Download as PDF here

AMI Litteraturstudie
Eksponering for luftbårne
mikroorganismer og endotoxiner
ved arbejde med biobrændsel
Et litteraturstudium af Anne Mette Madsen
Arbejdsmiljøinstituttet
København 2002

AMI Litteraturstudie
Eksponering for luftbårne mikroorganismer
og endotoxiner ved arbejde med biobrændsel
Anne Mette Madsen
Tryk: DTK Kommunikation
ISBN nr. 87-7904-093-4
København 2002
Rapporten fås ved henvendelse til afdelingen:
Indeklimaafdelingen
Arbejdsmiljøinstituttet
LERSØ Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf. 39 16 52 96
e-mail: gh@ami.dk
2

Indholdsfortegnelse
Forord 5
1.1 Introduktion 6
1.2 Foreslåede grænseværdier og ”beregnede
ingen effekt værdier 6
1.3 Eksponerings niveauer 9
1.4 Mikroorganismer i biobrændsels støv 13
1.5 Årstidsvariationer i biobrændsels støv 13
1.5 Indflydelse af brændselstype
på mikrobiel støvning 13
1.7 Betydning af lagringsforhold 14
1.8 Konklusion 15
Referencer 16
3

Forord
Denne rapport opsummerer litteratur, der belyser eksponering for luftbårne
mikroorganismer ved arbejde med biobrændsel. Der er kun lavet
meget få publikationer for området og rapporten omhandler hovedsagelig
flis pga. manglende litteratur om halm som biobrændsel. Der er
tidligere lavet gode studier om eksponering i landbruget (se f.eks. artikler
af Dutkiewicz, J.; Eduard, W.; Nielsen, B.H. eller Lacey, J.) og
eksempler fra landbruget er inddraget til sammenligning. Men det er
ikke muligt direkte at overføre resultater fra eks landbrug til håndtering
af biobrændsel bl.a. på grund af forskellige arbejdsprocesser i de
to erhverv.
Rapporten er lavet under projektet Arbejdsmiljø og Biobrændsler.
Projektet er et samarbejde mellem Techwise og AMI og er finansieret
af ELTRA og AT. I projektet er der også lavet eksponeringsmålinger
på fem biobrændselsfyrede anlæg og disse resultater vil blive publiceret
senere i 2002.
Arbejdsmiljøinstituttet, 1. februar 2002
Anne Mette Madsen
5

1.1 Introduktion
Eksponering for mikroorganismer ved arbejde med biobrændsel inkluderer
i de publicerede studier parametrene endotoxin fra gram negative
bakterier, dyrkbare enheder (CFU) af svampe og bakterier og
total antal bakterier og svampesporer.
Arbejdsprocesser og brændsels kvalitet menes at have indflydelse
på eksponerings niveauer og studier vedrørende dette emne resumeres
i det følgende. Der findes ingen grænseværdier for mikroorganismer
men for at have noget at sammenligne værdier fra biobrændselssektoren
med er værdier fra andre arbejdsmiljøer og foreslåede grænseværdier
angivet.
1.2 Foreslåede grænseværdier og ”beregnede ingen effekt
værdier”
Grænseværdien for total organisk støv er 3 mg m -3 og for træstøv 2 mg
m -3 . Indholdet af mikroorganismer og endotoxin per mg støv varierer
meget f. eks fandt Lenhart et al. (1990) 124 EU mg -1 respirabel støv
fra et kyllingeslagteri mens Sigsgård et al.(1994) fandt omkring 30
EU mg -1 total støv fra affaldshåndtering. Denne variation gør at det
er vigtigt at måle indholdet af mikroorganismer og endotoxin i luftprøver.
Der er ingen officielle grænseværdier for eksponering for endotoxin
og mikroorganismer i arbejdsmiljøet men der findes værdier baseret
på videnskabelige studier i forskellige arbejdsmiljøer (Tabel 1).
Grunden til at der ikke findes officielle grænseværdier for mikroorganismer
og endotoxin i arbejdsmiljømæssig sammenhæng er bl.a. at
der endnu ikke er internationale standarder for prøvetagnings- og analyseteknik
på området. Idet der anvendes forskelligt prøvetagningsudstyr
og –strategi, er det vanskeligt at sammenligne eksponeringsniveauet
i forskellige undersøgelser, hvilket igen betyder, at sammenstilling
af de dosis-respons forhold, som grænseværdifastsættelser skal
baseres på, ikke er muligt. Arts sammensætningen af mikroorganismer
i luften varierer i forskellige miljøer men betydningen af arts
sammensætningen kendes ikke nøje. Dette forhold gør det også svært
at fastsætte grænseværdier. Endelig skal det nævnes at nogle at de
6

foreslået grænseværdier er baseret på symptomer og koncentrationer
af eksponeringskilder målt i f.eks. jordbruget mens andre er baseret på
laboratorium forsøg med eksponering af andre befolkningsgrupper.
Dette kan være et problem, i det der kan være sket en selektion, således
at de der arbejder i jordbruget er de der kan tåle høje eksponeringer.
Desuden har mange i jordbruget været højt eksponeret som barn
hvilket måske kan gøre dem mere tolerante.
Tabel 1. Foreslåede grænseværdier og beregnede ingen effekt værdier.
Eksponering Foreslåede grænseværdier
Reference
og beregnet
ingen effekt værdi
Enhed m -3
Inhalerbar endotoxin
50 EU Gezondheidsraad (1998)
Endotoxin 100 EU ICOH
Total Endotoxin 614 EU Donham & Cumro, (1999)
Endotoxin 800 EU Haglind & Rylander, (1984)
Endotoxin 30-75 EU Smid, (1993)
Endotoxin 90 EU Castellan, Olenchock et al.,
(1987)
Endotoxin

20.000-500.000 svampe sporer m -3 : øjne og næse irritation
500.000-17.000.000 svampe sporer m -3 : hoste
Aspergillus fumigatus er en svamp der kan være infektiøs og hos forsøgsdyr
kan man finde levende sporer af svampen i lungerne endnu 3
uger efter eksponering . A. fumigatus er i blandt de mikroorganismer
som man specielt forbinder med allergisk alveolitis.
Total antal svampesporer er det totale antal svampesporer der kan
tælles i en given luftprøve
CFU (colony forming units) svampe, bakterier eller aktinomyceter er
antallet af dyrkbare svampe, actinomyceter eller bakterier i en given
luftprøve
Endotoxin er en toksisk del af Gram-negative bakterier som består af
lipopolysakkarider. Endotoxin udtrykkes i EU (endotoxin units) men
det kan også udtrykkes i ng (10 EU ≈ 1 ng endotoxin)
Inhalerbar fraktion: repræsenterer den aerosol fraktion som kan gå
ind i næse og/eller mund ved indånding
Thorakal fraktion: aerosoler fraktion som passerer larynx (partikler
under 10 µm)
Respirabel fraktion: aerosol fraktion som kan penetrere den alveolare
del af lungerne dvs. når regionen uden cilier (partikler under 4 µm).
8

1.3 Eksponerings niveauer
Der er kun publiceret få undersøgelser af eksponering for støv og mikroorganismer
ved håndtering af biobrændsel og til mit kendskab ikke
nogen der vedrører halm som biobrændsel. I Tabel 2 gives en oversigt
over eksponeringsniveauer på træflis og tørv fyrede anlæg. Aflæsning
af træflis og tørv kan føre til høj eksponering med mikroorganismer
og endotoxin i forhold til rundering på et anlæg (Tabel 2). Men koncentrationer
på niveauet 1.000.000 CFU svampe m –3 som målt ved
rundering på tørv fyrede anlæg betragtes også som et problem (sammenlign
med værdier i afsnit 1.2).
Samtlige støvmålinger i Tabel 2 overskrider en grænseværdi på 2
mg støv m -3 for total træstøv. Studier af deDavila & Bengtsson (1993)
viser at støvning og mikrobiel støvning ikke kun afhænger af arbejdsprocesser
men også af enkelte handlinger som f.eks. åbning af en dør
til omlastningsstation.
Tabel 3 angiver eksponeringer for endotoxin, mikroorganismer og
støv i andre arbejdsmiljøer. Tabellen er inddraget for at muliggøre en
sammenligning med målingerne refereret i Tabel 2. F.eks. ses det at
intervallet af endotoxin koncentrationer ved flishåndtering ligger inden
for intervallet af endotoxin set i svine og kostalde. Støvning er
derimod høj ved håndtering af tørv som biobrændsel (Tabel 2) i forhold
til ved tørvehøst.
9

Tabel 2. Eksponeringsniveauer i forskellige arbejdsprocesser på træflisog
tørvefyrede anlæg.
Eksponeretfor Eksponeringsniveau
m -3
Materiale Arbejdsprocesser
Land
Endotoxin 450 EU Gammeltræflis Aflæsning afflis Sverige
indendørs
Endotoxin 244 EU Gammeltræflis Rundering på flis
fyrede anlæg
Sverige
Reference
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
Endotoxin 45 EU Tørv Aflæsning aftørv Sverige de Davila &
Bengtsson,
(1993)
Endotoxin 33 EU Tørv Rundering på
tørv fyrede
anlæg
CFU svam pe 2.000 Birke flis Bu ldozerførerhus
CFU svam pe 120.000. Tørv Aflæsning aftørv
000 indendørs
Tørv Rundering på et
Træflis Rundering på
Gammeltræflis Aflæsning afflis
CFU svam pe 6.900.00
0 tørv fyrede
anlæg
CFU svam pe 1.500.00
0 træflis fyrede
anlæg
CFU svam pe 6.000.00
0 indendørs
CFU bakterier 20.560 Hard wood flis Træflis produktion
CFU bakterier 150.000. Tørv Aflæsning aftørv
000 indendørs
Tørv Rundering på et
4 Gammeltræflis Aflæsning afflis
CFU bakterier 6.300.00
0 tørv fyrede
anlæg
CFU bakterier .400.00
0 indendørs
CFU bakterier 250.000 Gammeltræflis Rundering på
træflis fyrede
anlæg
CFU mikroorganism
er
Sverige
Finland
Sverige
Sverige
Sverige
Sverige
Australien
Sverige
Sverige
Sverige
Sverige
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
Jäppinen,
Haahtela et
al.,(1987)
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
Alwis,
Mandryk et
al.,(1999)
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
1.000.00 Træflis Træflis lager Sverige Blom quist,
0.000 Bäckm an et
al.,(1984)
(forts.)
10

Støv 20 mg Gammeltræflis Aflæsning afflis
indendørs
Støv 3 mg Frisk træflis Aflæsning afflis
indendørs
Sverige
Sverige
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
de Davila &
Bengtsson,
(1993)
Støv 7.6 m g Tørv Aflæsning aftørv Sverige de Davila &
Bengtsson,
(1993)
Støv 5.1 m g Tørv Rengøring Sverige de Davila &
Bengtsson,
(1993)
Støv 56 m g Tørv Aflæsningshal Sverige de Davila &
Bengtsson,
(1993)
Støv 6.4 m g Tørv Aflæsningshal Sverige Blom quist &
Bäckm an,
(1984)
Tabelen erfra :M adsen,Eduard,Blom quist& Midtgård (in press).
11

Skrældem æ nd Danm ark M idtgård etal.,(1999)
Tabel 3. Eksponering for endotoxin, mikroorganismer og støv
i forskellige arbejdsmiljøer.
Eksponeret Eksponerings niveau Arbejdsm iljø Land Reference
for m -3
Endotoxin 950 EU Svinestald Danm ark Takai,Seedorf,Pedersen,(1999)
Endotoxin 330 EU Svinestald Tyskland Takai,Seedorf,Pedersen,(1999)
Endotoxin 1180 EU Svinestald Holand Takai,Seedorf,Pedersen,(1999)
Endotoxin 1020 EU Kylingefarm Danm ark Takai,Seedorf,Pedersen,(1999)
Endotoxin 13-11017
(gns 580 )
EU
EU
Svinestald Danm ark Radon,W eber,Danuser,Pedersen
& Nowak,(2001)
Endotoxin 12-285 EU Foderstof elevator
Holand Sm id,(1993)
Endotoxin 130 EU Kostald Danm ark Takai,Seedorf,Pedersen,(1999)
Endotoxin 125 EU Kostald Polen Dutkiewicz etal.,(1994 )
Endotoxin 60 EU Kostald Polen Dutkiewicz etal.,(1994)
Endotoxin 2-25 EU Skrældem æ nd Danm ark M idtgård etal.,(1999)
Endotoxin 1,3-6,0 EU Skoler Danm ark W ürtz etal.,(2000)
Svam pe 10.000- CFU Skrældem æ nd Danm ark M idtgård etal.,(1999)
100.000
Svam pe 23-1.400 CFU Skole Danm ark W ürtz etal.,(2000)
Svam pe 50.000 CFU Hugge tøm m er Australien Alwis, M andryk, & Hoching,
(1999)
Svam pe 50.000 CFU Savvæ rk Australien Alwis, M andryk, & Hoching,
(1999)
Total antal 8.700.000 Svinestalde Danm ark Radon,W eber,Danuser,Pedersen
svam pe
& Nowak,(2001)
Bakterier 21.430 CFU Savvæ rk Australien Alwis, M andryk, & Hoching,
(1999)
Bakterier 1.000- CFU Skrældem æ nd Danm ark M idtgård etal.,(1999)
10.000
Total antal 1.000-
mikroorganism
er
1.000.000
Totalstøv 0,1-0,8 m g Skrældem æ nd Danm ark M idtgård etal.,(1999)
Støv 2,4 m g Foderstofproduktion
Holand Sm id,(1993)
Respirabel
støv
0,1-0,5 m g Tørv høst Sverige Sandström , Stjernberg et al.,
(1990)
Respirabel
støv
0,1 m g Foderstofproduktion
Holand Sm id,(1993)
12

1.4 Mikroorganismer i biobrændsels støv
De dominerende svampearter i halm og flis støv er Aspergillus fumigatus,
Penicillium, Rhizopus og Cladosporium arter og i træflis støv er
Trichoderma også ofte fundet (Flannigan & Campbell, 1977; Magan
& Lacey, 1986; Nirenberg, Schmitz-elsheriz et al., 1995; Hill, Wilson
et al., 1984; Swan & Crook, 1998; Lacey, 1987; Palmgren, Lee et al.,
1983; Blomquist, Ström et al., 1980).
1.5 Årstidsvariationer i eksponering for mikroorganismer
Blomquist, Bäckman et al., (1983) har fundet at eksponeringsniveauet
for mikroorganismer er højere i begyndelsen af fyringssæsonen end
om vinteren. Det skyldes at træflis anvendt i starten af fyringssæsonen
har været lagret længe og ved høj temperatur mens flisen anvendt om
vinteren var frisk lavet. I Finland har man fundet højere koncentrationer
af mikroorganismer i flis og halm om vinteren og foråret end om
sommeren. Den høje eksponering om vinteren og foråret skyldes at
halm og flis har været lagret længe på disse årstider (Kotimaa, Oksanen,
et al. 1991).
1.6 Indflydelse af brændselstype på mikrobiel støvning
Biobrændsels fysiske og kemiske egenskaber har indflydelse på kvalitative
og kvantitative forskellige mikroflora i forskellige brændselstyper.
Vigtige fysiske egenskaber er vandindhold og overflade areal.
Vandindholdet har desuden indflydelse på støvningsgraden, idet fugtige
materialer ikke frigiver små partikler så let som tørre. Flere undersøgelser
har vist at små flis frigiver flere mikroorganismer end større
flis (van Assendelft, Raitio et al., 1985; Pellikka & Kotimaa, 1983).
Nogle undersøgelser viser at flislagre med hardwood flis har en højere
koncentration af luftbårne mikroorganismer end lagre med softwood
flis, mens andre undersøgelser viser det modsatte (Thörnqvist &
Lundström, 1982; Jäppinen, Haahtela, & Lira, 1987).
Der er ikke publiceret undersøgelser der sammenligner mikrobiel
støvning fra halm og flis men en enkelt undersøgelse viste at der var
13

100 gange så mange mikroorganismer i luften i et halm lager som i et
træflislager (Blomquist, Ström, & Strömquist, 1980). Egne undersøgelser
viser også at halm er mere mikrobielt støvende end flis (Madsen,
Larson & Mårtonsson, in prep). Det kan forventes at produkter
som træpellets og træbriketter er mindre mikrobielt støvende end træflis
og halm pga. lavt fugtindhold. I Tabel 4 er nævnt faktorer der menes
at være vigtige i risikovurdering ved arbejde med halm og træflis.
Tabel 4. Faktorer som menes at have betydning for risikovurdering ved håndtering af
halm og træflis.
Halm
Flis
Vandindhold
Strålæ ngde
Lagringsperiode
Indhold afukrudt
Indhold afkerner
EfterM adsen,Eduard,Blom quist& Midtgaard,in press.
Vandindhold
Barkindhold
Træart
Flisstørrelse
Lagringsperiode
Høstidspunkt
1.7 Betydning af lagringsforhold
Når vandindholdet er tilstrækkeligt til at der kan ske mikrobiel vækst
under lagring af biobrændsel, kan den stigende metaboliske aktivitet
forårsage spontan ophedning som stimulerer vækst af termotolerante
arter som f. eks Aspergillus fumigatus og termofile aktinomyceter.
Som et resultat af den mikrobielle vækst under lagring kan adskillige
sporer blive dannet og frigivet ved håndtering af brændslet. Følgende
faktorer har indflydelse på hvor mange mikroorganismer og hvor meget
endotoxin der frigives efter lagring:
Lagringsperiode
Graden af mikrobiel vækst inden lagring
Længde af tørringsperiode inden lagring
Vandindhold
Luftfugtighed
14

Renhedsgraden af lageret
Dimension og form af brændselsstak
Lagringstemperatur
Efter Madsen, Eduard, Blomquist & Midtgaard, in press.
De tre først nævnte faktorer er positivt korreleret med mikrobiel støvning
efter lagring. En faktor som temperatur kan føre til stigende mikrobiel
støvning ved stigende lagrings temperatur inden for et interval.
En faldende temperatur kan også føre til stigende mikrobiel støvning
pga. stigende luftfugtighed ved faldende temperatur, idet stigende fugtighed
fører til stigende mikrobiel vækst. Stigende vandindhold og
luftfugtighed kan føre til stigende mikrobiel vækst men en stigende
fugtighed kan også føre til faldende støv frigivelse.
Der er lavet en del studier over den mikrobielle vækst i flis under
lagring på forskellige måder men der er ikke en lineær sammenhæng
mellem den mikrobielle vækst og hvad der frigives til luften
(=potentiel eksponering) (Madsen & Schneider, 2001). Dvs. den mikrobielle
vækst i biobrændsel kan ikke tages som et udtryk for eksponering
og derfor kan sådanne studier ikke bruges til at forudsige eksponering.
1.8 Konklusion
Der findes ingen grænseværdier for eksponering for mikroorganismer
og endtoxin og de foreslåede grænseværdier og beregnede ingen effektværdier
for endotoxin er meget forskellige. Ud fra publicerede
studier kan det konkluderes at aflæsning af flis og tørv er meget mikrobielt
støvende og støvende processer. Årstidsvariation i eksponering
afhænger af flisningstidspunkt. Eksponering for mikroorganismer
ved arbejde med halm som biobrændsel kendes ikke. Flisstørrelse har
stor indflydelse på hvor mange mikroorganismer og endotoxiner der
afgives ved håndtering. Et enkelt studium tyder på, at halm er mere
mikrobielt støvende end flis. Lagringsforhold og brændsels tilstand
inden lagring har betydning for den mikrobielle støvning fra flis. Ligeledes
forventes lagringsforhold at have indflydelse på den mikrobielle
støvning af halm.
15

Referencer
Alwis, K. U., Mandryk, J., and Hoching, A.D. (1999). Exposure to Biohazards in
wood dust: bacteria, fungi, endotoxins, and (1,3 ) β-D-glucans. Applied Occupational
Environmental Hygiene 14, 598-608.
Blomquist, G. and Bäckman, G. (1984). "Emission av Mikroorganismer i samband
med brytning och hantering av torv. Undersökningsrapport 1984:9." Arbetarskyddsstyrelsen,
Forskningsavdelingen, Kemiska enheten, Umeå.
Blomquist, G., Bäckman, G., Kolmodin-Hedman, B., Lindberg, B., Löfgren, F.,
Rosenhall, L., Ström, G., and Westermark, S-O.(1983). Hälsorisker orsakade av
mikroorganismer i samband med storskalig handtering av träflis. ASF-projekt 82-
0282. Delrapport 1. Undersökningsrapport Nr 1983:16. 1-17. 1983. Umeå, Arbetarskyddsstyrelsen.
Blomquist, G., Bäckman, G., Kolmodin-Hedman, B., Lindberg, B., Löfgren, F.,
Rosenhall, L., Ström, G., and Westermark, S-O. Hälsorisker orsakade av mikroorganismer
i samband med storskalig hantering av träflis. ASF-projekt 82-0282. Delrapport
2. Undersøkningsrapport nr. 1984:34. 1984. Umeå, Arbetarskyddsstyrelsen.
Blomquist, G., Ström, G., and Strömquist, L.-H. (1980). "Bestämning av Diasporhalten
i Luft vid några Fliseldningsanläggningar. Undersökningsrapport 1980:28."
Arbetarskyddsstyrelsen.
Castellan, R. M., Olenchock, S. A., Kinsley, K. B., and Hankinson, J. L. (1987).
Inhaled Endotoxin and Decreased Spirometric Values. The New England Journal of
Medicine 317, 605-610.
de Davila, E. A. and Bengtsson, L. Arbetsmiljön vid hantering av trädbränsle och
torv för energiproduktion. B 1088, 1-30. 1993. Sweden.
DeLucca, A. J., Godshall, M. A., and Palmgren, M. S. (1984). Gram-negative bacterial
endotoxins in grain elevator dusts. American Industrial Hygiene Association
Journal 45,5, 336-339.
Donham, K. and Cumro, D.(1999). Setting maximum dust exposure levels for
people and annimals in livestock facilities. Foulum, DIAS. Dust Control in Animal
Production Facilities. 93-111
16

Dutkiewicz,J.; Pomorski,Z.J.H.; Sitkowska,J.; Krysinska-Traczyk,E.; Skorska,C.;
Prazmo,Z.; Cholewa,G.; Wojtowicz,H. (1994). Airborne microorganisms and endotoxin
in animal houses. Grana 33, pp.85-90.
Eduard, W., Douwes, J., Mehl, R., Heederik, D., and Melbostad, E. (2001). Short
term exposure to airborne microbial agents during farm work: exposure-response
relations with eye and respiratory symptoms. Occupational and Environmental
Medicine 58, 113-118.
Flannigan, B. and Campbell, I. (1977). Pre-harvest moulds and yest floras on the
flag leaf, bracts and caryosis of wheat. Trans.Br.mycol.Soc. 69, 485-494.
Gezondheidsraad (1999). Endotoxins. Health-based recommended occupational
exposure limit. Report of the Dutch Expert Committee on Occupational Standards,
acommittee of the Health Council of the Netherlands. 82 pp.
Haglind, P. and Rylander, R. (1984). Exposure to cotton dust in an experimental
cardroom. British Journal of Industrial Medicine 41, 340-345.
Hill, R.A., Wilson, D.M., Burg, W. R., and Shotwell, O.L. (1984). Viable fungi in
corn dust. Applied and Environmental Microbiology 47, 84-87.
IOCH (1989). "Committe on Organic Dusts of the International Commission on
Occupational Health." Institution för hygien, Göteborgs universitet. Eds. Rylander,R.;
Christiani,D,C.; Peterson,Y.
Jäppinen, P., Haahtela, T. and Lira, J. (1987). Chip pile workers and mould exposure.
Allergy 42, 545-548.
Kennedy, S. M., Christiani, D. C., Eisen, E. A., Wegman, D. H., Greaves, I. A.,
Olenchock, S. A., Ye, T., and Lu, P. (1987). Cotton Dust and Endotoxin Exposure-
Response Relationships in Cotton Textile Workers. American Review of Respiratory
Disease 135, 194-200.
Kotimaa, M. H., Oksanen, L., and Koskela, P. (1991). Feeding and bedding materials
as sources of microbial exposure on dairy farms. Scandinavian Journal of Work
Environment and Health 17, 117-122.
Lacey, J. (1987). Exposure of farm workers to fungi and Actinomycetes while harvesting
cereal crops and handling stored grain. European Journal of Respiratory
Disease 154, 37-43.
Lenhart,S.W.; Morris,P.D.; Akin,R.E.; Olenchock,S.A.; Service,W.S.; Boone,W.P.
(1990). Organic Dust, Endotoxin, and Ammonia Exposures in the North Carolina
17

Poultry Processing Industry. Applied and Occupational and Environmental Hygiene
5, 611-618.
Madsen, A.M.; Eduard, W., Blomquist, G. & Midtgård, U. (In press). Biofuels and
occupational health with special focus on microbial factors. NMR rapport.
Madsen, A.M.; Larson, L. & Mårtensson, L. (in prep). Dustines and microbial dustines
from biofuel.
Madsen, A.M. & Schneider, T. (2001). Time dependent release of microorganisms
and endotoxin during handling of biomass as determined by the rotating drum tester.
NOSA Aerosol Symposium 2001. Conference Proceedings.
Magan, N. and Lacey, J. (1986). The phylloplane microflora of ripening wheat and
effect of late fungicide applications. Ann.appl.Biol. 109, 117-128.
Malmros, P., Sigsgaard, T., and Bach, B. (1992). Occupational health problems due
to garbage sorting. Waste Management & Research 10, 227-234.
Nirenberg, H.I., Schmitz-elsheriz, H., and Kling, C.I. (1995). Auftreten von Fusarien
und Schwärzepilzen an durumweizen Deutschland. Zeitschrift für Pflanzenkrankheiten
102, 164-170.
Palmgren, M. S., Lee, L. S., DeLucca, A.J., and Ciegler, A. (1983). Preliminary
Study of Mycoflora and Mycotoxins in Grain Dust from New Orleans Aera Grain
Elevators. American Industrial Hygiene Association Journal 44,7, 485-488.
Pellikka, M. and Kotimaa, M. (1983). The mould dust concentration caused by the
handling of fuel chips and its modifying factors. Folia Forestalia 1-18.
Smid, T. (1993). "Exposure To Organic Dust and Respiratory Disorders an epidemiological
study in the animal feed industry." CIP gegevens Koinklijke Bibliotheek
Den Haag.
Smid, T., Heederik, D., Houba, R., and Quanjer, P. H. (1992). Dust- and endotoxinrelated
respiratory effects in the animal feed industry. American Review of Respiratory
Disease 146, 1474-1479.
Sandström, T., Stjernberg, N., Kolmodin-Hedman, B., Andersson, M.-C., Hammarstöm,
U., and Hörnqusit-Bylund, U. (1990). Effect of peat dust exposure. American
Journal of Industrial Medicine 17, 90-91.
Sigsgaard, T. ;Malmros, P: and Nersting, L. and Petersen, C. (1994). Respiratory
Disorders and Atopy in Danish Refuse Workers. American Journal of Respiratory
and Critical Care Medicine 149, 1407-1412.
18

Swan, J R.M. and Crook, B. (1998). Airborne microorganisms associated with grain
handling. Annals of Agricultural and Environmental Medicine 5, 7-15.
Takai, H., Seedorf,J. and Pedersen, S. (1999). Dust and Endotoxin Concentrations in
Livestock Buildings in Northern Europe. In International Symposium on Dust Control
in Animal Production Facilities, 83-89.
Thörnqvist, T. and Lundström, H. (1982). Health hazards caused by fungi in stored
wood chips. Forest products journal 32, 29-32.
van Assendelft, A.H.W., Raitio, M., and Turkia, V. (1985). Fuel chip-induced hypersensitivity
pneumonitis caused by Pennicillium species. Chest 87, 394-396.
19