identificere de tiltag, der
giver den største forbedring for passagererne pr. investeret krone.
De overordnede temaer
Projektets formål er at forbedre de fysiske forhold for terminalen ved en
modernisering der fokuserer på følgende temaer:
Trafiksikkerhed
Trafiksikkerhed i forbindelse med terminaler omfatter både forholdene
på selve terminalen og adgangsvejene til denne. Isoleret set er kollektiv
trafik en af de mest sikre måder at transportere sig på, og uheld sker
oftest under passagerernes transport til og fra den kollektive transport.
Gående og cyklister bør have trafiksikre og overskuelige adgangsveje,
som i videst muligt omfang separeres fra anden trafik. På selve terminalområdet
bør skiftevejene mellem bus/tog og bus/bus være sikre, og
krydsende trafik bør undgås.
Skift mellem transportmidler
Skiftevejene mellem alle transportmidler på terminalen bør generelt
være kort og direkte, overskuelige og trygge samt med beskyttelse mod
vind og vejr. Desuden bør der være tilstrækkelig kapacitet, så køer og
ophobninger undgås. Tunneler, gangbroer og trapper vil af passagerne
ofte blive betragtet som en ulempe, da de dels er krævende at passere
og dels kan forringe overskueligheden. Hvis der er trapper til perronerne,
bør der også være elevatorer eller anden niveaufri adgang, som
sikrer adgang for gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne m.m.
Rulletrapper kan etableres på terminaler med store passagermængder.
Skiftevejene mellem bus/tog og bus/bus bør så vidt muligt sikres mod
krydsende trafikstrømme.
Tryghed
Ved tryghed forstås den form for tryghed der ligger ud over trafiksikkerhed.
Ved udformningen af terminalerne bør der vises hensyn til
passagerernes tryghed og personlige sikkerhed. Behovet er særligt stort
om aftenen, hvor terminalerne ikke er så benyttede, og det er mørkt.
Terminalerne skal have en god belysning.
Tilgængelighed for handicappede
Det er vigtigt, at der på alle terminaler er tilgængelighed for alle.
Niveauforskelle bør så vidt muligt undgås, og er der niveauforskelle,
bør trapper suppleres med elevatorer og/eller ramper, afhængigt af
stationens størrelse. Såfremt en terminal ikke har brugbare adgangsveje
for bevægelseshæmmede bør sådanne, som minimum indrettes
i forbindelse med nyetablering af adgangsveje. For handicappede er
det ligeledes vigtigt at det er siddemuligheder, og at der er elementer at
støtte sig til i færdslen på terminalen. DSB’s tilgængelighedsstandard er
gældende for alle terminaler.
Bil- og cykelparkering
Her beskrives parkeringsforholdene for cykler og biler i forskellige
kategorier: Langtidsparkering (pendlere), korttidsparkering, ’Kys & kør’
samt taxi.
I forbindelse med terminaler bør der være mulighed for cykelparkering,
gerne i overdækkede og eventuelt aflåste eller servicerede stativer.
Cykelparkeringsanlæg placeres tæt ved indgangene til stationen og
busterminalen for at minimere gangafstanden og for at hindre uønsket
og uhensigtsmæssig cykelparkering.
Trafikinformation
Trafikinformation med kundens øjne. Skiltning, lyd, skærme. Selv om det
tilstræbes at udformningen i sig selv kan forklare terminalens funktioner,
bør skiltning og information være med til at optimere omstigningsforholdene.
Oplysninger om køreplaner for tog og bus bør være tilgængelige og
synlige på alle terminaler, herunder oplysninger til at sammensætte en
rejse med brug af flere kollektive transportmidler. Dynamisk skiltning og
visning af destinationer, køretider m.v. bør overvejes på terminaler, hvor
behovet herfor er stort (mange tog/busser, uoverskuelige forhold m.v.).
Opgaven
Beskrivelsen giver et overblik over hvilke tiltag på terminalen der kan
forventes at øge kundetilfredsheden og skabe mest mulig værdi for
kunderne.
Tiltagene er prioriteret efter at give en så stor så mulig kvalitetsforbedring
for så mange passagerer som muligt på de kvalitetsparametre, der
er vigtigst for kunderne. Dette er sat i forhold til størrelsen på investeringen
for at identificere de tiltag, der giver den største forbedring for
passagererne pr. investeret krone.
Public Arkitekter har gennemgået terminalens nuværende standard
suppleret med viden om igangværende projekter og byudviklingsplaner
på de stationsnære arealer, de allerede vedtagne tiltag og yderligere
identificeret en række tiltag, der kan forbedre terminalen. Tiltagenes
anlægsøkonomi er ligeledes blevet vurderet.
På baggrund af dette er terminalen blevet vurderet indenfor hvert af de
seks temaer på en karakter skala fra 0 til 10 før og efter gennemførelsen
af tiltagene.
Prioritering af tiltagene
Tiltagene er således rangeret følgende mål: Den relative stigning i
kvalitetsparameter gange vægtningen af parameter gange antallet
af berørte kunder set i forhold til anlægsomkostningerne. Et højt tal er
således et udtryk for, at man får en stor forventet forbedring af kundetilfredsheden
for pengene.
En række undersøgelser har vist, at passagererne vægter enkelte
kvalitetsparametre forskelligt. Vægtningen af temaerne er fordelt på
følgende måde: Trafikinformation (26 %), tryghed (22 %), skift mellem
transportmidler (19 %), bil- og cykelparkering (18 %) og trafiksikkerhed
(15 %). Tilgængelighed er udeladt i den matematiske model, da kun et
fåtal af terminalernes brugere er handicappede. Alle tilgængelighedstiltag
vil derfor matematisk falde ud som værende ikke vigtige, hvilket jo
imidlertid ikke er tilfældet. Udførelsen af disse tiltag går da på lovgivning
og trafikselskabernes holdninger til tilgængelighed for alle.
Prioriteringen af tiltagene er angivet i tabellen ”Tiltag”, og efterfølgende
har Public Arkitekter angivet tiltaget på et oversigtskort. Tallene svarer
her til prioriteringen af tiltagene, således at der kan forventes en størst
mulig forventet kundetilfredshed i forhold til investering jo lavere tallet er.
Oversigtskortet er samtidig en identifikation af hvor på terminalen, der
bør sættes ind.
Effekten af tiltagene
I tabellen ”Service-/kvalitetsniveau” kan det ses hvor stor en effekt de
forskellige etaper har på de seks temaer. Det er i den forbindelse vigtigt
at pointere, at etaperne er prioriteret efter forventet stigning i brugertilfredshed
i forhold til anlægsomkostninger. Den højest prioriterede
etape kan derfor godt have en lille effekt på temaerne, hvis etapen er
forbundet med lave omkostninger.
Kommunal medfinansiering og samspil med eksterne parter
Parterne bag Terminalsamarbejdet er underlagt en begrænset økonomisk
ramme, der ikke giver mulighed for at gennemføre alle de tiltag,
der kunne ønskes på terminalen. Kommunal medvirken kan derfor
bidrage til at øge de samlede økonomiske muligheder for at forbedre
terminalen. Samtidig vil medfinansiering fra kommunen kunne bruges
som et signal fra lokalområdet om, at der er et stort potentiale for at
forbedre kundeoplevelsen på de stationsnære arealer.
En evaluering af områder, der har gennemgået en helhedsorienteret
byfornyelse, viser, at for hver krone det offentlige investerer i byfornyelsen,
så investerer private bygningsejere typisk ca. 5 kr. i deres egen
ejendom som følge af byfornyelsen.

Udarbejdet af Public Arkitekter & Incentive Partners
Terminalsamarbejdet . Rødovre Station
51
Eksisterende forhold
Rødovre Station er placeret umiddelbart øst for Avedøre Havnevej for
enden af Damhus Boulevard. Området omkring stationen består af
parcelhus- og etagebyggeri samt Rødovre Stationscenter og Rebæk
Søpark Butikscenter.
Stationens primære forplads er placeret nord for sporene og udgør
hovedankomsten. Der er passage under sporene ad tunnel til
forpladsen syd for. Forpladserne er nedslidte og skiftevejen mellem tog
og bus hænger ikke godt sammen.
Stationen ligger forskudt i to plan, som følger de to spors forskellige
niveau. De to perroner er således sideliggende i forhold til banen.
Trafiksikkerhed
Der er mange forskellige trafikantgrupper, gående, cyklister, busser og
biler, der færdes på kryds og tværs af forplads nord, hvilket kan skabe
konfliktsituationer.
Terminalen er desuden relativt dårligt belyst, hvilket skaber dårlige
oversigtsforhold.
Skift mellem transportmidler
Skiftet mellem tog og bus foregår via trapper/elevator, gennem
terminalbygningen og over forpladsen. Forpladsens indretning gør
dog, at skiftende passagerer skal krydse både busser, taxier og biler for
at komme til dele af busterminalen. Busterminalen orienterer sig væk
fra terminalbygningen, så busserne vender sig bort fra de ankomne
kunder.
Adgangen til terminalen fra sydsiden af banen er der lidt besværlig, da
tunnelen under banen ikke er forbundet med perronerne, men kun med
den nordlige forplads.
Der er desuden relativt langt fra langtidsparkeringen til terminalen,
særligt fra den fjerneste plads.
Tryghed
Terminalen er relativt dårligt belyst, hvorved utryghedsfølelsen i aftenog
nattetimer er stor. De nedslidte forpladser og butikscentrets lukkede
facade virker ikke inviterende ved ankomst til terminalen.
Tilgængelighed for handicappede
Adgangsforholdene for handicappede, herunder svagsynede er
ikke optimale. Der mangler ledelinjer og opmærksomhedsfelter, og
specielt busterminalen kan være svært tilgængelig for handicappede.
Adgangsrampen fra syd lever ikke op tilgængelighedskravene.
I stationsbygningen er der er elevatorer til begge perroner og en rampe,
der forbinder de to perroner indbyrdes. Rampen er imidlertid for stejl,
men det findes acceptabel, da der er elevator. Desuden er der ledelinjer
i terminalbygningen, og bænke er opstillet med jævne mellemrum på
perronerne; men herudover er der ingen faciliteter for handicappede på
terminalen.
Bil- og cykelparkering
Cykelparkering er placeret tæt ved indgangene på begge sider af
terminalen, dels med overdækket cykelparkering, herunder aflåselige
afsnit på den nordlige forplads, samt uoverdækkede på sydsiden.
Generelt er parkeringsfaciliteterne til cykler meget nedslidte og dårligt
vedligeholdte.
På den nordlige forplads er taxiparkering placeret lige ved
hovedindgangen, hvor der også er Kys & Kør, som dog ikke er
afmærket. Der er ligeledes mulighed for Kys & Kør syd for banen.
Bilparkeringen trænger ligeledes til et løft.
Trafikinformation
Informationsniveauet er generelt acceptabelt, og skiltningen til
perronerne fra forhallen er god. Der mangler dog entydig skiltning til
busserne fra togperronerne.
Der er der ingen realtidsinformation om busafgange. I den forbindelse
afventes der erfaringer fra TUS-samarbejdet (Trafikinformations
Udviklings Samarbejdet).

52 Terminalsamarbejdet . Rødovre Station
Udarbejdet af Public Arkitekter & Incentive Partners
Forslag til forbedringer
De væsentligste indsatser ved terminalen består i et generelt løft af
stedets kvaliteter samt udbygning af tilgængelighed og den oplevede
tryghed, blandt andet gennem nye belægninger på forplads og bedre
belysning på hele terminalområdet. Skiftevejen mellem tog og bus optimeres,
og det anbefales ligeledes at opgradere de nedslidte cykel- og
bilparkeringsforhold.
Terminalen ændres som helhed ikke væsentligt i sin funktion: Busserne
holder på nordsiden af stationsbygningen, hvor også bilerne holder
- både som korttids- og langtidsparkering. På sydsiden er der fortsat
både cykelparkering og et relativt beskedent parkeringsanlæg.
Trafiksikkerhed
Trafiksikkerheden højnes ved at busterminalen omdisponeres, så
bustrafikken effektivt adskilles fra den individuelle biltrafik. Busserne
opstilles i nord-sydgående retning, således at der skabes en direkte
visuel kontakt fra busserne til stationsindgangen. Foran busserne
anlægges en svagt hævet plads med en belægning der adskiller sig fra
kørebanerne. Derved markeres det område, hvor fodgængerne færdes
tydeligt, og konflikten mellem fodgængere og busser minimeres.
Den individuelle biltrafik henvises til en fra busterminalen afgrænset
parkeringsplads, hvor al ind- og udkørsel sker direkte fra og til den
nordlige adgangsvej, tilsluttet Brøndbyvester Boulevard.
Skift mellem transportmidler
Skiftet mellem bus og tog forbedres ved at omlægge busterminalen.
Afstandene er uændrede, men busterminalen indrettes således, at der
er direkte visuel kontakt mellem perronområdet ved trappen og bussernes
holdepladser. På den måde kommer der forbedret overskuelighed
for både kunderne og buschaufførerne. Den optimerede fodgængerzone
på tværs af busterminalen forbedrer også skiftet fra bil til tog.
Tryghed
For at opnå en forbedret tryghed på terminalområdet anbefales en
række tiltag: Forpladserne omlægges som konsekvens af almindelig
slidtage, med udskiftning af belægning og tilførsel ny beplantning.
Beplantning kan udført på den rigtige måde være med til at skabe
et meget mere behageligt helhedsindtryk af forpladserne og derved
øget tryghed. Ydermere kan beplantningen bruges som rumdannende
elementer på den i dag store, åbne og forblæste plads.
Der suppleres med lyskunst og mere belysning på pladserne og tilslutningerne
på både nord- og sydside, samt en opgradering af belysningen
i tunnelen.
På perronerne renoveres de eksisterende læskærme – de er velfungerende,
men kunne bruge en malerbehandling. De indendørs venterum
er for nyligt blevet moderniseret, hvorfor der ikke gøres noget der. Flere
steder repareres belægninger, rækværk og kanter på perron.
Tilgængelighed for handicappede
Ledelinjer og opmærksomhedsfelter udføres, så de er konsekvente på
hele terminalområdet. Kantstensopspring i ganglinjer udformes under
hensyn til kørestolsbrugere. Der anbefales en omlægning af rampe fra
forplads syd til tunnel, der kan indgå som et led i omlægning af forplads
syd.
Bil- og cykelparkering
Der etableres nye og flere cykelparkeringer både på nordsiden og
sydsiden af banen. Belysningen intensiveres så det også føles trygt
at parkere i aftentimerne. Desuden istandsættes de halvbueformede
cykelparkeringer med nye translucente tage.
Bilparkeringerne på nord- og sydsiden opgraderes og restaureres med
opretning af kanter mv.
Trafikinformation
Skiltningen opgraderes mellem tog og bus med supplerende skilte.
Der er ingen realtidsinformation ved busstoppestedet, men det anbefales
at afvente erfaringerne fra TUS-samarbejdet (Trafikinformations
Udviklings Samarbejdet) inden yderligere foretages på dette område.
Generelt anbefales det at trafikinformation udarbejdes i TUS regi.
Mere belysning og effektbelysning giver
øget tryghed og letter skiftet
Skiltning letter skiftet mellem bus og tog
Busparkering - eksempel på belægninger
i almindelig hverdagsbeton
Busparkering - eksempel udført med granit.
Holdbart men dyrt.
Supplerende cykelparkering
Stammede træer skaber et rart ventemiljø
på forpladserne
Almindelig asfaltbelægning på veje -
eksempel
Ledelinjer på perron og forpladser
Tiltag
Kr.
Forventet øget brugertilfredshed i forhold til anlægsomkostninger
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Samlet anlægssum
Ny belysning
Perronforbedringer
Bedre skiltning
Cykelparkering, nord
Cykelparkering, syd
Øget belysning samt rengøring af tunnel
Ny busterminal
Forplads, nord
Forplads, syd
Bilparkering
Ledelinjer på perron og forpladser
11.300.000
400.000
500.000
200.000
300.000
200.000
300.000
2.500.000
2.700.000
2.700.000
1.000.000
500.000

Udarbejdet af Public Arkitekter & Incentive Partners
Terminalsamarbejdet . Rungsted Kyst
53
Rødovre Stationscent
Idékonkurrence
Netop afholdt helhedsplan for Rødovre Syd. Fornyelse af stationsområdet og en sammenhæng
til og fortætning af ”Kærene”. Afholdt af Rødovre Kommune. Vinder endnu ikke fundet.
10
7
10
4
8
1
11
Trafikinformation
Igangværende projekt om opsætning af count down- og
informationstavler mellem Rødovre Kommune og Movia
1
2
11
6
Supercykelsti
1
3
5
9
11
En af ruterne kører langs banelegemet. Ruterne er ikke på plads endnu.
Immerkær
Terminalområde

54 Terminalsamarbejdet . Rødovre Station
Udarbejdet af Public Arkitekter & Incentive Partners
Etapevis udførelse
I anlægsfasen er det imidlertid ikke altid hensigtsmæssigt at starte med
det tiltag, der giver den største forventede brugertilfredshed i forhold til
anlægsomkostninger.
I det følgende er tiltagene fra de forrige sider derfor inddelt i etaper, hvor
det ses hvor på terminalen der arbejdes, den samlede anlægssum for
etapen, hvilke tiltag der er indeholdt, samt endeligt hvor meget forventet
øget brugertilfredshed, der vil komme ud af etapen.
Tiltagene er inddelt i etaper af flere grunde. Nogle tiltag bliver logistisk
nødt til at blive udført sammen med andre, og ved at samle flere
tiltag holdes omkostningerne nede. Derudover minimeres generne for
kunderne, da anlægsfasens længde afkortes, hvilket jo også har en stor
indflydelse på kundernes tilfredshed. Man kan derfor godt komme ud
for, at det er smartere at udføre en etape med en lavere forventet stigning
i brugertilfredshed før en etape med en større forventet stigning.
I skemaet ”Service-/kvalitetsniveau” ses det nuværende niveau samt
effekten af etaperne indenfor de seks temaer. Her kan rapportens resultater
bruges på en anden måde, for hvis man i stedet ønsker at højne
niveauet indenfor et specifikt tema, kan man aflæse hvilken etape, der
har den største effekt på dette. Effekten af etaperne skal dog holdes op
imod etapens anlægssum.
Etape 1 Denne etape forbedrer forholdene på perronerne med øget
vedligehold og renovering af sammensunkne asfaltbelægninger. Der
anlægges ledelinjer og belysningsniveauet øges. Etapen har en særlig
effekt på øget tryghed og trafiksikkerhed for gående på perron.
Etape 2 Her fokuseres der på fodgængertunnelen under sporene med
en gennemgribene rengøring og en øget belysning. Der anlægges
ledelinjer og skiltningen optimeres.
Etape 3 Den tredje etape tager hånd om terminalens egentlige
problemer med den store forplads og busterminal mod nord. Bussernes
afvikling omdisponeres, og bilparkeringen tilpasses. Forplads
nord moderniseres med ny belægning, belysning og beplantning og
ødelagte cykelstativer udskiftes med nye.
Etape 4 I den sidste etape forbedres forholdene på forpladsen ved
Immerkær med nye belægninger og renoverede cykelparkeringer. I
samme forbindelse omlægges rampen, så den lever op til anbefalingerne
for tilgængelighed. Der anlægges også ledelinjer.
Etape 1: 0,8 mio. kr. Etape 2: 0,4 mio. kr. Etape 3: 6,9 mio. kr. Etape 4: 3,2 mio. kr.
1 2 3 11 3 6 11 1 3 4 7 8 10 11 1 3 5 9 11
Forventet øget brugertilfredshed i forhold til anlægsmkostninger Forventet øget brugertilfredshed i forhold til anlægsmkostninger Forventet øget brugertilfredshed i forhold til anlægsmkostninger Forventet øget brugertilfredshed i forhold til anlægsmkostninger
Etaperne behøves ikke blive udført i denne rækkefølge
Det skal bemærkes at alle fire etaper kan udføres uafhængigt af hinanden,
hvilket betyder, at man sagtens kan ændre rækkefølgen af dem.
Etapernes rækkefølge er et udtryk for en prioritering efter mest mulig
øget kundetilfredshed i forhold til anlægsomkostningerne.
Alternativt kan man fokusere på hvilket tema man ønsker forbedret. I
alle tilfælde vil det da være etape 3, at man skal starte med.
Forventede effekter
Når alle fire etaper er udført vil terminalen ved Rødovre Station være
kommet op på et højt niveau indenfor alle seks hovedtemaer med
en gennemsnitlig score på 8,0 (gennemsnittet i dag er 4,9). Det skal
bemærkes at niveauet indenfor trafikinformation bliver relativt lavt, da
det anbefales at afvente erfaringerne fra Trafikinformations Udviklings
Samarbejdet.
Service- / kvalitetsniveau
Niveau før ombygning Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4
Meget dårligt Dårligt Acceptabelt Godt Meget godt
Trafiksikkerhed
Adgangsforhold for gående
Adgangsforhold for cyklister
Adgangsforhold for bilister
Skift mellem transportmidler
Busser og tog
Øvrige transportmidler
Ventefaciliteter
Overskuelighed
Tryghed
Tilgængelighed for handicappede
Bil og cykelparkering
Parkeringsforhold, cykler
Parkeringsforhold, biler
Trafikinformation
Skiltning
Realtid
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10