DNAPL i moræneler og kalk - DTU Orbit - Danmarks Tekniske ...

H5 udgør sammen med H4 det primære grundvandsmagasin ved Naverland
26AB. Naverland 26AB ligger på et grundvandskel og i et område med en meget
lille gradient på vandspejlet i størrelsesorden 0,01 - 0,2 ‰, hvilket gør
strømningsretningen usikker. Afværgepumpningen i K11 skaber en lille
sænkningstragt lokalt ved Naverland 26AB, men ses der bort fra den lokale
grundvandssænkning ved K11, er den primære strømningsretning i kalken mod
nordøst. Den vertikale vandtransport vurderes at være svagt nedadrettet i kalken,
som også set ved pejlinger i Water FLUTes. Trykniveauet er i ca. kote +14,3
DNN svarende til ca. 7,3 m u.t. Grundvandet i det primære magasin er spændt,
hvor vandspejlet står i moræneler. Trykniveauet er i niveau med kalkoverfladen
på den nordlige del af lokaliteten, mens det ligger ca. en meter over
kalkoverfladen på den sydlige del. Det vurderes, at der ikke findes
gennemgående lavpermeable bænke i kalken, der dækker hele området. Lokalt
kan der dog findes lavpermeable lag af specielt flint, der begrænser eller helt
forhindrer vertikal strømning.
Der blev udtaget intakte kalkkerner som blev gransket, men selve borearbejdet
har medført en markant opknusning af kernerne og specielt flintlagene, ligesom
lag af mere uhærdet kalk (hærdningsgrad 1-2) ofte er mere eller mindre væk.
Dette skyldes sandsynligvis problemer med at bore gennem flintlagene. De store
kernetab betyder, at det er svært at kortlægge enkeltsprækker og fastlægge den
præcise afgrænsning af flintlagene. På baggrund af granskningen vurderes
følgende:
Større flintlag findes udelukkende i toppen af kalken ned til kote ca. +12
m. Lagene har typisk en mægtighed på 10-30 cm. Flintlagene dykker
mod nord-nordvest med en hældning på 5-10 grader. Retningen er dog
usikker, da det var svært at fastlægge præcise laggrænser for flintlagene
pga. opknusning.
I boring C1 og C2 findes en del flint klumper mellem kote +6 og +10 m.
Det er ikke vurderet muligt at korrelere disse lag mellem de enkelte
boringer.
Der er en tendens til, at kalken er stærkere (hårdhed 4-5) i bunden af
boringerne. Dette gælder specielt i boring C3.
Der findes en del områder med svagere kalk (hårdhed 1-2) i alle
boringerne. Disse er typisk sammenfaldende med områder med stort
kernetab.
Det er meget sjældent, at der observeres sprækker i den hårdeste del af
kalken. Sprækkerne findes i stedet overvejende i den svagere del af
kalken, ofte i zoner tæt på (typisk under) flintlag eller internt i en større
zone af hårdere kalk.
Det er desuden konkluderet, at:
Der er stor indstrømning omkring flintlag i alle boringer, og det vurderes
generelt, at flintlagene har en stor betydning for strømningsforholdene.
Der er typisk en vis indstrømning i zoner opgrænsende til flintlagene og
områder med flint-knolde.
Der er ofte en vis indstrømning i områder med svagere kalk (hårdhed 1-2)
Der er typisk mellem til høj indstrømning omkring zoner med
observerede sprækker
38