DNAPL i moræneler og kalk - DTU Orbit - Danmarks Tekniske ...

7.1.3 Hydrofobe farvetest
To forskellige typer hydrofobe farvetest blev afprøvet: en DNAPL spray og et
Sudan(IV) test kit. Metoderne giver direkte dokumentation for DNAPL, der kan
ses vha. den hydrofobe farve. En håndholdt PID detektor blev benyttet til at
screene kernerne (PID måler ført langsomt hen over kerne straks efter kernen er
skåret åben) og derudfra udvælge prøver, idet områder eller kerner med høje PID
udslag blev prøvetaget og sprayet. Den benyttede DNAPL spray gav ingen
synlige farvereaktioner på morænelerskernerne, selv ikke ved koncentrationer
>20.000 mg/kg PCE. Sprayen, som ellers har den fordel, at en hel kerne hurtigt
og nemt kan blive screenet med høj diskretisering, kan derfor ikke anbefales
brugt til moræneler.
Sudan(IV) test kit er nemme at benytte, men hvis der ikke laves test på samtlige
prøver, kræver det, at de rigtige prøver dvs. dem med høje koncentrationer
udvælges, hvorfor PID detektoren er næsten uundværlig. Resultaterne fra brug af
de hydrofobe farvetest er indtegnet på Bilag 11 sammen med de målte
koncentrationer i kernerne. Ved sammenligning af målte PCE koncentrationer i
morænelerskernerne og farveudslag i test kit blev følgende detektionsgrænser
fastlagt for PCE:
‣ 1500 mg/kg – altid farvereaktion
‣ 250-1500 mg/kg – usikker farveaflæsning
For ren PCE vil grænseværdien for DNAPL i moræneler være omkring 370
mg/kg TS (beregnet ved brug af DNAPL regneark og K d på 1,37 l/kg), hvilket
svarer til ca. 340 mg/kg ved 91% tørstof (ved blandingsforureninger vil
grænseværdien falde proportionelt med molfraktionen). Ved brug af hydrofobe
farvetest er det derfor vigtigt at huske, at ingen farveudvikling ikke er ensbetydende
med fravær af DNAPL, da der kan være residual DNAPL i for lave
koncentrationer til det kan ses. Desuden kan der selvfølgelig være DNAPL lige
ved siden af, hvor prøven er udtaget.
7.2 Poreluftskoncentrationer af radon, PCE og TCE
En indledende screening af radonniveauet i poreluft på lokaliteten i otte punkter
viste koncentrationer mellem 6 og 52 kBq/m 3 (ca. 1 m u.t.), hvilket er højt nok til
at kunne måles uden for store usikkerheder. Dog var der en betydelig variation i
radonniveauet i poreluften som tilskrives naturlig variation. Se Bilag 3 for flere
detaljer om den indledende screening.
På trods af den naturlige variation blev der udtaget 13 poreluftsprøver den 11.
oktober 2011 fra fem punkter (PL100-102 samt PL105-106) i to til tre dybder,
som blev analyseret for radon og forureningsstoffer (Tabel 4). Der er ikke
foretaget baggrundskorrektion for radonmålingerne, men en sådan vil kun have
betydning for helt lave resultater. Der er heller ikke forsøgt korrigeret for tryk i
cellerne, der ikke var omkring 1013 hPa. Afvigelser fra ikke at have
atmosfæretryk i cellerne har konsekvenser for kalibreringskonstanterne for de
enkelte celler. Et lavt tryk (