Hvorfor opfatter USA Irak som en trussel?

Hvorfor opfatter USA Irak
som en trussel?
Major Peter Sangiorgio
December 2002
1

HVORFOR OPFATTER USA IRAK SOM EN TRUSSEL?
Indledning.
Der har siden 11. september 2001 været et stadig stigende ønske i den amerikanske administration
for en fjernelse af Iraks diktator Saddam Hussein fra magten 1 .
En udskiftning af regimet i Bagdad er påkrævet, da man ser styret som en trussel mod
amerikanske interesser. Der har dog været uenighed i administrationen om, hvordan,
hvornår og på hvilken baggrund dette systemskifte skulle gennemtvinges. Det er derfor
relevant at stille spørgsmålet om, i hvilken udstrækning Irak udgør en trussel mod USA.
Papiret analyserer de politiske, økonomiske og militære trusler, som Irak udgør ud fra
amerikanske synspunkter 2 .
Der kan på denne baggrund formuleres følgende underspørgsmål:
Hvordan ser den seneste politiske udvikling ud i USA og på hvilke områder ses Irak
som en politisk trussel?
Hvorledes udgør Irak en militær trussel mod USA og nabostaterne i Mellemøsten?
Hvorledes kan Irak udgøre en økonomisk trussel mod USA?
Baggrunden for konflikten.
Baggrunden for konflikten skal bl.a. findes ved Iraks invasion af Kuwait i 1990. Før Golfkrigen
støttede USA Irak i krigen mod Iran, der var USA’s daværende største fjende i Mellemøsten.
USA ledte i 1991 den koalition, der angreb Irak som svar på landets overraskende
angreb sin lille men velhavende nabo. Erobringen af Kuwait var et åbenlyst brud
på FN’s charter og medførte en kraftig fordømmelse fra omverdenen, herunder også USA.
FN’s Sikkerhedsråd vedtog i den forbindelse flere resolutioner, der fordømte angrebet og
pålagde Irak at trække sig tilbage 3 . Koalitionen indledte d. 17. januar 1991 modangrebet
på Irak med en indledende luftoffensiv. Formålet var at nedkæmpe Iraks luftforsvar samt
landets kommando- og kontrolsystemer for derved, at skabe forudsætning for en efterfølgende
landoffensiv. Operationen blev gennemført på baggrund af et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd
og en bred koalition af europæiske og arabiske lande bidrog med styrker.
Landoffensiven blev indledt d. 24. februar 1991 og afskar hurtigt de irakiske styrker i Kuwait.
Offensiven varede kun få dage, før Irak måtte kapitulere og acceptere FN’s krav om
at forlade Kuwait. USA var, efter pres fra sine koalitionspartnere, således nødsaget til at
standse offensiven, før man kunne nedkæmpe Saddam Husseins elitestyrker og fjerne
ham fra magten. Det faktum, at daværende præsident Bush standsede offensiven før
Hussein var fjernet, blev efterfølgende af flere amerikanske politikere og embedsmænd på
højt niveau anset som en stor fejltagelse.
Efter krigen blev Irak pålagt at destruere alle sine masseødelæggelsesvåben 4 . FN indsatte
kontrollører for at tilsikre, at der blev levet op til den FN resolution 5 , der pålagde Irak at
destruere våben, fremstillingsfaciliteter samt våbensystemer, der kunne fremføre masseødelæggelsesvåben.
Samtidigt opretholdt USA og Storbritannien på baggrund af en FN
resolution 6 flyveforbudszoner 7 i det nordøstlige og sydlige Irak for at beskytte Kurdiske og
1 Washington Post: “Afghan Campaign’s Blueprint Emerges”, 13. september, Dan Balz og Bob Woodward,
29. januar 2002.
2 Det skal i denne forbindelse understreges, at artiklens synspunkter alene er forfatterens egne. Disse er
derfor ikke nødvendigvis udtryk for Forsvarsakademiets synspunkter. Publikationen er godkendt til offentliggørelse.
3 Bl.a. FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 660 og 678.
4 Kemiske-, biologiske- og atomvåben.
5 FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 687 af 3. april 1991.
6 FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 688 af 5. april 1991, der fordømmer Iraks overgreb på egen befolkning
2

Shiamuslimske mindretal. Disse grupper var i opposition til det siddende regime og havde
benyttet koalitionens angreb på Irak til at forsøge, at afsætte Iraks leder Saddam Hussein.
Oppositionen var efter Golfkrigens ophør truet af Saddams sikkerhedsstyrker 8 og Husseins
behandling af oprørene medførte derfor nye fordømmelser fra FN 9 .
Der har siden Golfkrigens afslutning være talrige sammenstød mellem USA og Irak, som
følge af opretholdelsen af flyveforbudszonerne og som følge af, at Irak lagde hindringer i
vejen for FN’s våbeninspektører. Iraks manglende vilje til at samarbejde og leve op til
fredsaftalen medførte, at inspektørerne forlod landet ved udgangen af december 1998 10 .
Den seneste politiske udvikling i USA.
For at forstå det, der er sket efter d. 11. september 2001, er det nødvendigt at kende til
den seneste politiske udvikling i USA. Bush overtog i år 2000 præsidentembedet efter
Clinton efter et historisk tæt valg med demokraten Al Gore. Bush gik til valg på et program,
hvor USA i højere grad skulle varetage egne interesser og i mindre grad engagere sig ude
i verdenen. Økonomisk vækst fik højeste prioritet og disse forhold har efterfølgende vist
sig ved, at USA bl.a. ikke ville deltage i klimaaftalen i Kyoto og ved beslutningen om, at
indføre et nationalt missil forsvar, der nødvendiggjorde, at USA måtte opsige ABMtraktaten
11 .
USA har tidligere været udsat for en række terrorangreb - herunder også fra Al Qaeda.
Bl.a. blev WTC bomberamt i 1993, hvilket kostede 6 mennesker livet og medførte omfattende
materielle skader, men disse terrorangreb blev tilsyneladende ikke taget særlig alvorligt
af den tidligere amerikanske administration 12 . USA var i begyndelsen af 1990’erne
også mindre villige til at risikere tab blandt sine militære styrker i forbindelse med internationale
missioner. USA’s intervention i Somalia i 1993 medførte, at 18 amerikanske soldater
blev dræbt, hvorefter USA trak sig ud af operationen. Der har efterfølgende været teorier
fremme om, at Al Qaeda havde forbindelse til den somaliske gruppe, der stod bag drabene.
USA var efter episoden i Somalia meget modstræbende, når det gjaldt deltagelse i
operationer med soldater på landjorden. I stedet anvendte man i højere grad angreb fra
luften med krydsermissiler og fly, som f.eks. ved straffeaktionen mod Sudan og Afghanistan,
der var svar på terrorangreb på ambassaderne i Kenya og Tanzania i juli 1998 13 . Efter
11. september er denne tilbageholdenhed forsvundet og USA havde i fm. operation
Enduring Freedom i Afghanistan ikke større betænkeligheder med at indsætte landstyrker.
Der har i Bush administrationen været uenighed om, hvornår Iraks leder skulle fjernes fra
magten. Administrationen var efter 11. september opdelt i ”høgene” med bl.a. vicepræsident
Dick Cheney og forsvarsminister Donald Rumsfeld, der argumenterede for, at Irak
straks skulle angribes og Saddam Hussein skulle fjernes, med eller uden koalitionspartnere
og uanset om der lå en FN resolution til grund for angrebet. Modsat dette synspunkt
stod ”duerne” med udenrigsminister Collin Powell i spidsen, der argumenterede for, at et
angreb på Irak skulle have en bred støtte fra verdenssamfundet og legitimeres af FN 14 .
Sidstnævnte synspunkt synes for nærværende at have vundet indpas, som følge af den
7 Zonerne er oprettet af USA og England på baggrund af en fortolkning af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr.
688 og er således ikke direkte nævnt i teksten, hvilket har givet anledning til kritik af flyveforbudszonerne.
8 Jane’s Sentinel Security Assessment; The Gulf States –11, p. 5.
9 FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 688.
10 Jane’s Sentinel Security Assessment; The Gulf States –11, p. 5.
11 http://www.whitehouse.gov/news/releases/2001/05/print/20010501-10.html,
12 http://www5.cnn.com/cnn/Programs/people/shows/binladen/timeline.html
13 http://www.cnn.com/WORLD/africa/9808/21/strikes.world.reax.02/index.html
14 Newsweek, ”Hawks, Doves And Dubya. 2. september 2002.
3

vedtagende resolution i FN’s Sikkerhedsråd, der giver Irak en sidste frist til at leve op til
tidligere resolutioner 15 . Bush erklærede i en tale til FN’s Generalforsamling i september
2002, at USA ville søge om international opbakning til en aktion mod Irak, men slog i
samme anledning fast, at USA ville gennemføre angrebet uden FN mandat såfremt dette
bliver nødvendigt 16 . Dette betyder nu, at FN’s våbeninspektører igen skal forsøge at få
adgang til Iraks masseødelæggelsesvåben, før USA med international opbakning kan
iværksætte et egentligt angreb på Irak.
Som tidligere nævnt standsede USA offensiven i Golfkrigen, da Kuwait var befriet efter
pres fra sine koalitionspartnere. Den efterfølgende fredsaftale 17 har Saddam Hussein
modarbejdet ved at lægge hindringer i vejen for FN inspektørernes frie bevægelighed. Der
er i perioden mellem 1991 og 2001 vedtaget ikke mindre end 16 resolutioner fra FN sikkerhedsråd,
der pålægger Irak at leve op til våbenhvileaftalen og samtidigt give inspektørerne
uhindret adgang til alle områder med masseødelæggelsesvåben 18 . USA ser derfor
Saddam Hussein som værende en utroværdig og utilregnelig diktator, der vil gøre hvad
som helst for at bevare magten, hvilket kan true stabiliteten i hele Mellemøsten. Iraks aggressive
adfærd over for sine naboer, herunder beskydningen af Israel med missiler under
Golfkrigen underbygger dette synspunkt. Det faktum, at Irak med Saddam Hussein ved
magten har angrebet både Iran, Israel og Kuwait medfører, at man med rette ikke kan
udelukke, at Irak igen vil udvise aggressiv adfærd over for sine naboer, såfremt dette er i
magthavernes interesse. Saddam Hussein har også udtrykt støtte til palæstinenserne i
forbindelse med den igangværende konflikt med Israel, og har herunder bl.a. støttet det
palæstinensiske selvstyre økonomisk til fordel for deres væbnede kamp mod Israel 19 .
Det, der formentlig er USA’s største bekymring, er muligheden for, at Saddam Hussein vil
give terrororganisationer adgang til masseødelæggelsesvåben, som herefter vil kunne anvendes
på amerikansk jord. Det er i den forbindelse vigtigt at forstå det paradigmeskift i
USA’s opfattelse af egen sikkerhed, der er resultatet af terrorangrebet d. 11. september
2001. USA blev for første gang siden 1941 ramt på eget kontinent og angrebet havde en
voldsom effekt på amerikanske beslutningstagere og borgere, der på direkte TV kunne
bevidne de tragiske scener i New York og Washington. Den første konsekvens af angrebet
var parolen om, at man enten er ”med” eller ”mod” USA, hvilket har været et hovedprincip
for den efterfølgende krig mod terror. Det var således ikke længere muligt at forholde sig
neutral eller acceptere tilstedeværelse af terrorister på eget territorium, uden at risikere
USA’s vrede. Dette er efterfølgende blevet underbygget af en resolution fra FN’s sikkerhedsråd,
der pålægger alle medlemslandene at bekæmpe terror 20 . USA vil med alle midler
hindre en gentagelse af terrorangrebene mod USA, hvilket præsident Bush i en tale i juni
2002 på det amerikanske militærakademi West Point understregede ved at tale om USA’s
ret til at gennemføre forebyggende angreb på lande, der fremstiller masseødelæggelsesvåben
eller som støtter terrorisme 21 . Denne doktrin kan med rette siges at underminere
FN’s charter og dette viser, at amerikanerne mener deres kamp mod terror og masseødelæggelsesvåben
alvorligt. Da Irak falder ind under definitionen på et land, der fremstiller
og/eller besidder masseødelæggelsesvåben og som samtidigt kan mistænkes for at
15 Sikkerhedsrådets resolution nr. 1441, vedtaget d. 15. november 2002.
16 http://www.whitehouse.gov/news/releases/2002/09/20020912-1.html
17 FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 687 af 3. april 1991
18 http://www.cam.ac.uk/societies/casi/info/scriraq.html.
19 http://english.peopledaily.com.cn/200204/11/eng20020411_93856.shtml “Iraq Announces 10-Million-Euro
Aid to Palestine. 11.april 2002.
20 FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001.
21 http://guardian.co.uk/bush/story/0,7369,728870,00.html. 7. juni 2001.
4

støtte terrorisme, skal dette formentligt ses som en væsentlig årsag til, at USA gerne ser et
nyt regime i Irak.
Udgør Irak en militær trussel for USA??
Irak har de seneste årtier været en central militær magt i Mellemøsten. Under Golfkrigen,
blev store dele af Iraks militære kapacitet ødelagt. Sanktionerne, herunder de forbud mod
eksport at militær udrustning til Irak, der fulgte med krigen har gjort det vanskeligt for Irak,
at fremskaffe nyt materiel til at erstatte de store tab. Derfor har Iraks væbnede styrker i
dag langt fra den samme styrke, som før Golfkrigen. Det materiel, som landet råder over
er nedslidt og manglen på reservedele er stor. Irak udgør derfor ikke en væsentlig militær
trussel mod selve USA, men en krig mod Irak, der trods alt har ca. 400.000 mand under
våben og en reserve på yderligere 650.000 mand, kan alligevel påføre USA store tab 22 .
Det gælder især, hvis krigen trækkes ind i de store byer. Ved kamp i bebyggede områder
vil USA ikke fuldt ud kunne udnytte sin teknologiske overlegenhed og hensynet til civile vil
vanskeliggøre operationerne. USA vil derfor få langt vanskeligere ved at løse opgaven,
hvis Irak vælger at kæmpe i byerne, hvilket synes at være tilfældet. Irak prøver også til
stadighed at forhindre USA og koalitionspartnerne i at håndhæve de tidligere nævnte flyveforbudszoner,
som blev oprettet for at beskytte oppositionen i det nordlige og sydlige
Irak. Der har således været mere end 140 hændelser alene i perioden januar – september
2002, hvor Iraks luftforsvarsstyrker har beskudt koalitionens fly, mens de håndhævede
flyveforbudszonerne 23 . Disse sammenstød er stadig hyppigt forekommende begivenheder,
hvilket USA på det seneste tolker, som en overtrædelse af FN Sikkerhedsresolution
1441 24 .
På trods af, at Irak militært set er svækket, kan det stadig true sine naboer som bl.a. Kuwait
og Saudi Arabien. Den største militære trussel, som Irak udgør mod sine naboer
kommer fra Iraks masseødelæggelsesvåben. Det vurderes, at Irak råder over biologiskeog
kemiske våben samt at Irak har et atomprogram, der har til formål at gøre Irak til en
atommagt. FN’s sikkerhedsråd pålagde derfor Irak at destruere alle lagre og faciliteter til
fremstilling af masseødelæggelsesvåben i fm. fredsslutningen efter Golfkrigen. Dette
skulle overvåges af inspektører fra FN, men der blev i de efterfølgende syv år lagt hindringer
i vejen for inspektionerne af de irakiske myndigheder. Saddam Hussein har derfor i
princippet haft frie hænder til at genoptage udvikling og fremstilling af masseødelæggelsesvåben
siden 1998, hvor inspektørerne trak sig helt ud af Irak 25 .
Irak har med sikkerhed rådet over store mængder kemiske våben. Saddam Hussein anvendte
kemiske våben i krigen mod Iran i perioden 1980 -1988 samt mod dele af egen
kurdiske befolkning, bl.a. i Halahja i marts 1988. Det kan i parentes bemærkes, at det ikke
var ukendt for USA, at Irak anvendte kemiske kampstoffer mod Iran, men at dette tilsyneladende
ikke ændrede USA støtte til Irak. FN’s våbeninspektører har overvåget destruktionen
af mere end 480.000 liter kemiske kampstoffer og tilsvarende mængder af ingredienser,
der kunne anvendes til fremstilling af nye kampstoffer. Da inspektørerne ikke har kunnet
arbejde frit, kan man med stor sandsynlighed formode, at Saddam Hussein stadig råder
over kemiske våben og fremføringsmidler, som f.eks. scud missiler, flybomber og artillerigranater
26 . Det Internationale Institut for Strategiske Studier hævder i sin seneste rap-
22 Jane’s Sentinel Security Assessment; Iraq Special Report, pkt. 3.10.
23 http://www.centcom.mil/News/last_release.asp. “Coalition forces strike Iraqi air defence communications
facility”. 15. september 2002.
24 http://www.cnn.com/2002/world/meast/11/17/iraq.no.fly/index.html , 17. november 2002.
25 Note 4 samt Jane’s Sentinel Security Assessment; The Gulf States –11, Exclusive Summery, p. 3.
26 Jane’s Sentinel Security Assessment; Iraq Special Report, pkt. 3.10.9.
5

port, at Irak formentlig stadig råder over hundredvis af tons kemiske kampstoffer, og at
landet vil kunne genoptage produktionen i løbet af få måneder 27 .
Irak havde før Golfkrigen Mellemøstens mest avancerede program for biologiske våben.
Irak rådede over store mængder af biologiske kampstoffer som bl.a. anthrax og havde også
fremføringsmidler til disse våben 28 . FN’s inspektører destruerede i perioden fra 1991 -
1998 store dele af Iraks biologiske våben og fremstillingsfaciliteter. I følge Det Internationale
Institut for Strategiske Studier råder Irak på nuværende tidspunkt formentlig over en
substantiel mængde af materialer til fremstilling af biologiske våben samt tusinder liter
færdiglavet anthrax og lignende stoffer. Instituttet hævder endvidere, at Irak vil kunne genoptage
produktionen i løbet af få uger 29 . Problemet med faciliteter til fremstilling af biologiske
våben, er at disse også anvendes til fremstilling af medicinske præparater, dvs. legale
civile produkter.
Iraks atomprogram nævnes i dette afsnit selv om det kan diskuteres, hvorvidt atomvåben
er et militært eller politisk middel. Irak havde før 1991 gjort store fremskridt med deres
atomprogram. Der var bl.a. ansat mere end 7000 ingeniører og 100.000 andre medarbejde.
Programmet blev voldsomt bremset af systematiske angreb i forbindelse med Golfkrigen,
hvilket formentlig sammen med FN sanktioner og inspektioner har forhindret Irak i at
udvikle atomvåben. Som tilfældet er med de biologiske og kemiske våbenprogrammer har
FN ikke haft fuld adgang til samtlige faciliteter, der indgår i atomprogrammet. Derfor er der
stor usikkerhed om, hvor langt Irak er fra at kunne fremstile egne atomvåben. Det vurderes
dog, at Irak ville kunne have et atomvåben i løbet af 2 – 3 år, hvis sanktioner og begrænsninger
blev ophævet, da Iraks ”know-how” som sådan er intakt 30 . Det Internationale Institut
for Strategiske Studier hævder i sin rapport, at Irak kan fremstille atomvåben i løbet af få
måneder, såfremt landet får tilført de materialer, der er nødvendige for fremstillingen 31 .
Hvis Irak får held til at anskaffe sig atomvåben, vil det for alvor forrykke magtbalancen i
Mellemøsten og den nuværende amerikanske administration er overbevist om, at Saddam
Hussein vil anvende en status som atommagt til at afpresse de lande, der er afhængige af
olien fra Mellemøsten 32 - f.eks. ved at true de olieeksporterende lande i regionen. Irak kan
også true Israel, som Saddam Hussein ved tidligere lejligheder har beskudt med missiler.
Et atombevæbnet Irak vil tillige udgøre en alvorlig trussel mod militære enheder i opmarchområder
i regionen i forbindelse med en forberedelse af en eventuel operation mod
Irak.
En forudsætning for at Irak kan levere sine masseødelæggelsesvåben over længere afstande,
er at der rådes over ballistiske missiler. Irak anvendte 80 – 90 ”Scud” missiler under
Golfkrigen mod mål i Israel og Saudi Arabien 33 . Disse missiler var udrustet med konventionelle
sprænghoveder og selv om den militære effekt var begrænset, havde de alligevel
en vis psykologisk effekt. Havde de været armeret med masseødelæggelsesvåben,
ville de have haft en langt større effekt og havde sandsynligvis påført koalitionen og civilbefolkningen
i de berørte lande store tab. Irak anvendte ikke masseødelæggelsesvåben i
Golfkrigen og årsagen til dette vides ikke med sikkerhed, men en mulighed kunne være, at
Saddam Hussein var nervøs for en eventuel gengældelse fra USA.
27 http://www.iiss.org/news-more.php?itemID=88, 9. september 2002.
28 Jane’s Sentinel Security Assessment; Iraq Special Report, pkt. 3.10.8.
29 http://www.iiss.org/news-more.php?itemID=88, 9. september 2002.
30 Jane’s Sentinel Security Assessment; Iraq Special Report, pkt. 3.10.7
31 http://www.iiss.org/news-more.php?itemID=88, 9. september 2002.
32 http://www.nytimes.com/2002/09/01/weekinteview/01SANGhtml?tntemail1;”The Debate Over Attacking
Iraq Heats Up”, 3. september 2002.
33 Jane’s Sentinel Security Assessment; Iraq Special Report, pkt. 3.10.
6

I forbindelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 687, der pålægger Irak at destruere
sine masseødelæggelsesvåben, forbydes Irak også at råde over langtrækkende fremføringsmidler,
herunder ballistiske missiler af typen ”Scud”. Irak rådede før Golfkrigen over
omkring 800 missiler og mange af disse er efterfølgende blevet ødelagt under krigen eller
destrueret af FN’s inspektører. Irak har dog ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret skæbnen
for samtlige missiler, hvilket medfører, at Irak kan mistænkes for at have gemt et antal
missiler rundt om i Irak. Det Internationale Institut for Strategiske Studier vurderer i sin
rapport, at Saddam Hussein også råder over omkring 20 ballistiske missiler, der vil kunne
ramme mål i bl.a. Israel, Kuwait, Saudi Arabien, Tyrkiet og Iran 34 .
Efter 11. september blev Irak af flere højtstående embedsmænd, herunder viceforsvarsminister
Paul Wolfowitz mistænkt for at have haft forbindelse til Al Qaeda og dermed en andel
i terrorangrebet 35 . Dette har dog ikke kunnet bevises, men mistanken forstærkede
amerikanernes frygt for, at Irak i fremtiden kunne finde på at forsyne terrorgrupper som Al
Qaeda med masseødelæggelsesvåben. Disse beskyldninger er igen fremsat af både forsvarsminister
Donald Rumsfeld, af præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver Condolezza
Rice i udgangen af september 2002, samt i præsident Bush’s tale til nationen d. 6. oktober
2002, som et argument for en militær aktion mod Irak 36 . USA’s doktrin 37 om et forebyggende
angreb mod en nation, der fremstiller masseødelæggelsesvåben medfører, at Iraks
masseødelæggelsesvåben ud fra et amerikansk synspunkt kan ses som en direkte trussel
mod USA.
Det kan på denne baggrund konkluderes, at der efter 4 år uden inspektioner er stor usikkerhed
om Iraks kapaciteter inden for masseødelæggelsesvåben, men det kan med rimelighed
formodes, at Irak råder over kemiske og biologiske våben, samt at Irak inden for få
år kan fremstille atomvåben, hvis sanktionerne hæves. Da Irak også råder over fremføringsmidler
som fly og missiler er truslen mod nabostaterne reel. Selv om det ikke kunne
bevises, at Saddam Hussein aktivt har støttet terrorgrupper som Al Qaeda kan det på den
anden side heller ikke udelukkes, at han i fremtiden vil gøre det. Ud fra en betragtning om,
at både Irak og Al Qaeda har USA som sin erklærede hovedfjende, er det ikke utænkeligt,
at Irak kan finde på at støtte terrorister. Muligheden for, at Saddam Hussein forsyner terrorgrupper
med masseødelæggelsesvåben eller teknologi til fremstilling af disse, er en
uacceptabel trussel for USA. Perspektiverne for et atombevæbnet Irak med en Saddam
Hussein ved magten, vil have en stor effekt på magtbalancen i Mellemøsten, hvilket med
sikkerhed vil medføre, at USA med alle midler vil forhindre Irak i at blive atommagt.
Udgør Irak en økonomisk trussel mod USA?
Set ud fra et amerikansk perspektiv er der fra Irak to primære økonomiske trusler mod
USA. Den ene er den indirekte påvirkning af den amerikanske økonomi, der sandsynligvis
vil være følgen af et terrorangreb mod USA, som tilfældet var efter angrebet 11. september.
Dette skal ses ud fra det amerikanske synspunkt om, at Irak muligvis vil støtte terrorister,
som tidligere nævnt. Den anden økonomiske trussel er den indflydelse, som et ustabilt
Mellemøsten har på oliepriserne.
Den 11. september 2001 viste, hvor følsom den amerikanske økonomi og verdensøkonomien
er over for terrorangreb. For at give et par eksempler på dette, kostede angrebet på
World Trade Center i New York adskillige mia. $ i udgifter til oprydning, genopbygning og
mistede indtægter. Et bud fra en amerikansk analysegruppe vurderer, at udgifterne i for-
34 http://www.iiss.org/news-more.php?itemID=88, 9. september 2002.
35 http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/1853860.stm,” Washington’s case against Saddam”, 7. marts 2002.
36 http://www.nytimes.com/2002/09/26politics/26CND-MILI.html?tntemail1 og http://jp.dk/popup:print1432738
37 Den såkaldte Bush doktrin. Guardian Unlimited Observer, Iraq and the Bush doctrine, 24. marts 2002.
7

indelse med de ødelagte bygninger omkring World Trade Center alene beløber sig til
omkring 34 mia. US $. Hertil kommer de tab som New York har haft på grund af angrebet.
Byen har i det efterfølgende år bl.a. mistet omkring 100.000 arbejdspladser og gik i samme
periode glip af skatteindtægter på omkring 650 mio. US $. Det har derfor været nødvendigt
for den amerikanske forbundsregering, at støtte New York med massive beløb 38 .
Aktiekurserne på de store vestlige børser faldt efter 11. september og sendte de finansielle
markeder ud i en krise. Et forventet opsving i den amerikanske økonomi udeblev og blev i
stedet næsten vendt til en recession. Et år efter angrebet har økonomien i en vis grad rettet
sig op, men er stadig ikke rigtigt kommet op på et ønskeligt niveau, hvilket dog kan tilskrives
andre årsager. Terrorangrebet ramte også luftfartsindustrien hårdt. USA’s regering
beordrede al flytrafik indstillet d. 11. september og med 55.000 daglige i afgange i USA,
medførte dette et tab på flere hundrede mio. US $ for flyselskaberne. Samtidigt er passagertallet
for mange amerikanske og europæiske flyselskaber gået markant tilbage, hvilket
har medført konkurser blandt flere store luftfartsselskaber 39 . Andre brancher som f.eks.
forsikringsbranchen er ligeledes blevet påvirket negativt af angrebene.
Ovenstående er eksempler på, at et terrorangreb på kort sigt kan have en væsentlig indflydelse
på den amerikanske økonomi. Denne vil dog formentligt på længere sigt rette sig
op igen, men hvis et terrorangreb med fire fly alt andet lige kan have så stor indflydelse på
den amerikanske økonomi, hvad vil der så ikke ske, hvis USA bliver udsat for et terrorangreb
med et masseødelæggelsesvåben?
USA er en af verdens største forbrugere af olie, hvilket medfører at oliepriserne påvirker
den amerikanske økonomi. USA er kun selvforsynende med ca. 25 % af sit nuværende
olieforbrug og er derfor afhængig af import. Denne afhængighed forstærkes af den forventede
udvikling i det amerikanske energiforbrug. Af USA’s nuværende olieimport kommer
ca. 50 % fra den vestlige halvkugle og kun ca. 22 % kommer fra landene i Mellemøsten
40 . Ud fra disse tal kan man se, at USA får over 75 % af sit oliebehov dækket fra lande
uden for Mellemøsten, hvilket vil sige, at USA ud fra et synspunkt om forsyningssikkerhed
på kort sigt ikke er ubetinget afhængig af Mellemøsten. Problemet er nok i højere grad, at
ustabilitet i Mellemøsten, herunder en eventuel irakisk kontrol over olien i Mellemøsten, vil
sende de globale oliepriser i vejret. Dette vil have en negativ påvirkning på den amerikanske
økonomi og derved bremse den økonomiske vækst. Omvendt kunne et USA venligt
regime i Irak, der råder over de næststørste oliereserver i Mellemøsten efter Saudi Arabien,
forøge USA’s indflydelse på olien og derved muliggøre, at priserne blev presset ned, til
gavn for verdensøkonomien. Med en tidligere produktion på 6 mill. tønder olie om dagen,
kunne Irak også være et alternativ til Saudi Arabien som olieleverandør. Man kan heller
ikke se bort fra, at de store amerikanske olieselskaber vil være sikret stor indtjening, hvis
USA får indflydelse på Iraks oliereserver. På længere sigt vurderer ”US Energy Information
Administration”, at USA vil forøge sit olieforbrug med ca. 33 % over de næste 20 år, hvilket
vil forøge USA’s behov for import af olie. Set i dette perspektiv vil større indflydelse på
Iraks olie give USA en forøget forsyningssikkerhed i fremtiden, samt en større indflydelse
på oliepriserne 41 .
Det kan derfor konkluderes, at USA har økonomiske interesser i at få løst konflikten. En
fortsat trussel om terrorangreb og Saddam Husseins negative indflydelse på oliepriserne
kan på længere sigt påvirke den amerikanske vækst negativt, hvilket derfor er uacceptabelt
for USA. Modsat vil USA kunne forøge sin indflydelse på olien i Mellemøsten med et
38 http://www.terrorismanswers.com/policy/rebuilding.html “Rebuilding New York”, august 2002.
39 http://www.stratfor.com/standard/analysis_wiew.php?ID=200732.htm ”Explosions cripple US economy”,
11.september 2001.
40 Jane’s Sentinel Security Assessment; North America – 02. Natural Resources p. 1.
41 Jane’s Sentinel Security Assessment; North America – 02. Natural Resources p. 1
8

venligsindet regime i Irak og derved sikre sig stabile oliepriser samt ruste sig til at dække
den forventede vækst i olieforbruget. Et engagement i Irak vil samtidigt kunne tilgodese
den amerikanske olieindustri en god forretning.
Perspektiver for et Irak efter Saddam Hussein.
Perspektiverne for et Irak med et nyt regime er på nuværende tidspunkt meget usikre. Med
den nuværende retorik omkring Irak, synes USA at være fast besluttet på, at Saddam
Hussein skal sættes fra magten uanset om en sådan aktion er legitimeret på et FN mandat
eller ej, hvilket ud fra Bush’s nye doktrin om forebyggende angreb i og for sig kan virke
logisk. Der er for nærværende ikke en entydig person eller opposition i Irak, der kan overtage
magten efter Saddam Hussein. Oppositionen er splittet og består af flere grupperinger
fra de forskellige områder af Irak samt af eksil Irakere bosiddende i USA og Europa.
Såfremt der skal være et fornuftigt alternativ til det eksisterende regime, er det nødvendigt
for USA at sikre en overgangsregering, der med tilstrækkelig opbakning fra befolkningen
kan føre Irak over til mere demokratiske tilstande. I modsat fald kan man frygte, at Irak
kommer ud i en borgerkrigslignende tilstand, der vil kunne sprede sig til nabolandene, herunder
Tyrkiet og Iran, hvilket derved kan true stabiliteten i hele Mellemøsten. Et styre med
bredest mulig opbakning i befolkningen og en bevarelse af Iraks nuværende grænser må
være et ubetinget krav for et fremtidigt Irak. Sidstnævnte ud fra at perspektiv om, at en
opdeling af Irak i mindre enheder vil have uoverskuelige konsekvenser for andre konfliktområder
rund om i regionen og resten af verdenen.
USA vil ud fra et geopolitisk synspunkt være særdeles interesseret i at få indsat et regime,
der er venligt stemt over for USA. Muligheden for at kunne etablere faste baser i Irak, vil
formentlig forøge USA’s indflydelse i regionen. Derved vil man i højere grad kunne inddæmme
Iran, som præsident Bush ved en tidligere lejlighed har kaldt ”ondskabens akse”,
sammen med Irak og Nord Korea 42 . USA vil samtidigt i større grad kunne påvirke Saudi
Arabien, som har haft et anstrengt forhold til USA efter det blev kendt, at 15 ud af de 19,
der deltog i terrorangrebet 11. september var fra Saudi Arabien. Slutteligt vil USA i højere
grad kunne øve indflydelse på oliepolitikken i Mellemøsten. Hvis der lukkes op for hanerne
i Irak, vil dette formentlig presse olieprisen ned. Samtidigt vil den amerikanske olieindustri
få del i goderne og derved sikre økonomisk indtjening.
Set fra den irakiske befolknings synspunkt kan situationen dårligt blive værre. Befolkningen
har været de store tabere under sanktionerne efter Golfkrigen. Iraks elite har kunnet
sikre sig stort set uændrede levevilkår, men landets økonomi og infrastruktur er i ruiner.
Med en stor inflation og en mangel på varer, herunder medicin er levestandarden for den
almene befolkning efter indførelsen af FN’s sanktioner faldet betragteligt 43 . En amerikansk
intervention i Irak vil forpligte USA og vesten i øvrigt, til at støtte genopbygningen af landet.
Dette vil bl.a. kunne gennemføres ved at ophæve de restriktioner, der er pålagt Irak og
genopbygningen vil kunne finansieres ved salg af irakisk olie.
Indførelsen af demokrati bliver en vanskelig opgave, da der ikke er den store tradition for
dette i den arabiske verden. Det kan med stor sandsynlighed antages, at en udskiftning af
det nuværende regime i Irak vil medføre en forbedret levestandard for befolkningen, primært
fordi de pålagte sanktioner formentligt vil blive hævet.
42 I sin tale om ”nationens tilstand” 29. januar 2002.
43 Jane’s Sentinel Security Assessment; Iraq Special Report, pkt. 3.18.11-16.
9

Konklusion.
Formålet med denne artikel har været, at belyse de trusler, som Irak udgør fra et amerikansk
synspunkt.
USA’s krav om at fjerne Saddam Hussein kan ses som en logisk konsekvens af terrorangrebet
d.11. september 2001 og den efterfølgende indførelse af doktrinen om det forebyggende
angreb. Doktrinen er som skrevet med adresse til Bagdad. USA vil ikke kunne leve
med risikoen for, at Saddam Hussein forsyner terrororganisationer med masseødelæggelsesvåben,
som efterfølgende vil kunne blive anvendt mod amerikanske interesser. Perspektiverne
for et atombevæbnet Irak vil forrykke magtbalancen i Mellemøsten markant.
Samtidigt vil Irak med Saddam Hussein ved magten, der tidligere har vist, at han ikke tøver
med at anvende masseødelæggelsesvåben, udgøre en trussel mod amerikanske interesser
i regionen. Irak vil herunder udgøre en potentiel trussel mod Israel, hvis sikkerhed
er garanteret af USA. Saddam Hussein og hans regime kan på denne baggrund ses som
en politisk trussel.
Selv om Iraks militære kapacitet er stærkt reduceret i forhold til tidligere, kan de irakiske
væbnede styrker stadig udgøre en vis trussel mod amerikanske allierede i regionen. Irak
vil med rådighed over masseødelæggelsesvåben udgøre en militær trussel mod sine naboer,
mod Israel og mod amerikanske baser i regionen.
Irak vil fortsat kunne true vigtige oliestater som Kuwait og Saudi Arabien, hvilket vil kunne
have en negativ indflydelse på oliepriserne og derved påvirke den økonomiske udvikling i
USA i en negativ retning. Terrororganisationer med irakiske masseødelæggelsesvåben vil
også kunne påføre USA store økonomiske tab ved angreb på amerikanske interesser i og
uden for USA.
Slutteligt skal man ikke undervurdere de fordele, som USA kan opnå ved at indsætte et
venligtsindet regime i Irak. Adgang til baser centralt i Mellemøsten vil give USA forøget
indflydelse i regionen, herunder mulighed for at inddæmme Iran samt påvirke oliepriserne
til gavn for USA økonomi. Afslutningsvis skal tilføjes muligheden for en stor indtjening på
Iraks olie samt på genopbygningen af Irak.
Den irakiske befolknings lidelser kan således ses som en sekundær årsag til, at USA ønsker
at indsætte et nyt regime i Irak, men ikke desto mindre vil et nyt styre i Irak formentlig
betyde bedre tider for den irakiske befolkning. Indførelsen af et demokratisk styre i Irak vil
på langt sigt kunne sprede sig andre i regionen, hvilket forhåbentligt vil føre til en bedre
stabilitet i Mellemøsten.
Det må på denne baggrund konkluderes, at Irak ud fra et amerikansk perspektiv kan siges
at udgøre en politisk, militær og økonomisk trussel mod vitale amerikanske interesser.
Kildehenvisninger
Hovedkilder:
Jane’s Sentinel Security Assessment – The Gulf States –11.
http://www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=/content1/janes
dta/sent/gulfsu/iraqs080.htm&collection=current&Prod_Name=GULFS&. Opdateres
løbende.
Jane’s Sentinel Security Assessment – Irak Special Report.
http://www2.janes.com/janesdata/ppv8/iraq_sent.pdf. 30. august 2002.
Det Internationale Institut for Strategiske Studier rapport om Iraks masseødelæggelsesvåben,
http://www.iiss.org/news-more.php?itemID=88. 9. september 2002.
The White House hjemmeside, http://www.whitehouse.gov.
FN’s hjemmeside: http://www.un.org/documents/scres.htm, oversigt over FN Sikkerhedsråds
resolutioner.
10

Supplerende kilder:
Washington Post: “Afghan Campaign’s Blueprint Emerges”; 13. september, Artikelserie
om hændelsesforløbet i ugerne efter 11. september. Af Dan Balz og Bob
Woodward, 29. januar 2002.
Det Hvide Hus’ hjemmeside, http://www.whitehouse.gov.
http://english.peopledaily.com.cn/200204/11/eng20020411_93856.shtml “Iraq Announces
10-Million-Euro Aid to Palestine. 11.april 2002.
http://guardian.co.uk/bush/story/0,7369,728870,00.html. ”The Bush doctrine make
nonsense of the UN charter. 7. juni 2001.
http://www.cam.ac.uk/societies/casi/info/scriraq.html. UN Security Council Resolutions
relating to Iraq.
Newsweek, ”Hawks, Doves And Dubya. 2. september 2002.
CNN network, http://www.cnn.com
Dennis Drew & Donald Snow; “Making Strategy”, Air University Press, 1988.
STRATFOR,http://www.stratfor.com.
New York Times, http://www.nytimes.com
BBC hjemmeside, http://news.bbc.co.uk
11