DNAPL i moræneler og kalk - DTU Orbit - Danmarks Tekniske ...

More documents

Recommendations

Info

Fyldlaget er overvejende umættet. Da befæstningsgraden på Naverland 26AB er høj, vil grundvandsdannelsen til laget være meget lille. Den helt overvejende strømningsretning vil være vertikal og der vil helt overvejende være tale om porøs strømning. 6.2 Hydrogeologisk enhed H2 og H3: Moræneler Under fyldlaget består de kvartære aflejringer hovedsagelig af moræneler, der kan opdeles i to enheder, ML1 og ML2 på baggrund af deres lerindhold. Den øvre del (ML1) kan således beskrives som leret til svagt sandet med en vurderet mægtighed på ca. 2 m, mens den nedre del (ML2) er mere sandet og stenet. Skiftet er mellem 2,5 og 5,5 m u.t. Den hydrogeologiske enhed H2 består af den øverste og mest frakturerede del af moræneleren og omfatter hele den geologiske enhed ML1 samt den øverste del af ML2. H3 omfatter den del af ML2, hvor der er færre sprækker. Den op til cirka 7 meter tykke moræneler vurderes gennemsat af flere sprækkesystemer. Enkelte større vertikale belastningssprækker gennemsætter moræneleren, og de mest udviklede af disse sprækker vil have en sydøstlig orientering. De øvre cirka 3-5 meter præges af horisontale sprækkesystemer udviklet i forbindelse med frost-tø processer og udtørring. Der vil her ligeledes kunne forekomme subhorisontale forskydningssprækker (shearsprækker). Der vil erfaringsmæssigt være en tendens til, at det primære sprækkesystem hælder mod sydøst, mens et eventuelt sekundært system kan hælde mod nordvest. Vandgennemstrømningen i H2 er lav, og består kun af den begrænsede grundvandsdannelse, der kommer ned fra fyldlaget (H1). Laget er fugtigt, og matrix kan opfattes som mættet, mens sprækker bør opfattes som umættede. Vandstrømningen vil overvejende være vertikal gennem makrosprækkerne, men der kan også ske en mere horisontal strømning gennem de horisontale sprækker. Den horisontale spredning gennem makrosprækkerne vurderes dog at være meget begrænset, da sprækkerne vurderes kun at have en lille hældning. Moræneleret i H3 er stort set mættet, men sprækker vurderes umættede, og den primære grundvandsstrømning er derfor nedad. Der er færre sprækker i enhed H3 end i H2, og grundvandsstrømningen vil her helt overvejende ske gennem de store vertikale sprækker. 6.3 Hydrogeologisk enhed H4: Sand, grus og opknust kalk Enheden H4 er en blandingsenhed, der dækker sand- og grusaflejringer, der ligger ovenpå kalken, samt den øverste og helt opknuste del af kalken. Mægtigheden af H4 er omkring 0,7-1,1 m, men er lidt usikker, da det kan være svært at afgøre, om opknusningen af kalken er naturlig eller skyldes borearbejdet. Det varierer, hvorvidt H4 er mættet eller umættet, men den synes overvejende mættet. I de mættede dele vil vandstrømningen være markant højere end i H1- H3, da der udover den lokale grundvandsdannelse, der kommer ned fra H3, vil være en horisontal tilstrømning af grundvand fra naboområder primært 36
eliggende vest for Naverland 26AB. Der vil i både sandet og kalken overvejende være tale om porøs grundvandsstrømning og ikke egentlig sprækketransport, da den helt opknuste kalk hydraulisk set kan betragtes som grovkornet materiale. 6.4 Hydrogeologisk enhed H5: Fraktureret kalk med flintelag H5 udgøres af den ikke-opknuste del af kalken (Bryozokalk). Det vurderes, at kalken bortset fra de øverste 0,5-2 m hydraulisk set kan opfattes som én enhed med samme overordnede strømningsmønster. Grundvandsstrømningen i H5 vil således helt overvejende være relateret til sprækker, og H5 er gennemsat af et komplekst sprækkesystem. Systemet er mest udviklet i de øverste 12-15 m, men rækker som minimum 30-35 m ned i kalken svarende til kote ca. -20 m. På de konceptuelle modeller er sprækkerne i den øvre del af kalken overvejende angivet som værende horisontale. I virkeligheden forventes sprækkemønstret at være langt mere komplekst, men den samlede effekt for vandets bevægelse vil være en overvejende horisontal spredning. I den dybere del af kalken viser de konceptuelle modeller sprækkerne som primært værende enten helt horisontale eller helt vertikale. I virkeligheden vil sprækkemønstret igen være mere kompleks, men de indtegnede sprækker repræsenter den samlede effekt. Beliggenheden af kalkoverfladen er vist i Figur 18 (figuren findes i større format i Bilag 4. Kalkoverfladen er tolket delvist fra georadar (100 MHz) og delvist fra seismik og boringer. Kalkoverfladen er forholdsvis plan og dykker svagt mod sydvest. Enkelte mindre afvigelser i kote findes f.eks. ved boring K12. Dette kan eventuelt tilskrives forskelligartet geologisk beskrivelse i boreprofiler. Figur 18: Beliggenheden af kalkoverfladen (større version tilgængelig i bilag 4). 37
Page 1: DNAPL i moræneler og kalk - vurder
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 7 and 8: Bilagsliste Bilag 1-10 er notater/m
Page 9 and 10: Region Hovedstaden har deltaget i p
Page 11 and 12: I dette projekt er både direkte og
Page 13 and 14: udgifterne forbundet med forurening
Page 15 and 16: 2. Indledning og formål På mange
Page 17 and 18: varmt vand, og rystes. Herved oplø
Page 19 and 20: Forud for installation af FACT NAPL
Page 21 and 22: FID kan også detektere chlorerede
Page 23 and 24: dog ikke benyttes til blandings-DNA
Page 25 and 26: Molfraktionen af DNAPL kendes ikke
Page 27 and 28: Hvis DNAPL’en primært består af
Page 29 and 30: Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 •Hist
Page 31 and 32: For desuden at muliggøre sammenlig
Page 33 and 34: Ved borearbejde i f.eks. kalk, der
Page 35 and 36: søges, og der findes igen høje ko
Page 37 and 38: Tidslig udvikling i sprækkede afle
Page 39: 6. Geologi og hydrogeologi Der er p
Page 43 and 44: 6.5 Hydrogeologisk konceptuel model
Page 45 and 46: nordvest tolkes svagere udviklet. V
Page 47 and 48: 7. Forureningsundersøgelser i mor
Page 49 and 50: Tabel 3: Koncentration af PCE og TC
Page 51 and 52: således taget i for stor vertikal
Page 53 and 54: prøver er seks prøver taget med h
Page 55 and 56: prøver havde op til 3% af den saml
Page 57 and 58: Undervejs i MIP sonderingerne blev
Page 59 and 60: Figur 29: Eksempler på farvemarker
Page 61 and 62: CTF1 Koncentration [mg/g FACT] 0 5
Page 63 and 64: længere ned i ML1 i CT1, CT2, CTF2
Page 65 and 66: Figur 36: FID resultater fra MIP so
Page 67 and 68: C1 - kalk Koncentration [mg/kg] 0 5
Page 69 and 70: 8.2 FACT NAPL FLUTe liner FACT NAPL
Page 71 and 72: C1 Trykniveau (m u.t.) 6,3 6,4 6,5
Page 73 and 74: 15 Koncentration (µg/L) 0 20000 40
Page 75 and 76: der er sprækker, der går dybere n
Page 77 and 78: 9. Diskussion og anbefalinger 9.1 S
Page 79 and 80: CT2 Koncentration [mg/kg] 0 10000 2
Page 81 and 82: indikere mulighed for DNAPL. De gan
Page 83 and 84: 9.1.3 Holder tommelfingerregler for
Page 85 and 86: ‣ Metoder, som i sig selv har en
Page 87 and 88: Tabel 6: Oversigt over metoder til
Page 89 and 90: PCE/TCE i matrix, men der kan også
Page 91 and 92:
11. Masseestimater for Naverland Ve
Page 93 and 94:
A) DNAPL i sprækker/porer som doku
Page 95 and 96:
Fyldlaget Det antages, at DNAPL zon
Page 97 and 98:
Kalk Det antages, at kalken kan opd
Page 99 and 100:
Nord Øst Vest Syd Nord Øst Vest S
Page 101 and 102:
Kalk Der er kun dokumenteret DNAPL
Page 103 and 104:
Fyldlag Det antages, at der er DNAP
Page 105 and 106:
områder uden DNAPL anses generelt
Page 107 and 108:
De konceptuelle modeller er hypotes
Page 109:
Vestegnens Vandsamarbejde, 2009. Na
show all

DNAPL i moræneler og kalk - DTU Orbit - Danmarks Tekniske ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?