hent pdf - GEUS

VAND & DATA
SÆRUDGAVE
NYHEDSBREV FRA GEUS
VAND & DATA NYHEDSBREV 6 · SEPTEMBER 2005
Nyt om lokaliseringer og indmåling af boringer
Baggrund
Gennem det sidste års tid har Amterne og GEUS arbejdet
med at forbedre datakvaliteten for boringer og pejlinger.
Arbejdet er foregået i Amternes ERFA gruppe for lokaliserings-
og pejledata og har koncentreret sig om
• Koordinering af geologi- og pejledata
• Sikker identifikation
• Forbedret indmålingsteknik.
Arbejdet har taget udgangspunkt i at få databaserne til at
lagre data på en måde, der gør det muligt at vurdere og
samordne geologi og pejlinger, når der sker ny indmåling
af boring eller pejlepunkter.
Baggrunden for arbejdet er, at der for ofte opstår tvivl, når
et pejlepunkt ændres eller indmålingen forbedres. Der
forekommer således flere indmålinger, hvor det derefter
ikke er muligt at konsekvensrette oplysningerne i de
eksisterende pejlinger og boringer.
Det skyldes, at der hidtil ikke har været lagret oplysning
om, hvordan og hvor indmålingen oprindeligt er foretaget.
Hvis en pejling f.eks. er indmålt i forhold til terræn er der
behov for at ændre den gamle vandspejlskote, hvis der
findes en mere nøjagtig kote for boringen. Hvis ”gamle”
pejlinger er indmålt i forhold til et nivelleret målepunkt og
terræn ikke er indmålt i forhold til målepunktet, vil en ny
forbedret indmåling af terræn give problemer ved konsekvensrettelse
af gamle pejlinger, idet der sjældent er
gemt oplysninger om at målepunktet var nivelleret. Det
vil sige, at der vil blive indført fejl på oprindeligt præcise
pejlinger.
Til brøndborer, vandværksfolk, rådgivere,
tilladelses- og tilsynsmyndigheder:
• Sørg for, at boringer hurtigst muligt, og
helst i forbindelse med udførelsen får et
DGU-nummer, at de enkelte stammer
mærkes med DGU- og indtagsnummer,
samt at boringen forsynes med et tydeligt
angivet boringsfikspunkt
• Får du udført en vandforsyningsboring, så
kræv i udbudsmaterialet, at den etableres
med boringsfikspunkt og mærkater på
stammerne. Skal der udføres geofysiske logs
i boringen, så kræv at der etableres midler
tidigt boringsfikspunkt under borearbejdet
• Er du brøndborer så mærk boringerne, og
reklamér med at dine boringer følger GEUS
vejledninger
Tænker du at det bare vil fordyre boringen. Så overvej
de mange penge, der bruges på boringer, pejlinger og
analyser mod den lille omkostning ved en ordentlig
markering, der kan sikre at analyseresultatet bliver
tilknyttet den rigtige boring og, at de pejlinger, der bliver
udført i en boring, også kan bruges hvis der ændres på
boringens indretning. Samtidigt minimeres risikoen for
at boringen lukkes fordi der tages en vandprøve i en
forkert boring.
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE
MILJØMINISTERIET

2 VAND & DATA NYHEDSBREV 6 · SEPTEMBER 2005
Denne problematik har resulteret i, at der er indført et
boringsfikspunkt og udarbejdet en række vejledninger og
et nyt lokaliseringsskema. Disse er:
• Vejledning til lokalisering af boringer samt l
okaliseringsskema
• Vejledning i registrering med boringsfiks- og
pejlepunkter
• Vejledning i sikring af tilstrækkelig dybderegistrering
ved udførelse af boringer
• En beskrivelse af udvidelsen af PC Jupiter med
boringsfikspunkter og vejledning i implementering af
boringsfikspunkter i andre databaser
• Boringsmærkat
Alle vejledning og skemaet findes på adressen
www.geus.dk/boreakiv hvor også andre relevante skemaer
fra Borearkivet kan downloades.
Arbejdet har også koncentreret sig om hurtigst muligt at
få en sikker identifikation af boringerne, således at boringen
tidligst muligt kan mærkes med DGU-nummer og indtagsnummer
for, at gøre senere prøvetagning og pejling
mere sikker. Der er udarbejdet et program, så der fra
GEUS hjemmeside kan udskrives boringsmærkater til
montering på boringens enkelte stammer. Mærkatet er
forsynet med en stregkode, der angiver DGU og indtagsnummer.
Lokalisering af boringer
I lokaliseringsvejledningen står bl.a. beskrevet, hvorledes
en boring indmåles korrekt og hvad man særlig skal være
opmærksom på. Bl.a. kan nævnes at en boring altid tildeles
nyt DGU-nummer, hvis der udføres en erstatningsboring,
overboring eller hvis boringskonstruktionen på en eksisterende
boring ændres mht. boringsdybde, forerørsdiameter
eller filterintervaller. Der skal som minimum indsendes
Figur 1: Indmålte værdier
Figur 2: Beregnede værdier
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE
MILJØMINISTERIET

VAND & DATA NYHEDSBREV 6 · SEPTEMBER 2005
3
et nyt lokaliseringsskema når der indmåles en ny kote
eller når der etableres et (nyt) boringsfikspunkt
Boringsfikspunkter og pejlepunkter
Målet med indførelsen af Boringsfikspunktet er, at lagre
data på en måde, så man er sikker på hvordan data er indsamlet,
og så man vil kunne udtrække data på en form der
sikrer korrekte data.
Når en boring er registreret korrekt, vil der kun være ét
gældende boringsfikspunkt og alle andre indmålinger på
boringen vil være relateret til dette punkt.
Vejledning i registrering beskriver både hvordan boringsfikspunkter
og målepunkter oprettes i databaser, og den
giver eksempler på, hvordan data konsekvensrettes, når
boringen får ny kote, eller der ændres på boringens
opbygning (f.eks. etableringen af et nyt pejlepunkt).
Der skelnes fremover mellem målte værdier og beregnede
værdier. Beregnede værdier kan kun rettes som konsekvens
af, at der sker ændringer i de indmålte værdier.
Boringsfikspunktet består af en beskrivelse af:
• Boringsfikspunktet
• Boringsfikspunktets koordinater samt disses
usikkerhed
• Det datum som x og y koordinaten er indmålt i
• Det vertikale referencesystem der er brugt til ind
måling af koten
• Boringsfikspunktets afstand til terræn
• Dato for opsættelse og nedtagning af
Boringsfikspunktet
GEUS har i forbindelse med indføringen af boringsfikspunkter
etableret historik på registreringen af koordinater
og anvendelse, denne historik vil blive gjort tilgængelig
på Internettet.
Sikring af tilstrækkelig dybderegistrering
under udførelse af
boringer
I denne vejledning er det beskrevet hvordan det kan
sikres en tilstrækkelig præcis registrering af dybder under
borearbejdet. På den måde kan målinger, der udføres
under borearbejde eller inden udbygningen af boringen,
efterfølgende relateres til boringens boringsfikspunkt.
Således bør det sikres, at der er sammenhæng mellem
dybden til de gennemborede jordlag, de logs der er udført
inden boringen udbygges, og de vandprøver, der er
udtaget under borearbejdet,
Boringsmærkat
Boringsmærkatet er medtaget her da en stor fejlkilde ved
lokaliseringen og prøvetagning er at boringer ofte forveksles.
Idéen med mærkatet er, at brøndboreren allerede under
udbygningen af boringen monterer et mærkat på hver
stamme, der angiver både boringens DGU og indtagsnummer
og det interval filteret er placeret i.
Ved senere lokalisering af boringen udskiftes mærkatet
(mærkaterne) med nye, der afspejler den nu mere
nøjagtige lokalisering.
Arbejdsgruppen arbejder nu med at implementere boringsfikspunktet
og synkronisere de forskellige databaser.
Dette sker for, at have Jupiter databasen opdateret med
de koordinater, filtre, pejlinger og pejlepunkter der nu ligger
i amterne. Dette arbejde skal være færdigt inden juli
2006
Forfattere:
• Susie Mielby, Fyns Amt
Tlf: 65 56 15 98 E-mail: smi@maa.fyns-amt.dk
• Anne Vibeke Jakobsen, GEUS
Tlf: 38 14 25 58 E-mail: avj@geus.dk
• Martin Hansen, GEUS
Tlf: 38 14 29 24 E-mail: mh@geus.dk
Kontaktperson:
• Anne Vibeke Jakobsen, GEUS
Tlf: 38 14 25 58 E-mail: avj@geus.dk
Figur 3: Eksempel på boringsmærkat
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE
MILJØMINISTERIET

VAND
& DATA
Online
www.geus.dk/vand & data
VAND & DATA NYHEDSBREV 6 · SEPTEMBER 2005
Grundvandskemi på Internettet
Her i sensommeren er Jupiter på Internettet blevet
udvidet til også at omfatte grundvandskemi (råvand).
Borerapporten er udvidet med en sektion, der hedder
Grundvandskemi. I denne sektion vil der være en liste
over de vandprøver der udtaget fra boringen. Listen er
sorteret efter prøvetagningsdato så de nyeste prøver stå
øverst.
for indtaget (et indtag er det dybdeinterval vandprøven er
taget fra). Her vil du umiddelbart kun kunne se den nyeste
af analyserne, men er der analyseret flere gange for samme
stof vil du, ved at klikke på ”Vis alle” i højre kolonne,
få vist alle de analyser der udført for parameteren / stoffet
(se figur 2). Det er også muligt at få udviklingen vist
som en tidsserie ved at klikke parameterens / stoffets
navn.
Fra borerapporten er det muligt, at se de enkelte analyser
enten ud fra den vandprøve de stammer fra eller ved, at få
en oversigt over alle de analyser der findes for boringen.
90
80
mg/l
Boring: 205.341
Chlorid
Stofferne / parametrene er delt ind i følgende grupper:
70
60
• Tilstandsparametre
• Kemiske hovedbestanddele
• Uorganiske sporstoffer
• Organisk mikroforurening
• Pesticider og beslægtede produkter
+ metabolitter og
• Mikrobiologiske Parametre
Inden for grupperne er stofferne / parametrene sorteret
alfabetisk.
Grundvandsprøver
Klikker du på en af prøverne (på datoen) vil du i et nyt
vindue, få en oversigt over alle de parametre der er analyseret
for. Fra denne side kan du se resultaterne af alle de
analyser, der er udført på lige netop denne vandprøve. Du
kan også, ved at klikke på stof / parameternavnet, få vist
en tidsserie (se figur 1) over hvordan det enkelte stof /
parameter har varieret med tiden.
Samlet analyse oversigt
Klikker du på ”Vis alle analyser fra dette indtag” vil du, i et
nyt vindue, få en oversigt over alle de analyser, der findes
50
40
30
20
10
0
1985
Alk. phenolpthaleinPA
Alkalinitet, total TA
Ammoniak+ammonium
Calcium
Calciumcarb, udfældet
Carbon, org, NVOC
Carbonat
Carbondioxid
Carbondioxid, aggr.
Chlorid
Dihydrogensulfid
Fluorid
Hydrogencarbonat
00 meq/l
5.56 meq/l
0.08 mg/l
136 mg/l
0.0 mg/l
1.07 mg/l
0.0 mg/l
35 mg/l