DNAPL i moræneler og kalk - DTU Orbit - Danmarks Tekniske ...

moræneler fra CT1-CT3 er der vha. Sudan(IV) og/eller NAPL FLUTe
dokumenteret DNAPL også ved lavere mætningsgrader end 5%.
Tommelfingerreglen kunne derfor omformuleres til: ”Koncentration
af DNAPL-komponenter i jord som er større end 10.000 mg/kg
(svarende til 1 % af jordvægten) er en meget kraftig indikation på
DNAPL i prøven.” Eftersom denne tommelfingerregel kun opfanger
prøver med relativ meget DNAPL bør man ved lavere
koncentrationer foretage yderligere vurderinger af de målte koncentrationer.
Benyttes f.eks. DNAPL værktøjet (excel regneark), der
tidligere er udviklet til vurdering af DNAPL i mættede jord- og
vandprøver fås der ved stadardværdier for sand og moræneler, at der
er DNAPL ved koncentrationer >83-368 mg/kg TS for PCE og >371-
1218 mg/kg TS for TCE, hvor de højeste værdier er for moræneler.
Ved DNAPL bestående af f.eks. en blanding af PCE og TCE vil
DNAPL-grænseværdien ligger mellem de to stoffers DNAPLgrænseværdi
for den pågældende geologi. Ved koncentrationer større
end 100 mg/kg TS kan tommelfingerreglen lyde at DNAPL værktøjet
skal benyttes til at vurdere mulig tilstedeværelse af DNAPL.
o Koncentration af DNAPL-komponenter i grundvand, beregnet ud fra
fasefordeling og koncentration i jordprøver, som er større end den
effektive opløselighed dokumenterer DNAPL.
Denne tommelfingerregel er selvfølgelig evigt gældende. Er prøven
ikke fra et grundvandssediment benyttes blot tommelfingerreglen for
porevandsprøver (se under punktet Vand)
9.1.4 Anbefalinger til metoder og fremgangsmåde
Både indirekte og direkte metoder til DNAPL dokumentation er afprøvet i dette
projekt. De direkte metoder har den klare fordel, at de dokumenterer tilstedeværelse
af DNAPL, mens de indirekte kun indikerer det. Derfor kombineres flere
forskellige indirekte metoder ofte for at opnå ”line of evidens”. I Tabel 6 er vist
en oversigt over de afprøvede metoder, samt en vurdering af deres anvendelighed.
Kun to af metoderne kan ikke anbefales til lignende geologiske aflejringer:
radon og DNAPL spray.
For alle metoderne kræver påvisning af DNAPL, at det er til stede nøjagtigt, hvor
der undersøges. Dette kan især være problematisk for metoder med punktprøvetagning,
idet de har større risiko for at ramme forbi steder med DNAPL end
de mere kontinuerte metoder. Dette skal ses i sammenhæng med den ofte meget
heterogene fordeling af DNAPL i tynde lag og sprækker. Ved karakterisering af
et DNAPL-kildeområde opnås de bedste resultater ved at kombinere metoder
med prøveudtagning med kontinuerte metoder med høj diskretisering.
Når metoder skal udvælges til f.eks. screening eller afgrænsning af DNAPL er
det vigtigt at have metodernes diskretiseringsgrad for øje, da høj diskretisering er
ønskeligt. Metoderne kan opdeles efter diskretiseringsgrad:
‣ Metoder baseret på prøveudtagning, hvor høj diskretisering er mulig men
som kan give anledning til høje omkostninger: hydrofob farvetest
(Sudan(IV)), PID og sammenligning ud fra analyser (f.eks. koncentrationer
i jord- og vandprøver).
80