DNAPL i moræneler og kalk - DTU Orbit - Danmarks Tekniske ...

nordvest tolkes svagere udviklet. Vandgennemstrømningen i H2 er lav, og består
kun af den begrænsede grundvandsdannelse, der kommer ned fra fyldlaget (H1).
Vandstrømningen vil overvejende være vertikal gennem makrosprækkerne, men
der kan også ske en mere horisontal strømning gennem de horisontale sprækker.
Den horisontale spredning gennem makrosprækkerne vurderes imidlertid at være
begrænset. Erfaringsmæssigt anslås nettoinfiltration i området at være ca. 50
mm/år.
Moræneleret i H3 er stort set mættet, men sprækker vurderes umættede, og den
primære grundvandsstrømning er derfor nedad. Der er færre sprækker i enhed
H3 end i H2, og grundvandsstrømningen vil her helt overvejende ske gennem de
store vertikale sprækker. Der kan muligvis være en tendens til, at det primære
sprækkesystem hælder mod sydøst, men dette er dog usikkert. Erfaringsmæssigt
vil H3 være gennemsat af sprækker, der går hele vejen gennem leren.
På grænsen mellem de to geologiske moræneenheder ses i nogle boringer (f.eks.
K2) et mindre lag med sand og grus. Dette lag vurderes ikke at være
sammenhængende over hele Naverland 26AB, da det bl.a. ikke er påvist i boring
K1, K11 og K12. I de områder, hvor der findes aflejringer med sand og grus, vil
der dog lokalt kunne ske en horisontal spredning.
Moræneleren underlejres i enkelte boringer af smeltevandssand (DS3). Den
største mægtighed ses ved boring K10, hvor det er beskrevet som sand, fintmellem,
med indslag af grus og sten. Det er en tendens til, at sandaflejringerne
typisk findes i lavninger i kalkoverfladen. På N-S profilet ses der længst mod syd
en aflejring af ML3 overlejrende kalken. Dette tolkes som en lokal morænelinse,
der antagelig er en erosionsrest fra et tidligere isfremstød. Der ses en direkte
kontakt eller gradvis overgang mellem DS3 og knust kalk (K). I modsætning til
de overliggende lerlag vil der i lagene af DS3, ML3 og knust kalk udover en
vertikal strømning også kunne ske en horisontal grundvandsstrømning.
Grundvandsstrømninger er på profilerne indtegnet til overvejende at følge de
vertikale sprækker. Det er vurderes, at redoxgrænsen ligger dybest i de områder,
hvor der er flest sprækker.
Prækvartære aflejringer
Den knuste kalk tolkes at have en mægtighed på cirka 1/2 meter, men det kan
variere meget og en præcis fastlæggelse er vanskelig, da kalken typisk opknuses
under borearbejdet.
Under den opknuste del af kalken findes mere faste lag af bryozokalk.
Bryozokalken tolkes gennemsat af et horisontalt og et vertikalt sprækkesystem.
Der er kun observeret enkelte sprækker i kerneboringerne i C1, C2 og C3. Disse
er indtegnet på profilerne. Det vurderes imidlertid, at der findes langt flere
sprækker i kalken, og profilerne er derfor suppleret med tolkede sprækker. Disse
er vertikalt placeret ud fra de niveauer, hvor der er observeret størst indstrømning
i FLUTe flowloggene.
Strømningen i kalken vil helt overvejende foregå som sprækketransport. Den
største gradient vurderes at optræde i horisontal retning pga. afværgepumpningen
41