DNAPL i moræneler og kalk - DTU Orbit - Danmarks Tekniske ...

9.2 Udvikling af konceptuelle modeller for Naverland
Forureningen på Naverland 26AB skete for 30-50 år siden, men resulterer stadig
i kraftig grundvandsforurening. Inden forureningsundersøgelserne forventedes
det at DNAPL kun ville være til stede som residual, og kun i den
mættede/opfugtede moræneler og kalk i sprækker og evt. sandslirer. Det var
forventet at al DNAPL i fyldlaget ville være fordampet bort eller opløst og
eventuelt også i umættet moræneler. Undersøgelserne viste dog, at DNAPL
fortsat fandtes i fyldlaget, og at DNAPL i moræneler i nogle områder havde en
tilsyneladende DNAPL mætningsgrad, der var så høj at det er mobil DNAPL på
trods af at det ikke blev visuelt observeret hverken i felten eller i laboratoriet.
Det var desuden forventet at størstedelen af DNAPL massen ville være til stede i
kalken, men undersøgelserne kunne ikke bekræfte dette. Der er dog en vis
usikkerhed forbundet med masseetimeringen i kalken, pga. de relativt få
undersøgelsespunkter. De høje grundvandskoncentrationer skyldes til dels
DNAPL og til dels tilbagediffusion af stoffer fra kalkmatrix til grundvand.
Visualisering af resultater vha. fladekort og profiler f.eks. i RockWorks var
meget gavnligt undervejs i udviklingen af konceptuelle modeller, og for
formidling af forureningsforståelsen.
På baggrund af forureningsundersøgelserne og den hydrogeologiske
konceptuelle model er den konceptuelle model for DNAPL forureningen opstillet
som beskrevet i afsnit 7.5 og 8.4, og kort gengivet nedenfor.
• DNAPL er sivet lodret ned gennem fyldlaget til overfladen af
moræneleren, hvor nogen ophobning på overfladen kan have fundet sted.
Der kan stadig observeres lodrette spor i fyldlaget, men de fleste er
formodentlig fordampet væk. Fordampningen er sandsynligvis blevet
mindsket/forsinket af at kildeområdet har været befæstet siden 1977.
• DNAPL er sivet relativt lodret ned gennem de umættede sprækker i øvre
moræneler. Den horisontale spredning i øvre moræneler er sandsynligvis
begrænset, da moræneleren er umættet, hvorfor udbreddelsen fortrinsvis
er vertikal.
• I nedre moræneler er spredningen af DNAPL sket i vertikale og
associerede horisontale sprækker. DNAPL er primært fundet over
redoxgrænsen, som ligger fra ca. 4,5 m. u.t., og er dybest i områder med
flest sprækker.
• DNAPL er nået ned i laget af sand, grus og opknust kalk, hvor der kan
være sket nogen horisontal spredning på overfladen af den underliggende
hårde kalk og mulig ophobning. Herefter er DNAPL formentlig i høj
grad opløst pga. stor gennemstrømning (porøs strømning er forventet,
men ikke dokumenteret). Der er nok stadig DNAPL visse steder i
grænsezonen mellem opknust kalk og hård kalk, men det er ikke
undersøgt pga. risiko for spredning af DNAPL.
• DNAPL kan være spredt via vertikale og horisontale sprækker i kalk. En
udbredt horisontal spredning af DNAPL i sprækker har ved opløsning
resulteret i inddiffusion i kalk matrix. Der er fundet resiudal DNAPL to
steder i C1, begge gange over flint (flintebænk og flintnoduler), og der er
stærke indikationer på DNAPL i sprækker ned til omkring 13,3-14,7 m
u.t. i C1. Resultaterne for C2 og C3 indikerer generelt opløst og sorberet
84