DNAPL i moræneler og kalk - DTU Orbit - Danmarks Tekniske ...

Geologi og hydrogeologi er afrapporteret i Bilag 4 og Bilag 6, og resultaterne
gengivet i afsnit 6. Den konceptuelle hydrogeologiske model, udarbejdet under
trin to er efterfølgende blevet opdateret efter trin tre og fire.
Tredje trin: Forureningsundersøgelse i moræneler
På baggrund af historik, den kortlagte overflade af moræneler og den formodede
sprækkeretning er der opstillet en konceptuel model, ud fra hvilken MIP
sonderingerne er placeret. De er tilstræbt placeret så varierende grad af sandsynlighed
for DNAPL forekomst er repræsenteret, og så konceptuel model forbedres.
Dette er for at opnå resultater, der kan overføres til både meget kraftigt
og til mindre kraftigt forurenede grunde. I dette projekt er det ikke et formål at
afgrænse forureningen hverken horisontalt eller vertikalt. MIP sonderingerne er
udført fra terræn til kalkoverfladen.
Efter opdatering af den konceptuelle model på baggrund af MIP-resultaterne
blev der lagt en strategi for poreluftmålinger af chlorerede stoffer (vha. GC-MS)
og radon (vha. Risø’s scintillationsceller). Strategien var at udtage prøver fra i alt
syv punkter i flere dybder:
• i tre dybder i to punkter udenfor kildeområdet, for at få et baggrundsniveau
for radon
• i tre dybder fra de to punkter med højeste MIP-udslag
• i to dybder fra tre punkter med næsthøjest MIP-udslag
Dybderne er bestemt ud fra, hvor forureningen forventes kraftigst, men også så
der opnås relativ overfladenære prøver (1-1,5 m u.t.) samt prøver fra både den
øvre og nedre morænelers-pakke (grænse omkring 4 m u.t.). Da de højeste FIDudslag
generelt er truffet mellem terræn og 4 m u.t. er den øvre del af
moræneleren vægtet højere. Baggrundsmålingerne er udført før målinger i kildeområdet.
Den kompakte geologi vanskeliggjorde prøvetagningen betydeligt, da
den resulterede i høje modtryk, og at nogle målepunkter måtte udelades. Radon
undersøgelsen bidrog ikke til den konceptuelle forureningsforståelse.
De intakte kerneboringer (fra terræn til kalkoverflade) blev placeret efter samme
princip som MIP sonderingerne, og på baggrund af MIP resultaterne. De intakte
kerner blev på DTUs laboratorium skåret over på langs og beskrevet geologisk.
Den ene kernehalvdel blev sprayet med DNAPL farve spray (dokumentation
vha. foto ved positiv respons), mens den anden halvdel blev ”scannet” med
håndholdt PID måler for at identificere områder med større forurening.
Sedimentprøver blev udtaget til bestemmelse af koncentrationer (PCE, TCE, cis-
DCE, og VC), PID måling og sudan(IV) test. Efterfølgende blev kernerne
beskrevet nøje af geologer ved COWI.
Ved tre af de intakte kerneboringer, hvor der blev forventet mest DNAPL
(baseret på en opdateret konceptuel model), blev FACT NAPL FLUTe liner
installeret, og efter et døgn optaget. Farvemarkeringer blev noteret (størrelse og
dybde) og dokumenteret med foto, hvorefter FACT’en blev prøvetaget.
26