230 Sybille Reventlow ringer - vekselsang - imitation - koralsats etc.), ete.), instrumentalledsagelse, tonalitet og graden af <strong>det</strong> harmoniske elements kompleksitet. Her findes ikke recitativ. Man kunne forestille sig, at "motetrrekken" "motetrækken" egentlig er <strong>som</strong> en fikseret, udarbej<strong>det</strong> "Singstunde", da den i sin enkle og usammenhrengende usammenhængende udformning trods lighedstrrek lighedstræk med musik fra midten af <strong>det</strong> 17. århundrede ärhundrede står stär isoleret fra den evangeliske kirkemusik. "Motetrækken" "Motetrrekken" iden i ældste reldste generation kunne give associationer til sangbogen Gesang des Reigens von ran. ron. Or<strong>det</strong> "Reigen" er ligeledes ligeIedes anvendt i en titel i en katalog: Singet dem Sa Berrn Herrn in festlichen Reigen. Mon ikke Herrnhuterne også ogsä har taget <strong>det</strong>te ord ganske bogstaveligt? Oet Det er ligeledes en naturlig tanke, at princippet for Brødremenighedens Br0dremenighedens koralsang har smittet af på pä deres kunstmusik. Oet Det homofone princip har haft en altdominerende rolle, og imitation er kun gennemf0rt gennemført med stor sjreldenhed, sjældenhed, da den kunne vrere være forstyrrende for tekstforstäelsen. tekstforståelsen. Tonemaleri optrreder optræder kun undtagelsesvist. Hvis der er motivarbejde, og musikken dermed ikke udelukkende er betinget af de sproglige intonationer, findes <strong>det</strong> i form af sekvenseringsteknik, imitation og instrumentale figurationer. Imitation optræder optrreder således, säledes, at en melodisk periodes begyndelse ganske vist imiteres, men videreføres videref0res enten sekvenseret i parallelle paralielle tertser/sekster og klinger derfor homofont, eller således säle at dux ligger stille på pä en tone, pauserer eller har tonegentagelser, når när eomes comes indtræder. indtrreder. En egentlig enhedsskabende motivteknik finder man kun i de satser, <strong>som</strong> har instrumentalt forspil, mellemspil og efterspil, og hvor disse optager motiver fra den vokale sats. I melodiføringen melodif0ringen er der i 4-stemmigt kor en tendens til overvejende nedadgående nedadgäende linier i periodernes start og derefter en gradvis eller brat opbygning til et relativt højdepunkt. h0jdepunkt. Oet Det er sjreldent, at man i denne musik finder en afrun<strong>det</strong> melodisk frase. I de duetterende eller solistiske motetter ser bille<strong>det</strong> anderledes ud, i<strong>det</strong> de er langt mere iørefaldende i0refaldende med bredere melodisk frasering end i de 4-stemmige satser, og de er ofte holdt i en mere subjektiv og liedagtig tone. Bortset fra recitativerne er egentlig karakteristiske melodivendinger ikke at finde. Recitativerne i bibelkantaterne er secco-recitativer i parlandostil med mange tonegentagelser. Oe De er frit rytmisk udført. udf0rt. Oe De undersøgte unders0gte recitativer er bygget op over samme melodiske skabeloner: samme melodiske be sjælvægelsvregelse er centreret omkring en recitationstone, d.v.s. tonerækkef~lgen tonerrekkef~lgen er ens, men toneantallet og rytmen er forskellig på pä grund af forskellig tekst. Oe De få fä recitativer, der findes, kunne lade formode, at der er tale om en slags formelbrug, hvor formlerne er elastiske, således säle at man kan anvende dem med forskellige slags tekster (eks. 5).
<strong>Helligånden</strong> Helligdnden <strong>som</strong> sam <strong>dirigent</strong> 231 fe; f9 ).}! ,,; , ~ Ir r J I ~ ~i(. ~ ~ ~ ~~.Q- Si, ~"'~ - 1