Download as PDF here

1.4 Mikroorganismer i biobrændsels støv
De dominerende svampearter i halm og flis støv er Aspergillus fumigatus,
Penicillium, Rhizopus og Cladosporium arter og i træflis støv er
Trichoderma også ofte fundet (Flannigan & Campbell, 1977; Magan
& Lacey, 1986; Nirenberg, Schmitz-elsheriz et al., 1995; Hill, Wilson
et al., 1984; Swan & Crook, 1998; Lacey, 1987; Palmgren, Lee et al.,
1983; Blomquist, Ström et al., 1980).
1.5 Årstidsvariationer i eksponering for mikroorganismer
Blomquist, Bäckman et al., (1983) har fundet at eksponeringsniveauet
for mikroorganismer er højere i begyndelsen af fyringssæsonen end
om vinteren. Det skyldes at træflis anvendt i starten af fyringssæsonen
har været lagret længe og ved høj temperatur mens flisen anvendt om
vinteren var frisk lavet. I Finland har man fundet højere koncentrationer
af mikroorganismer i flis og halm om vinteren og foråret end om
sommeren. Den høje eksponering om vinteren og foråret skyldes at
halm og flis har været lagret længe på disse årstider (Kotimaa, Oksanen,
et al. 1991).
1.6 Indflydelse af brændselstype på mikrobiel støvning
Biobrændsels fysiske og kemiske egenskaber har indflydelse på kvalitative
og kvantitative forskellige mikroflora i forskellige brændselstyper.
Vigtige fysiske egenskaber er vandindhold og overflade areal.
Vandindholdet har desuden indflydelse på støvningsgraden, idet fugtige
materialer ikke frigiver små partikler så let som tørre. Flere undersøgelser
har vist at små flis frigiver flere mikroorganismer end større
flis (van Assendelft, Raitio et al., 1985; Pellikka & Kotimaa, 1983).
Nogle undersøgelser viser at flislagre med hardwood flis har en højere
koncentration af luftbårne mikroorganismer end lagre med softwood
flis, mens andre undersøgelser viser det modsatte (Thörnqvist &
Lundström, 1982; Jäppinen, Haahtela, & Lira, 1987).
Der er ikke publiceret undersøgelser der sammenligner mikrobiel
støvning fra halm og flis men en enkelt undersøgelse viste at der var
13