brint til transport i danmark frem mod 2050 - HYDROGEN LINK

Brint til transport i Danmark frem mod 2050 

Indholdsoversigt 

BRINT TIL TRANSPORT I 

DANMARK FREM MOD 2050 

Bidrag til elektrisk transport, vækst, 

CO 2 reduktion og fossil uafhængighed 

December 2011 – endelig udgave 

UDVIDET SAMMENFATNING 

BENZIN/DIESEL 

BATTERI/HYBRID 

UDVIDET SAMMENFATNING | Dec. 2011 – endelig udgave 

www.hydrogennet.dk | www.hydrogenlink.net 

BRINT Side 1



Introduktion & indholdsoversigt 

Dokumentet giver en udvidet sammenfatning af analysen: 

”Brint til transport i Danmark frem mod 2050” 

Den komplette analyse inklusiv uddybende forklaringer af figurer og beregninger 

samt kildehenvisninger kan findes på www.hydrogenlink.net 

1. Brint i et fossilt uafhængigt energisystem 3 

2. Dansk-Skandinavisk styrkeposition & muligheder 11 

3. Status & potentiale brintbiler 2012-2050 15 

4. Status & potentiale brint infrastruktur 2012-2050 22 

5. Partikel & CO 2 reduktionspotentiale 2012-2050 32 

6. Eksport & arbejdspladser i brint infrastruktur 39 

7. Rammebetingelser & omkostninger 2012-2025 43 

Rapporten er udarbejdet på basis af analyser foretaget i tidligere og igangværende ”brint til transport” projekter støttet 

af bl.a. Energistyrelsen (EUDP), Trafikstyrelsen (Center for Grøn Transport), Erhvervs & Byggestyrelsen (Program for 

Brugerdrevet Innovation) og EU Fuels Cells & Hydrogen Joint Undertaking. Ligeledes er analyserne sket i dialog med 

internationale bilproducenter & energiselskaber og på basis af lignende analyser i bl.a. Tyskland, Japan & Sydkorea. 



Side 2



1. Brint i et fossilt uafhængigt energisystem 

Brint som brændstof i elbiler & lager for Vedvarende Energi 



Side 3



Brint som brændstof i elbiler & lager for VE 

• Vedvarende Elektricitet (VE) kan lagres i brint ved spaltning af vand 

• Brint kan bruges som brændstof i elbiler eller til produktion af VE-gasser & brændstoffer 

• Brug af brint i elbiler giver særlig høj værdi da fossilt brændstof erstattes 

• Brint produktion kan ske ved tankstationer og restvarme kan udnyttes til fjernvarme 

Olie, kul & 

naturgas 

FOSSIL 

Brændselscelle 

VE balancering 

Strøm & varme 

Lav 

Biomasse 

BE- 

GRÆNSET 

Prioriteres til kraftværker, 

hybrid biler, fly, skibe & lastbiler 

Biogas opgradering 

& VE-gasser 

Brint 

værdi 

Vedvarende 

Elektricitet 

(VE) 

Decentral 

Brint produktion 

Vand elektrolyse 

Brint 

Varme 

Flydende 

brændstoffer 

Fjernvarme 

Udnyttelse af restvarme 

Brint optankning 

For brintbiler 

Høj 



Side 4



Elektrisk transport uden CO 2 emissioner 

• Brint og batterier kan sikre tæt ved 100% reduktion af CO 2 fra biler i 2050 

• Alle teknologier er dog nødvendige da det vil tage tid at introducere brint & batterier 

• Hybridbiler kan sikre et vigtigt bidrag indtil brint & batterier opnår stor udbredelse 

• Biobrændstof kan med fordel prioriteres til tung transport hvor el ikke er muligt 

Benzin 

Diesel 

CO2 g/km 

Brint 

Plug-in 

Batteri 

Km rækkevidde 



Side 5



Brint og batterier supplerer hinanden 

• Brint og batterier tilfredsstiller forskellige kørselsbehov 

• Batterier til korte ture i mindre biler & hvor langsom opladning er tilstrækkelig 

• Brint til længere ture i større biler & hvor hurtig optankning på 3 minutter er nødvendig 

• Større biler udgør 50% af bilparken og 75% af CO 2 udledningen 

Konstant hastighed 

Rækkevidde km 

Diesel 

Benzin 

Brint 

Optankningstid 

Brint: 3 minutter 

Batteri: ½-7 timer 

NEDC 

Rækkevidde km 

Batteri 

Hastighed km/t 



Side 6



Brint kan balancere Vedvarende Energi (VE) 

• Produktions- og lager-kapaciteten på brint tankstationer kan balancere VE 

• I perioder med overskud af elektricitet kan brint produktionen øges (1) 

• I perioder med underskud af elektricitet kan brint produktionen stoppes & 

brændselsceller ved tankstationerne kan producere elektricitet og varme (2) 

• På sigt kan brintbiler eventuelt også levere elektricitet i kortere perioder (2) 

 

Brint produktion ved 

overskud af elektricitet 

 

Produktion af strøm fra brint 

ved underskud af elektricitet 

 

Stop brint produktion 

ved underskud af elektricitet 

Brintbil 

Elektricitet 

Brint 

Elektricitet 

Vedvarende 

Elektricitet 

(VE) 

Brint 

produktion, 

lager & 

optankning 

Varme 

Brændselscelle 

Kraftværk 

Varme 

Fjernvarme 

Udnyttelse af restvarme 



Side 7



Balancering med brintproduktion 

• 1GW brintproduktion ved tankstationer kan forsyne 50% af bilparken med brint i 2050 

• I kortere perioder med underskud af elektricitet kan brint produktionen stoppes 

• Det svarer til 10% af det forventede maksimale balanceringsbehov i 2050 (Energinet.dk) 

• I perioder med overskud af elektricitet kan brintproduktionen øges 



Side 8



Balancering med brintlager på tankstationer 

• Op til 24GWh energi i form af brint kan være lagret på tankstationer i 2050 

• Brændselscellekraftværker kan placeres ved tankstationer og producere elektricitet og varme 

• I 2050 kan der være behov for 6GW øjeblikkelig produktions kapacitet (Energinet.dk) 

• 6GW effekt med billige brændselsceller fra transport vil kræve en investering på 9-18 mia. kr. 



Side 9



Balancering med brintbiler (potentielt) 

• Op til 267GWh energi i form af brint kan være lagret i bilparken i 2050 (50% andel) 

• I 2050 kan der være behov for 6GW øjeblikkelig produktionskapacitet (Energinet.dk) 

• 80.000 stk. brintbiler eller 5,6% af alle brintbiler i 2050 vil kunne levere 6GW el til nettet 

• Det vil dog kræve at brintbiler kobles på el-nettet og at det er fordelagtigt for bilejerne 



Side 10



2. Dansk-Skandinavisk 

styrkeposition & muligheder 



Side 11



Dansk investering på 2 mia. kr. siden 2001 

• Danmark har verdens højeste investeringsniveau i brint & brændselsceller (målt pr. BNP) 

• Primært forsknings, udviklings og demonstrationsaktiviteter hos industri og universiteter 

• Samlet 1 mia. kr. i offentlige bidrag siden 2001 og en tilsvarende investering fra industrien 

• Indsatsen har udviklet teknologierne til et niveau hvor næste skridt er markedsintroduktion 



Side 12



Dansks indsats indenfor transport 

• Adskillige danske virksomheder er aktive indenfor brintproduktion, lagring & optankning 

• Danske teknologier til brint produktion er blandt de mest effektive i verden 

• Danske aktører er blandt få i verden med teknologi til hurtig optankning af brint 

• Siden 2008 er demonstrationsaktiviteter for 125 millioner kroner blevet igangsat i Danmark 

• I løbet af efteråret 2011 er forskning & udvikling igangsat for mere end 120 millioner kroner 

Brint produktion, optankning & anvendelse – udvalgte danske industri aktører 

BALANCERING 

PRODUKTION 

DISTRIBUTION/LAGRING 

OPTANKNING 

KØRETØJER 

DRIFT/YDELSER 

Energi/olieselskaber 

Bilproducenter 

SYSTEMER 

KOMPONENTER 

Eksisterende 

dansk industri 

Eksisterende 


Eksisterende 




Side 13



Skandinavisk netværk af brint tankstationer 

• Skandinavisk samarbejde 

om brint siden 2006 

• 0,5 mia. kr. investeret i 

udvikling & afprøvning 

• 10 tankstationer etableret 

• 50 brintbiler afprøvet 

• Samarbejde & dialog med alle 

ledende bilproducenter 

• Mercedes & Hyundai afprøver 

brintbiler i Skandinavien 

• Aftale med Hyundai/KIA om 

samarbejde frem mod 2015 

• Planer om et dækkende stations 

netværk i 2015 så at brintbiler 

kan introduceres på markedet 



Side 14



3. Status & potentiale brintbiler 2012-2050 

Effektivitet, pris og udrulning frem mod 2050 



Side 15



Teknisk status & planer for brintbiler 

• Alle ledende bilproducenter har investeret i udvikling af brintbiler siden 1990’erne 

• I 2009 underskrev bilproducenter en erklæring om markedsintroduktion omkring 2015 

• I løbet af 2011 har Daimler og Hyundai besluttet start af præproduktion 

• Ligeledes har flere bilproducenter genbekræftet 2015 målsætningen 

• Udmeldingerne skyldes betydelige tekniske fremskridt de senere år: 

• Drift og opstart 

• Hurtig opstart og dynamisk drift af brændselscellen 

• Koldstart fra -30 grader Celsius (Toyota ) 

• Levetid 

• Levetid i virkelig drift på 3.500 timer (GM) 

• Målsætning om 5.000 timer / 200.000 km kørsel i 2015 

• Mere end 7.000 timer er nået i laboratorium (DOE) 

• Rækkevidde & optankning 

• Mere end 500 km uden at begrænse plads i bilen 

• 3 minutters standardiseret optankning 

• Standarder 

• Internationale standarder for påfyldningsstuds og metode 



Side 16



Brintbilers effektivitet – tank-til-hjul 

• Brintbiler udnytter energien op til dobbelt så godt som tilsvarende benzinbiler 

• Brændstof forbruget varierer fra 25-35 km/liter benzin ækvivalent for en normal størrelse bil 

• Frem mod 2035 kan effektiviteten forbedres til over 40 km/liter benzin ækvivalent (GE) 

Kluger 

• SUV størrelse 

• 800 km rækkevidde 

• 29,6 km/liter GE 

• 0,91 kg H2/100 km 

FCV-R concept 

• Sedan 


• --- km/liter GE 

• --- kg H2/100 km 

B-Class F-Cell 

• Sedan størrelse 



•1 kg H2/100 km 

• Forbrug ved NEDC 

F125 concept 

• Mellem størrelse 

• 1.000 km rækkevidde 


• 0,85 kg H2/100 km 


• 0,62 kg H2/100 km 

ix35 Tucson 

• SUV størrelse 



• 1,06 kg H2/100 km 

• Forbrug ved NEDC 

Blue2 concept 

• Mellem størrelse 

• --- km rækkevidde 


• 0,77 kg H2/100 km 

GE = Gasoline Equivalent 

År: 2009/2010 2011 2035 



Side 17



Billige brændselsceller ved masseproduktion 

• Brændselsceller til brintbiler har potentiale for stor prisreduktion ved masseproduktion 

• Forventningen fra 11 bilproducenter er en pris på €43/kW i 2020 ved 1 mio. stk. 

• En ekstern analyse fra DOE angiver et prispotentiale på €18,4/kW ved 0,5 mio. stk. 

• Frem mod 2050 forventes en årlig prisreduktion på niveau med udviklingen for sol & vind 

• Prisreduktionspotentialet er tilstrækkeligt til at brintbiler på sigt kan konkurrere med benzin 



Side 18



Brintbiler konkurrencedygtige fra 2015 

• Reduktion af brændselscelle prisen vil bidrage til at reducere prisen for brintbiler 

• Brintbiler er fritaget for registreringsafgifter i Danmark indtil 2012 

• Forlængelse af afgiftsfritagelsen til 2015 kan gøre brintbiler konkurrencedygtige i Danmark 

• Registreringsafgiften kan løbende øges frem mod 2025 i takt med at brintbiler bliver billigere 

• Fra 2025 begynder brint at nærme sig de totale omkostninger pr. kørt km for benzin (EU) 

• I 2050 forventes brintbiler at være billigst i de større biler som udgør 50% af bilparken (EU) 

• Større biler udgør 75% af CO 2 udledningen fra bilparken i dag (EU) 

BRINT 2015 

Forventet pris 

BENZIN 2011 

Sammenlignelig bil 

Beregningseksempel for C/D og J bil-klasser (efter vægt) 



Side 19



100% fossil uafhængighed i bilparken i 2050 

•Dansk mål om fossil uafhængighed i 2050 vil kræve at næsten alle biler er forureningsfrie 

• Begrænset mængde biomasse og prioritering til tung transport nødvendiggør brint & batterier 

• Ifølge IEA kan batteri- & hybridbiler kun forventes at udgøre 50% af bilsalget globalt i 2050 

• Brintbiler er derfor også nødvendige for at nå målet om fossil uafhængighed i 2050 

• Ved markedsintroduktion i 2015 kan brintbiler i 2025 udgøre 4,6% af bilparken (108.000 stk.) 

• I 2050 kan brintbiler udgøre op imod 50% af bilparken (1,4 mio. stk.) 



Side 20



Udvikling i brintbilers markedsandel 

• For at nå 50% af bilparken i 2050, skal brintbilers andel af det årlige nysalg nå 50% i 2036 

• Andelen for hver brintbil model kan i starten ikke overstige TOP-75 for benzin modeller (1,3%) 

• På sigt kan andelen for hver brintbil model potentielt stige til gennemsnittet for TOP-10 (2,7%) 

• For at nå 50% andel af nysalget i 2036 skal antallet af brintbil modeller nå op imod 36 stk. 

• Bilsalget i Danmark i 2008 var fordelt på 456 forskellige bil modeller 



Side 21



4. Status & potentiale brint infrastruktur 2012-2050 

Effektivitet, investering og udrulning frem mod 2050 



Side 22



Dansk bæredygtig brint infrastruktur 

• Udgangspunktet er at brintproduktion sker ved tankstationen ud fra elektricitet 

• Alle tankstationer tilbyder 3 minutters optankning ved højt tryk så lang rækkevidde sikres 

• Frem mod 2015 bygges små og dermed billigere stationer for at sikre et dækkende netværk 

• Fra 2015 og frem mod 2025 øges størrelsen af stationer i takt med stigende brint efterspørgsel 

• Der antages en levetid for stationer på 10 år og udtjente erstattes derfor løbende af nye 

• Det antages at hver brintbil kører 16.000 km om året ved et forbrug på 0,9 kg brint/100 km 



Side 23



Stigende udnyttelse af brint infrastrukturen 

• Frem mod 2025 stiger udnyttelsen af brint infrastrukturen til 80-85% 

• De resterende 15% er ekstra kapacitet så at spidsbelastninger kan håndteres 

• Antallet af biler pr. station vil stige i takt med at størrelsen af stationerne øges 

• Antal biler/station kan stige fra 587 biler i 2025 til mellem 1.400-3.200 biler/station i 2050 

• Antallet af biler pr. benzin station i Danmark er i dag 1.000, mens den i Tyskland er 3.200 



Side 24



Udrulning af brint infrastruktur i Danmark 

• Udrulningen af brint infrastruktur frem mod 2050 kan ske i tre faser 

• Frem mod 2015 kan 15 tankstationer sikre et landsdækkende netværk 

• Frem mod 2025 kan netværket udbygges og opnå en kritisk masse på 185 stationer 

• Frem mod 2050 kan forsat udbygning til 450-1.000 stationer ske på kommercielle vilkår 



Side 25



Landsdækkende netværk af stationer i 2015 

• Et landsdækkende netværk af 15 stk. 

brint tankstationer inden 2015 

kan gøre det muligt at påbegynde 

markedsintroduktion af brintbiler 

• Netværket vil sikre at der er mindre 

end 150 km til nærmeste tankstation, 

svarende til ¼ optankning 

• 50% af befolkningen vil have mindre 

end 15 km til nærmeste tankstation og 

35% vil have mindre end 10 km. 

• Det er også i disse byer at 

markedspotentialet er størst og hvor 

markedsintroduktionen vil starte 

• I de større byer etableres 2 stk. 

tankstationer for at sikre god dækning 



Side 26



Brint matcher prisen for at køre på benzin 

• Benzin vil være det dominerende brændstof i mange år frem og vil dermed være prissættende 

• Brint skal derfor altid matche brændstof omkostningen pr. kørt km på benzin 

• Fra omkring 2015 er sammenligningsgrundlaget hybridbiler med 20 km/liter benzin 

• Ved 30 km/liter benzin ækvivalent for brintbiler kan brintprisen beregnes 

• Med udgangspunkt i benzinprisen p.t. giver det en brintpris på 6,91 kr./100 gram 

• Forskel i brændstofforbrug mellem benzin & brint antages konstant kun benzinprisen ændres 

Brintpris og betalingsvillighed 

Brændstof salgspris Forbrug Pris/km 

Inkl. afgifter & profit km/L eller kg/100 km kr./km 

BENZIN 

12,42 kr./liter 20 km/liter 0,62 kr./km 

BRINT 

6,91 kr./100 gram 

0,9 kg/100 km 

30 km/liter benzin ækvivalent 

0,62 kr./km 



Side 27



Brint energiforbrug, driftsudgifter & afgifter 

• Energiforbruget for produktion og optankning af brint forventes reduceret frem mod 2030 

• Danske målsætninger for udviklingen i energiforbruget for brint produktion er anvendt 

• Priser for el og benzin (omregnet til brint pris) antages at stige 4,5% om året 

• Alle gældende elafgifter betales og der svares fuld moms af brint salget 

2011 strøm pris: 

0,38 DKK/kWh 

Alle el-afgifter betales 

4,5% stigning i strøm 

og brintpris pr. år 

På niveau med seneste 10 

års stigning i benzin pris 

2011 brint salgspris: 

6,91 DKK/100 gram H2 

25% moms betales 



Side 28



Brint infrastruktur kan opnå rentabel drift 

• Øget antal biler og dermed udnyttelse af infrastrukturen vil løfte driftsmargen over årene 

• Ligeledes vil større stationer og reduceret energiforbrug bidrage positivt 

• Fra omkring 2017 og frem kan der opnås en stigende rentabel drift af infrastrukturen 

• Efter 2025 kan elektricitet og brint pålægges øgede afgifter for at regulere overskuddet 



Side 29



Investering i brint infrastruktur i Danmark 

• Et landsdækkende netværk af tankstationer i 2015 vil kræve en investering på 90 mio. kr. 

• Et netværk der kan forsyne 4,6% af bilparken i 2025 vil andrage yderligere 1,7 mia. kr. 

• Over årene øges størrelsen af tankstationerne og teknologiens pris reduceres 

• Infrastruktur investeringen pr. bil falder derfor fra 68.600 kr. i 2012 til kun 11.600 kr. i 2025 



Side 30



Brint infrastruktur investeringshorisont 

• De løbende infrastruktur investeringer vil betyde et stigende akkumuleret negativt resultat 

• Investeringstrækket vil nå minus 684 mio. kr. i 2021 hvorefter resultatet løbende forbedres 

• Uden støtte kan en simpel tilbagebetaling af investeringen opnås efter 2025 (uden rente) 

• Rammebetingelser kan fremrykke tilbagebetalingstiden og gøre investeringen attraktiv 

• Efter 2025 kan elektricitet og brint pålægges øgede afgifter for at regulere overskuddet 



Side 31



5. Partikel & CO 2 reduktionspotentiale 2012-2050 

Besparelse i helbredsomkostninger & reduktion af CO 2 emissioner 



Side 32



Helbredsbesparelser ved brintbiler 

• Eneste udstødning fra brintbiler er vand og derfor kan lokal partikelemission helt undgås 

• Helbredsomkostninger relateret til partikler fra bilparken i DK udgjorde i 2008 1,5 mia. kr. 

• I 2050 kan 50% brintbiler give en årlig besparelse i helbredsomkostninger på 225 mio. kr. 

• Samlet kan brintbiler spare samfundet 4 mia. kr. i helbredsomkostninger fra 2020-2050 



Side 33



Energiforbrug for brintbiler - Kilde-til-hjul 

• Energiforbruget fra produktion af brint til anvendelse i bilen vil reduceres frem mod 2035 

• Samlet anvender en brintbil i dag 0,498 kWh pr. kørt km over hele energikæden 

• Forbedret produktionsteknologi og biler kan reducere forbruget til 0,298 kWh/km i 2035 

• Forbruget er for en normal størrelse bil med lang rækkevidde og hurtig optankning 

Udvikling i energieffektivitet for brint 2011-2035 

År 

Kilde-til-Tank 

Tank-til-Hjul 

Kilde-til-Hjul 

2011 

= 0,498 kWh/km 

64,57 kWh/kg 

0,77 kg H2/100 km 

2035 

= 0,298 kWh/km 

47,99 kWh/kg 

0,62 kg H2/100 km 



Side 34



CO 2 emissioner fra elproduktion i Danmark 

• Udgangspunktet er at anvende elektricitet til produktion af brint i Danmark 

• CO 2 emissioner fra brintbiler er derfor knyttet til CO 2 indholdet i dansk elektricitet 

• Dansk målsætning om 100% VE til strøm i 2035 vil bidrage til at reducere CO 2 indholdet 

• Frem mod 2035 kan CO 2 indholdet falde fra 544 gram/kWh i 2008 til blot 11 gram 

• Anvendes ”grøn strøm” indkøbt via certifikater kan CO 2 emissionen helt elimineres 



Side 35



CO 2 emissioner pr. kørt km for brint & fossil 

• I dag udleder en brintbil 251 gram CO 2 pr. km ved brug af elektricitet uden CO 2 certifikater 

• Frem mod 2035 kan CO 2 emissionen falde til 3 gram/km grundet øget VE og bedre effektivitet 

• Frem mod 2050 forventes benzin/diesel at falde fra 168 gram/km i 2010 til 95 gram/km 

• Allerede i 2024 udleder en brintbil samme mængde CO 2 pr. km som benzin/diesel 

• Ved brug af elektricitet indkøbt med CO 2 certifikater udleder brintbiler ingen CO 2 



Side 36



CO 2 besparelse fra brintbiler med blandings-el 

• Frem til 2024 vil brintbiler øge CO 2 emissionen når elektricitet uden CO 2 certifikater anvendes 

• I perioden 2015-2024 vil brintbiler øge CO 2 emissionen med samlet 68.000 tons 

• Den lave mængde skyldes at brintbiler i 2024 kun vil udgøre 3,5% af bilparken 

• Fra 2025-2050 vil øget andel af VE imidlertid resultere i årlige besparelser i CO 2 emissionen 

• I 2050 kan 50% brint i bilparken resultere i en årlig CO 2 reduktion på 2,1 mio. tons 

• Samlet kan brintbiler give en besparelse på 33,6 millioner tons CO 2 i perioden 2015-2050 



Side 37



CO 2 besparelse fra brintbiler med grøn strøm 

• Ved brug af elektricitet med CO 2 certifikater kan CO 2 emissionen fra brintbiler helt elimineres 

• Det sker allerede i dag for energien som forbruges på danske brint tankstationer 

• Samtidig er certifikaterne af en type som sikrer geninvestering i vedvarende energi 

• Grøn brint i 50% af bilparken i 2050 kan reducere CO 2 udledningen med 2,2 mio. tons årligt 

• Samlet kan brintbiler give en besparelse på 37,4 millioner tons CO 2 i perioden 2015-2050 



Side 38



6. Eksport & arbejdspladser i brint infrastruktur 

Markedspotentiale, antal jobs og værditilvækst 



Side 39



Dansk værdikæde bag brintinfrastruktur 

• Fremstillingen af brint infrastruktur involverer allerede i dag en stærk dansk værdikæde 

• Adskillige danske teknologier og kompetencer indgår således i brint infrastruktur: 

• Metal og pladebearbejdning 

• Køling og ventilation 

• Brint produktion, kompression, lagring og påfyldning 

• Vandrensning og behandling 

• Ventiler og fittings 

• Elektronik, elmotorer og hydraulik 

• Pumper og fjernvarmerør 

• Elektrikere, tømrere, smede, svejsere & montører 



Side 40



Eksport- & jobs i dansk brint infrastruktur 

• Brint infrastruktur rummer et stort eksportpotentiale for danske virksomheder 

• Eksportpotentialet for dansk brint infrastruktur i EU er på 3-5 mia. kr. årligt frem mod 2050 

• Inkluderes andre områder af verden er potentialet 7-10 mia. kr. årligt frem mod 2050 

• En sådan eksport kan skabe grundlag for mellem 2.000-6.000 arbejdspladser i Danmark 



Side 41



Værditilvækst ved brint infrastruktur jobs 

• Dansk brint infrastruktur har en høj andel af dansk udviklede og producerede komponenter 

• Det betyder også at der skabes høj værdi i Danmark ved eksport af brint infrastruktur 

• I 2011 var værditilvæksten 742.000 kr. pr. heltidsbeskæftiget indenfor brint infrastruktur 

• Dette er over niveauet for både energiindustrien og den samlede industri 

• Fortsat forskning & udvikling kan bidrage til at fastholde niveauet i takt med øget konkurrence 



Side 42



7. Rammebetingelser & omkostninger 2012-2025 

Forslag til rammebetingelser & beregnede samfundsomkostninger 



Side 43



Forslag til rammebetingelser 2012-2025 

2012-2015 | Demonstration & lempet afgift 

• Forlængelse af afgiftsfritagelsen for batteri- og brintbiler til og med 2015 

o Kombineret med forsøgsprojekter eks. gennem Trafikstyrelsen 

• 45 mio. kr. i infrastrukturpulje for en landsdækkende brint infrastruktur 

o Eksempelvis udmøntning gennem EUDP’s årlige ansøgningsrunder 

o Kan med fordel etableres sammen med en pulje for ladeinfrastruktur 

• National udrulningsstrategi for batteri- og brintbiler og infrastruktur i 2012 

2015-2025 | Opbygning af kritisk masse, øget afgift & udfasning af tilskud 

• Gradvis indfasning af registreringsafgift for brintbiler 

o I et tempo som sikrer teknologiens konkurrencedygtighed 

• Investeringstilskud til brint infrastruktur 

o 30% i perioden 2015-2020 – herefter gradvis udfasning frem mod 2025 

• Brændstofstilskud til brint infrastruktur 

o Gennemsnitligt tilskud på 41 øre/kWh brint optanket i perioden 2015-2025 

Gradvis reduktion fra 2 DKK/kWh i 2015 til 0 DKK/kWh i 2025 

• Finansielle og lovgivningsmæssige rammer 

o Garanterede lån fra eksempelvis de Nordiske og Europæiske Investeringsbanker 

o Infrastruktur licenser som sikrer en reguleret udrulning 

2025-2050 | Kommerciel udrulning & fuld afgift 

• Kommercielt salg af brintbiler med fuldt afgiftsbidrag 

• Kommerciel udrulning af brint infrastruktur – øget afgift på brint/el 



Side 44



Fuld registreringsafgift på brintbiler i 2025 

• Forlængelse af afgiftsfritagelsen til 2015 kan gøre brintbiler konkurrencedygtige 

• I takt med at prisen på brintbiler reduceres kan registreringsafgiften øges frem mod 2025 

• Afgiften bør indfases i tempo som sikrer at brintbiler løbende er konkurrencedygtige 

• Samlet provenutab for 108.000 brintbiler frem mod 2025 er estimeret til 1,45 milliarder kr. 

• Grundet en højere basispris bidrager brintbiler med en øget momsindtægt i perioden 

• Brint forudsættes introduceret i de større biler mens batterier kan prioriteres til mindre biler 



Side 45



Udfasning af tilskud til brint infrastruktur 

• Rammebetingelser kan gøre det attraktivt for virksomheder at investere i brintinfrastruktur 

• 30% investeringstilskud i perioden 2015-2020 og med fuld udfasning frem mod 2025 

• Dette er på niveau med Regeringens forslag om støtte til biogas via ”Igangsætningspuljen” 

• Gennemsnitlig tilskud på 41 øre/kWh brint optanket frem mod 2025 – fuld udfasning i 2025 

• Dette er på niveau med tilskuddet til elektricitet fra biogas anlæg 



Side 46



Årligt tilskudsbeløb til brint infrastruktur 

• Det samlede tilskud til brint infrastruktur for perioden 2015-2025 vil andrage 1,075 mia. kr. 

• Det årlige tilskud vil stige gennem perioden i takt med at mængden af brint brændstof stiger 

• Eksempelvis leveres 50% af al brint i perioden i årene 2024 og 2025 

• Efter 2025 vil tilskuddet være fuldt udfaset og de årlige omkostninger reduceret til 0 kr. 



Side 47



Bidrag til brint infrastruktur investering 

• Rammebetingelserne for brint infrastruktur kan fremrykke tilbagebetalingen fra 2025 til 2022 

• Dermed er tilbagebetalingen indenfor en tidshorisont som er attraktiv for private investorer 

• Ligeledes reduceres investeringstrækket fra 684 mio. kr. i 2021 til 310 mio. kr. i 2019 

• Garanterede lån fra eksempelvis investeringsbanker kan bidrage til finansieringen 

• Udstedelse af infrastruktur licenser kan også bidrage til at gøre investering attraktiv 

• Fra 2025 og frem kan afgifter på elektricitet og brint øges for at regulere overskuddet 



Side 48

brint til transport i danmark frem mod 2050 - HYDROGEN LINK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?