Søren Olsen: "Ondskab er et menneskeligt vilkår". - eOpgaver

1
5
10
15
20
25
30
35
40
Opgave 5, tekst 5
Ondskab er et
menneskeligt vilkår
Af: Søren Olesen
SKRÆKFILM: Det mest besynderlige i debatten om pensum fra Esbjerg
er, at det er fra religiøst hold, man vil fortie ondskabens eksistens.
Som dansklærer på et teknisk gymnasium føler jeg mig foranlediget til at
kommentere den sidste tids mediedebat om danskpensum på Esbjerg
HTX. Ikke fordi jeg refleksagtigt forsvarer en kollega, men fordi det stiller
nogle principielle spørgsmål, som de øvrige mediers vinkling af
sagen ikke har behandlet.
I lærerkredse, det være såvel i folkeskolen som på de gymnasiale uddannelser,
er det velkendt, at forældre i de sidste ti år eller mere er blevet
mere og mere kritiske over for lærerne. Man oplever stadig oftere, at en
(typisk) problem-elev får sine forældre til at overfuse en lærer, for det er
naturligvis dennes skyld, at vanskelighederne er der. Lærerens status er
faldet, i takt med at befolkningen som sådan er blevet mere veluddannet.
I den verserende sag er der næppe tale om en problemelev, men alligevel
er det samme problem: at hver enkelt forælder sig kompetent til at
gribe ind i undervisningen. At det så sker ud fra en beskeden religiøs
sekts grundholdninger understreger netop problematikken.
For flere årtier siden ændrede danskfaget sig. Man fjernede sig fra det
antikverede dannelsesbegreb, hvor faget kun behandlede og bekræftede
borgerskabets selvforståelse. Samfundsforandringerne og det nye elevklientel
i 1960’erne og 1970’erne aflivede endeligt denne tilgang til litteraturen.
Derfor har vi i dag det, man kalder “det brede tekstbegreb”.
Eleverne skal kunne forholde sig til en variation af medier, evt. selv producere
dem. Dette var bl.a. forårsaget af den eksplosion i medieforbruget,
som den moderne verden bød sig til med, men også fordi værdierne
var under forandring. Var “Guldhornene” nødvendigvis bedre end den
sidste lp fra the Beatles?
Denne situation eksisterer fortsat og er endda blevet skærpet. Ungerne
sidder nu på deres værelse og ser, hvad de vil, på tv eller på internettet,
mens forældrene konsumerer aftenens tredje tv-avis. Kunne det tænkes,
at medievalget i ungdomshybelen ikke altid tålte dagens lys i stuen? Jeg
tror det.
Hvad gør vi så i denne efter min mening indiskutable virkelighed? Vi
tager tyren ved hornene og gør ikke som strudsen. Tag Kristeligt Dagblad
fra i lørdags og undersøg tv-programmerne fra den forgangne
weekend. Hvor meget tid udfyldes af action-, thriller- og gyserfilm? Svaret
er næsten givet. Vi må prøve at give de unge mennesker en forståelse
af, hvad de ser. Diskutere de mere eller mindre seriøse virkemidler,
producenterne anvender.
Motorsavsmassakren er en elendig lavbudget C-film, der helt uventet fik
en fænomenal succes. Det er da en oplagt film, hvis man vil undersøge,

45
50
55
60
65
70
Opgave 5, tekst 5
hvorledes rene splattereffekter dækker over en dyb tomhed. American
Psycho fik en stor omtale, da den blev udgivet, fordi den vitterligt, uanset
hvor ækel den er, afspejler tendenser i det moderne storbyliv.
Det mest besynderlige i denne debat er dog, at det er fra religiøst hold,
man vil fortie ondskaben. Mig bekendt adskiller kristenheden sig fra
nogle af de andre verdensreligioner ved, at den som fundament har
distinktionen mellem det gode og det onde. Krop og sjæl, fortabelse og
frelse, tugt og utugt, remsen er lang. Men det er måske mere legitimt,
hvis vi anvender middelalderlige dommedagsmalerier? Jehovas Vidner
har også en særdeles veludviklet undergangsprofeti. Her er der ikke
overladt noget til fantasien!
Ondskaben er et menneskeligt vilkår, og sammen med andre eksistentielle
vilkår som kærlighed, angst, fremmedhad og socialitet er det danskfagets
fornemste opgave at lære de unge mennesker, at verden er mere
kompleks end giro 413. Lad mig endelig nævne, at jeg i mit mangeårige
virke som lærer har læst utallige pensumopgivelser fra andre lærere, og
her har den kritiserede genre udgjort en forsvindende del af opgivelserne.
Vi har naturligvis selv en lyst til den gode litteratur, men det behøver
ikke betyde, at vi ikke må bruge Rødhætte og Grimms eventyr. Vi må
også notere, at Dracula er indspillet i over 140 udgaver. Hvorfor? Fordi
vi fascineres af ondskaben, om vi vil det eller ej. Derfor er der også
megen god gyserlitteratur.
Nu er dette indlæg ikke specielt rettet mod Jehovas Vidner, men jeg kan
alligevel ikke lade være med at tænke over, hvor der er mest gys og splat. I
den familie, der nægter sit barn en livsnødvendig blodtransfusion, eller i
en dårlig film, hvor blodet består af 500 liter tomatketchup? Men skidt
med det. Dør barnet, kan det jo ligge og nyde sommerdagen sammen
med løven og lammet. Det er jo virkelighed, ikke? Beklager, men “Homo
homini lupus” – mennesket er en ulv mod sig selv (Plautus ca. 200 f.Kr.).
Søren Olesen, gymnasielærer,
Sinding Hedevej 27, Silkeborg
(2002)