DNAPL i moræneler og kalk - DTU Orbit - Danmarks Tekniske ...

More documents

Recommendations

Info

Figur 20 Hydrogeologisk konceptuel model for Naverland 26AB– nord-syd snit. Under fyldet ses på de to profiler et 3-6 meter tykt lag af moræneler (H2+H3), der tolkes underinddelt i to morænelersenheder (ML1 og ML2), hvor der er indikationer på, at ML1 er lidt mere leret end ML2. Grænsen mellem de to moræneenheder tolkes ved omkring kote +19 m. De øvre 3,5 meter af moræneleren er tolket gennemsat af horisontale sprækker som følge af tø-frost processer. Der kan her ligeledes optræde subhorisontale forskydningssprækker (shearsprækker). Shearsprækker tolkes, at kunne optræde i begge morænelerenheder, med størst tæthed i den øvre enhed. Begge moræneler-enheder tolkes gennemsat af subvertikale sprækker. Den del af systemet, der hælder mod sydøst, tolkes at udvise den største udvikling. Et modsatrettet system, hældende mod 40
nordvest tolkes svagere udviklet. Vandgennemstrømningen i H2 er lav, og består kun af den begrænsede grundvandsdannelse, der kommer ned fra fyldlaget (H1). Vandstrømningen vil overvejende være vertikal gennem makrosprækkerne, men der kan også ske en mere horisontal strømning gennem de horisontale sprækker. Den horisontale spredning gennem makrosprækkerne vurderes imidlertid at være begrænset. Erfaringsmæssigt anslås nettoinfiltration i området at være ca. 50 mm/år. Moræneleret i H3 er stort set mættet, men sprækker vurderes umættede, og den primære grundvandsstrømning er derfor nedad. Der er færre sprækker i enhed H3 end i H2, og grundvandsstrømningen vil her helt overvejende ske gennem de store vertikale sprækker. Der kan muligvis være en tendens til, at det primære sprækkesystem hælder mod sydøst, men dette er dog usikkert. Erfaringsmæssigt vil H3 være gennemsat af sprækker, der går hele vejen gennem leren. På grænsen mellem de to geologiske moræneenheder ses i nogle boringer (f.eks. K2) et mindre lag med sand og grus. Dette lag vurderes ikke at være sammenhængende over hele Naverland 26AB, da det bl.a. ikke er påvist i boring K1, K11 og K12. I de områder, hvor der findes aflejringer med sand og grus, vil der dog lokalt kunne ske en horisontal spredning. Moræneleren underlejres i enkelte boringer af smeltevandssand (DS3). Den største mægtighed ses ved boring K10, hvor det er beskrevet som sand, fintmellem, med indslag af grus og sten. Det er en tendens til, at sandaflejringerne typisk findes i lavninger i kalkoverfladen. På N-S profilet ses der længst mod syd en aflejring af ML3 overlejrende kalken. Dette tolkes som en lokal morænelinse, der antagelig er en erosionsrest fra et tidligere isfremstød. Der ses en direkte kontakt eller gradvis overgang mellem DS3 og knust kalk (K). I modsætning til de overliggende lerlag vil der i lagene af DS3, ML3 og knust kalk udover en vertikal strømning også kunne ske en horisontal grundvandsstrømning. Grundvandsstrømninger er på profilerne indtegnet til overvejende at følge de vertikale sprækker. Det er vurderes, at redoxgrænsen ligger dybest i de områder, hvor der er flest sprækker. Prækvartære aflejringer Den knuste kalk tolkes at have en mægtighed på cirka 1/2 meter, men det kan variere meget og en præcis fastlæggelse er vanskelig, da kalken typisk opknuses under borearbejdet. Under den opknuste del af kalken findes mere faste lag af bryozokalk. Bryozokalken tolkes gennemsat af et horisontalt og et vertikalt sprækkesystem. Der er kun observeret enkelte sprækker i kerneboringerne i C1, C2 og C3. Disse er indtegnet på profilerne. Det vurderes imidlertid, at der findes langt flere sprækker i kalken, og profilerne er derfor suppleret med tolkede sprækker. Disse er vertikalt placeret ud fra de niveauer, hvor der er observeret størst indstrømning i FLUTe flowloggene. Strømningen i kalken vil helt overvejende foregå som sprækketransport. Den største gradient vurderes at optræde i horisontal retning pga. afværgepumpningen 41
Page 1: DNAPL i moræneler og kalk - vurder
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 7 and 8: Bilagsliste Bilag 1-10 er notater/m
Page 9 and 10: Region Hovedstaden har deltaget i p
Page 11 and 12: I dette projekt er både direkte og
Page 13 and 14: udgifterne forbundet med forurening
Page 15 and 16: 2. Indledning og formål På mange
Page 17 and 18: varmt vand, og rystes. Herved oplø
Page 19 and 20: Forud for installation af FACT NAPL
Page 21 and 22: FID kan også detektere chlorerede
Page 23 and 24: dog ikke benyttes til blandings-DNA
Page 25 and 26: Molfraktionen af DNAPL kendes ikke
Page 27 and 28: Hvis DNAPL’en primært består af
Page 29 and 30: Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 •Hist
Page 31 and 32: For desuden at muliggøre sammenlig
Page 33 and 34: Ved borearbejde i f.eks. kalk, der
Page 35 and 36: søges, og der findes igen høje ko
Page 37 and 38: Tidslig udvikling i sprækkede afle
Page 39 and 40: 6. Geologi og hydrogeologi Der er p
Page 41 and 42: eliggende vest for Naverland 26AB.
Page 43: 6.5 Hydrogeologisk konceptuel model
Page 47 and 48: 7. Forureningsundersøgelser i mor
Page 49 and 50: Tabel 3: Koncentration af PCE og TC
Page 51 and 52: således taget i for stor vertikal
Page 53 and 54: prøver er seks prøver taget med h
Page 55 and 56: prøver havde op til 3% af den saml
Page 57 and 58: Undervejs i MIP sonderingerne blev
Page 59 and 60: Figur 29: Eksempler på farvemarker
Page 61 and 62: CTF1 Koncentration [mg/g FACT] 0 5
Page 63 and 64: længere ned i ML1 i CT1, CT2, CTF2
Page 65 and 66: Figur 36: FID resultater fra MIP so
Page 67 and 68: C1 - kalk Koncentration [mg/kg] 0 5
Page 69 and 70: 8.2 FACT NAPL FLUTe liner FACT NAPL
Page 71 and 72: C1 Trykniveau (m u.t.) 6,3 6,4 6,5
Page 73 and 74: 15 Koncentration (µg/L) 0 20000 40
Page 75 and 76: der er sprækker, der går dybere n
Page 77 and 78: 9. Diskussion og anbefalinger 9.1 S
Page 79 and 80: CT2 Koncentration [mg/kg] 0 10000 2
Page 81 and 82: indikere mulighed for DNAPL. De gan
Page 83 and 84: 9.1.3 Holder tommelfingerregler for
Page 85 and 86: ‣ Metoder, som i sig selv har en
Page 87 and 88: Tabel 6: Oversigt over metoder til
Page 89 and 90: PCE/TCE i matrix, men der kan også
Page 91 and 92: 11. Masseestimater for Naverland Ve
Page 93 and 94: A) DNAPL i sprækker/porer som doku
Page 95 and 96:
Fyldlaget Det antages, at DNAPL zon
Page 97 and 98:
Kalk Det antages, at kalken kan opd
Page 99 and 100:
Nord Øst Vest Syd Nord Øst Vest S
Page 101 and 102:
Kalk Der er kun dokumenteret DNAPL
Page 103 and 104:
Fyldlag Det antages, at der er DNAP
Page 105 and 106:
områder uden DNAPL anses generelt
Page 107 and 108:
De konceptuelle modeller er hypotes
Page 109:
Vestegnens Vandsamarbejde, 2009. Na
show all

DNAPL i moræneler og kalk - DTU Orbit - Danmarks Tekniske ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?