Symfonie Fantastique - DR
Symfonie Fantastique - DR
Symfonie Fantastique - DR
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
12 13<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk Sæson<br />
Torsdag 24. januar kl. 19.30<br />
Fredag 25. januar kl. 19.30<br />
Symphonie <strong>Fantastique</strong><br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos<br />
Pro<br />
gram
Symphonie <strong>Fantastique</strong><br />
Program<br />
Koncerthuset 2012/13 2<br />
TORSDAGSKONCERT<br />
Torsdag 24. januar 2013<br />
kl. 19.30<br />
FREDAGSKONCERT<br />
Fredag 25. januar 2013<br />
kl. 19.30<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Dirigent:<br />
Rafael Frühbeck de Burgos<br />
Koncertmester:<br />
Soo-Jin Hong<br />
Torsdagskoncerten sendes<br />
direkte i P2 Klassisk (FM<br />
og DAB) og genudsendes<br />
søndag 27. januar kl. 12.15<br />
(DAB)<br />
Ludwig van Beethoven (1770-1827)<br />
Symfoni nr. 4, B-dur, op. 60 (1806)<br />
• Adagio – Allegro vivace<br />
• Adagio<br />
• Allegro vivace<br />
• Allegro ma non troppo<br />
Varighed: ca. 34’<br />
Pause: ca. 20.10<br />
Hector Berlioz (1803-1869)<br />
Symphonie <strong>Fantastique</strong>, op. 14 (1830)<br />
Mød musikken:<br />
Kl. 18.30 er der koncertintroduktion<br />
i Koncertsalen<br />
med P2-værten Esben<br />
Tange, der fortæller om<br />
programmet og interviewer<br />
medvirkende ved koncertern<br />
• Rêveries – Passions<br />
• Un bal<br />
• Scène aux champs<br />
• Marche au supplice<br />
• Songe d'une nuit de sabbat<br />
Varighed: ca. 49’<br />
Tilknytningen af Rafael<br />
Frühbeck de Burgos er<br />
muliggjort ved generøs<br />
økonomisk støtte fra A. P.<br />
Møller og Hustru Chastine<br />
Mc-Kinney Møllers Fond til<br />
almene Formaal<br />
Ensemblechef: Kim Bohr<br />
Konst. orkesterchef: Kim Bohr<br />
Producent: Gordon Alsing<br />
Producer: Bernhard Güttler<br />
Teknik: Jan Oldrup<br />
Regissør: Nina Ulf Jørgensen<br />
Redaktion: Nina Sauerland<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Design: E-types A/S<br />
Tryk: Hellbrandt
Symphonie Fantastisque<br />
Værker<br />
Koncerthuset 2012/13 3<br />
Beethovens symfonier er så vældige, at de<br />
kan få alle til at bøje sig i støvet. Mærkeligt<br />
nok er Beethoven også sin egen hårdeste modstander.<br />
De voldsomme kræfter, der er på<br />
spil i hans 3. Symfoni, Eroica og 5. Symfoni,<br />
Skæbnesymfonien, får den 4. Symfoni til at se<br />
helt uskyldig ud.<br />
Af Jens Cornelius<br />
• Greven, der bestilte symfonien<br />
af Beethoven, var så begejstret,<br />
at han bestilte endnu en: Den<br />
berømte ”Skæbnesymfoni”.<br />
Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 4<br />
Symfoni nr. 4 har den mindste besætning af alle Beethovens<br />
symfonier. Det skyldes, at Beethoven skrev symfonien<br />
til et privatorkester, der tilhørte en vis greve Oppersdorf.<br />
Beethoven brugte derfor en besætning magen til den, som<br />
greven havde til rådighed. Samtidig ser Beethoven sig lidt<br />
tilbage, for greven var især begejstret for hans Symfoni nr. 2,<br />
og Beethoven leverede derfor et værk i samme stil.<br />
Det blev til hans nok mest optimistiske symfoni overhovedet.<br />
Førstesatsens munterhed har man prøvet at forklare med, at<br />
Beethoven netop på denne tid var tæt på at forlove sig med<br />
en komtesse. Selv om han aldrig blev gift, var han så tæt på en<br />
traditionel borgerlig lykke, som han nogensinde kom.<br />
Måske kærligheden også smittede af på 2. sats, en charmerende<br />
adagio med tilføjelsen ”cantabile” (sangbart). Det smukke<br />
tema, der præsenteres af violinerne og siden af træblæserne,<br />
følges af et dunkende hjerteslag i akkompagnementet. Er det<br />
kærlighedsmusik? Måske – men ægteskab kom altså aldrig på<br />
tale.<br />
I sidste sats afrunder Beethoven med overdådigt humør<br />
og stor livsglæde. Alligevel er det 3. sats, der er den vildeste<br />
og mest 'moderne'. Her hører man, at Beethoven erstatter<br />
den gammeldags, statelige menuet med en fræk scherzo.<br />
Musikken er fuld af hoppende rytmer, dynamikken er kraftigere,<br />
og hele satsen meget mere abrupt, end noget man havde<br />
hørt før.
Symphonie <strong>Fantastique</strong><br />
Værker<br />
Beethovens 4. Symfoni blev spillet første gang i 1807 og<br />
var i hans egen levetid en af hans mest elskede symfonier.<br />
Efterhånden begyndte den at blive klemt mellem de mastodontiske<br />
symfonier nr. 3. og 5. Komponisten Robert Schumann<br />
omtalte den med kærlig nedladenhed som ”en slank, græsk<br />
pige mellem to nordiske kæmper”. En holdning, der heldigvis<br />
ikke længere er så udbredt.<br />
Hector Berlioz: Symphonie fantastique<br />
Berlioz var en ægte romantisk kunstner, der kunne vende sine<br />
plager til noget kreativt. Over sine heftige kærlighedssorger<br />
skrev han et af 1800-tallets utroligste musikværker: Symphonie<br />
<strong>Fantastique</strong> (”Den fantastiske symfoni”).<br />
Efter 180 år er symfonien stadig noget helt usædvanligt. Den<br />
har en sensationel orkesterbehandling og en hæmningsløs dynamik.<br />
Den dropper de gammeldags standarder for satsernes<br />
typer og rækkefølge. I stedet er den opbygget over et enkelt<br />
tema, der forvandles til noget nyt i hver sats. Det hele har en<br />
sammenhængende 'handling' - er endda er selvbiografisk.<br />
I symfonien fantaserer Berlioz om sin drømmekvinde. Hver<br />
gang han tænker på hende, hører man et gennemgående<br />
tema, en ”idée fixe”, som distraherer ham konstant. Hvor han<br />
end drager hen, dukker hun op i hans tanker. I et fortvivlet<br />
selvmordsforsøg tager komponisten en overdosis opium. Men<br />
i stedet for at tage livet af ham tvinger narkotikaen ham ind<br />
i en sygelig søvn, hvor hans følelser bliver erstattet af lyde og<br />
visioner.<br />
Berlioz forlangte, at publikum fik udleveret et trykt referat, der<br />
fortæller, hvad symfonien præcist handler om: ”Dette program<br />
svarer til teksten i en opera og er uundværligt for en fuld<br />
forståelse af værkets dramatiske forløb.” Her er et sammendrag<br />
af Berlioz’ vejledning:<br />
”Første del: Dagdrømme, passioner.<br />
Kunstneren mindes sit sinds utilpashed og de meningsløse<br />
glæder, dengang han endnu ikke havde set sin elskede. Da inspireres<br />
han pludselig af den eksplosive kærlighed, af deliriske<br />
plager og anfald af jalousi.
Symphonie <strong>Fantastique</strong><br />
Værker<br />
Koncerthuset 2012/13 5<br />
Anden del: Et bal.<br />
Han ser igen sin elskede ved et glitrende bal.<br />
Tredje del: Scene på landet.<br />
En sommeraften på landet hører han to hyrder kalde på<br />
hinanden. De smukke omgivelser genopretter roen i hans<br />
hjerte. Men da viser hun sig for ham igen, og han forstyrres af<br />
pinefulde tanker. Den ene hyrde genoptager sin kalden, men<br />
denne gang svarer den anden ikke. Solen går ned. Fjern torden.<br />
Ensomhed. Stilhed.<br />
Fjerde del: March til skafottet.<br />
Han drømmer, at han har slået sin elskede ihjel og nu skal<br />
henrettes. De tunge skridt til skafottet ledsages af en march. Til<br />
slut hører han sin ”idée fixe” som en sidste kærlighedstanke,<br />
inden kniven falder.<br />
• Berlioz bruger en række 'uddøde'<br />
instrumenter i symfonien,<br />
bl.a. serpent og ophicleide,<br />
der desværre ikke findes i et<br />
moderne orkester og derfor må<br />
erstattes af andre slags blæsere.<br />
Femte del: Drøm om en heksesabbat.<br />
Han ser sig midt i en skare af spøgelser, troldmænd og uhyrer,<br />
der er forsamlet til hans egen begravelse. Den elskede melodi<br />
viser sig igen, men har mistet sin ædle natur. Den er nu en<br />
vulgær dansemelodi – det er hende, der kommer for at slutte sig<br />
til det djævelske orgie. Klokken kimer, og heksene danser til en<br />
parodi på begravelseshymnen Dies irae.”<br />
Berlioz’ drømmekvinde var den irske skuespillerinde Harriet<br />
Smithson, som han i 1827 havde oplevet på scenen. Det<br />
lykkedes ham faktisk at erobre hende et par år senere, men<br />
ægteskabet blev ironisk nok som en ond drøm. Deres samliv<br />
blev ædt op af de tos voldsomme kunstnertemperamenter, af<br />
Berlioz’ stofmisbrug og Smithsons alkoholisme.
KOmmende koncerter<br />
Joshua Bell, solist<br />
Pappano & Joshua Bell<br />
7. februar<br />
Richard Goode, solist<br />
Brahms’ Klaverkoncert nr. 1<br />
28. februar<br />
Joshua Weilerstein, dirigent<br />
Weilerstein & Kejserkoncerten<br />
7. marts<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret er klar til et forår med store oplevelser<br />
Læs mere og køb billetter på dr.dk/koncerthuset
Symphonie <strong>Fantastique</strong><br />
Dirigent<br />
Koncerthuset 2012/13 7<br />
Dirigent<br />
Rafael Frühbeck de Burgos<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestrets chefdirigent er den store spanske<br />
dirigent Rafael Frühbeck de Burgos. Et internationalt musiknavn,<br />
som er efterspurgt i hele verden. Han tiltrådte officielt i<br />
september og tog straks fat på årets store projekt: At opføre alle<br />
Beethovens symfonier i rækkefølge.<br />
Rafael Frühbeck de<br />
Burgos<br />
• Født 1933 i den nordspanske<br />
by Burgos<br />
• Tiltrådte i september posten<br />
som chefdirigent for <strong>DR</strong> Symfoni-<br />
Orkestret<br />
Fhv. chefdirigent for blandt<br />
andre Wiener Symfonikerne,<br />
Det spanske Nationalorkester og<br />
Dresden Filharmonikerne<br />
• Har indspillet flere end 100<br />
plader og CDer<br />
Rafael Frühbeck de Burgos har i løbet af sin lange karriere<br />
været chefdirigent for bl.a. Montreal Symfonikerne, Wiener<br />
Symfonikerne og Berlins Radiosymfoniorkester. Indtil<br />
sidste år var han chefdirigent for Dresden Filharmonikerne.<br />
Desuden bærer han titlen af æresdirigent for Det spanske<br />
Nationalorkester.<br />
I sit hjemland Spanien er Rafael Frühbeck de Burgos en ren<br />
institution. Tilbage i 1960’erne trak han landets orkesterstandard<br />
flere niveauer op, og han har virket som ambassadør for<br />
spansk musik over hele verden. Hans betydning for spansk<br />
musikliv kan simpelthen ikke overvurderes.<br />
Rafael Frühbeck de Burgos har det særprægede efternavn fra<br />
sine tyske forældre, der flyttede til Spanien, før han blev født.<br />
Egentlig blev han døbt Rafael Frühbeck, men senere tilføjede<br />
han navnet på sin spanske fødeby Burgos, så ingen skulle være<br />
i tvivl om, at han var spansk dirigent.<br />
Som gæstedirigent har den utrættelige Rafael Frühbeck de<br />
Burgos optrådt med flere end 100 forskellige orkestre over<br />
hele kloden. De seneste år har han især dirigeret i USA, hvor<br />
han hver sæson dirigerer blandt andet Philadelphia Orkestret,<br />
Boston Symfonikerne og New York Filharmonikerne. Sine<br />
knap 80 år til trods er han en meget vital person, der 200 dage<br />
om året er fuldt optaget af koncertengagementer. Få dirigenter<br />
har så flittig en karriere og på så højt niveau som <strong>DR</strong><br />
SymfoniOrkestrets nye chefdirigent.
Adresse:<br />
Ørestads Boulevard 13<br />
0999 København C<br />
Tlf.: 35 20 62 62<br />
e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset<br />
Garderobe<br />
Der er flere garderober i Koncerthuset, både bemandede og selvbetjente<br />
– begge dele er gratis. De bemandede garderober findes<br />
lige ved indgangen på niveau 0 og i foyeren på niveau 1.<br />
Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 langs vinduerne ud<br />
mod kanalen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at<br />
medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen.<br />
Forudbestilling af drikkevarer til pausen<br />
Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du<br />
bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står<br />
den klar til dig i pausen.<br />
Pause<br />
Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før<br />
dørene til salen lukkes.<br />
Til og fra Koncerthuset<br />
Du kan læse mere om transport og parkering på<br />
www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info/.<br />
Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med<br />
særlige behov.<br />
<strong>DR</strong>s koncertvirksomhed støttes af blandt andre:<br />
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
Det obelske Familiefond<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea-fonden<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/drso
Change language