Mineraler og vitaminer i drikkevandet - LandbrugsInfo

Mineraler og vitaminer i drikkevandet
Af dyrlæge Lis Olesen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ
Lis Olesen
Det er i de fleste af vore nabolande almindeligt jævnligt
at blande mineraler og vitaminer i drikkevandet
til fjerkræ.
Således er det praksis hos nogle avlsfirmaer at tilsætte
vitaminer 1 gang pr. uge i alderen 20-30 uger,
en gang hver 14. dag i aldersintervallet 30- 40 uger
og herefter en gang om måneden.
Dette har i Danmark hidtil ikke været muligt, idet
der i lovgivningen er anført, at dyrene skal have
adgang til rent drikkevand. Iblanding af mineraler og
vitaminer var derfor i strid med lovgivningen.
Det er imidlertid fra 1. september 2010 blevet lovligt
at betragte vand som et vådfoder, og godkendte
tilskudsblandinger kan herefter tilsættes drikkevandet
efter behov.
Tilskudsblandinger skal ikke forhåndsgodkendes,
men kan anvendes umiddelbart, såfremt mærkningsreglerne
er overholdt.
Da disse er temmelig komplicerede, bør
Plantedirektoratet kontaktes, inden en vitamin- eller
mineralstofblanding sendes på markedet.
Kylling med vitamin B 2 mangel.
I vejledning om foder og foderstofvirksomheder
udarbejdet af Plantedirektoratet maj 2009
fortolkes forordningen(forordning nr. 767-2009)
således:
Nogle produkter på markedet består af tilsætningsstoffer,
oftest mineraler og vitaminer, og små
mængder af fodermidler. Produkterne lever dermed
op til definitionen på tilskudsfoder, og når de gives
til dyrene via vandingsanlægget defineres opløsningen
som vådfoder med meget højt indhold af vand.
Dyrs adgang til rent vand er reguleret af dyreværnslovgivningen,
der administreres af Justitsministeriet.
Plantedirektoratet har spurgt Justitsministeriet, hvordan
de vurderer den praksis, der er beskrevet ovenfor.
Justitsministeriet har svaret, at det forhold, at vandet
efter foderstoflovgivningen defineres som vådfoder,
ikke automatisk indebærer, at dyreværnslovgivningens
regler ikke er opfyldt. Justitsministeriet gør dog
opmærksom på, at det i hvert enkelt tilfælde vil bero
på en konkret vurdering, om drikkevandsbestemmelserne
i dyreværnslovgivningen er overtrådt, og
at en endelig stillingtagen hører under domstolene.
Direktoratet vil vurdere de enkelte produkter og
deres anvendelse i forhold til foderstoflovgivningen.
Blandt andet vil vi vurdere, om tilsætning af ”en
skefuld sukker og en skefuld salt” til en forblanding
for at kunne markedsføre den som en foderblanding
er en omgåelse af bestemmelserne i tilsætningsstofforordningen
og foderhygiejneforordningen.
Plantedirektoratet vil i vurderingen af produkterne
også støtte sig til den kommende markedsføringsforordningsbestemmelse
om, at tilskudsfoder ikke må
indeholde et fodertilsætningsstof i mængder, der
er over 100 gange større end den maksimumsgrænse,
der er fastsat for det pågældende stof i
fuldfoder med 12 % vand.
Denne sidste bemærkning, betyder, at for stoffer,
hvor der er fastsat en grænseværdi, er der en maksimumgrænse
for indholdet i fuldfoderet.
Det er for vitaminernes vedkommende alene A og
D vitaminer, der har en fastsat grænseværdi.
For mineralernes vedkommende betragtes makromineralerne
som calcium, natrium, kalium, fosfor og
mangan som foderstoffer, mens mikromineraler som
jern, kobber, zink og mangan er reguleret med en
maksimumgrænse.
Grænseværdierne kan findes i EU’s liste over godkendte
tilsætningsstoffer:
”European union register of feed additives, startende
side 438 med vitaminer og provitaminer”.
Regneksempel
Skal der gives et praktisk eksempel på ovenstående
begrænsning kan følgende regnestykke opstilles for
den godkendte tilskudsfoderblanding ”Salbiovit” fra
Salfarm med følgende deklaration pr. liter tilskudsfoderblanding:
603

Det oplyses i deklarationen, at 24,5 % af produktet
er vand, hvilket betyder, at 75,5 % af produktet
er tørstof.
Hvis denne mængde tørstof indeholder 12 % vand
er der i alt 857 g tørstof pr. liter Salbiovit.
Der er i alt 4,5 mg Hy-D i en liter eller i det, der
svarer til 857 g med 12 % vand eller 4,5/857x100 =
5,2 mg /kg.
Maksimumgrænsen for D vitamin med ID nr.
3a670 a er for slagtekyllinger og slagtekalkuner
0,125 mg kg og for andet fjerkræ 0,08 mg/ kg. 100
gange så meget er henholdsvis 12,5 mg / kg og 8 mg
/ kg.
Denne tilskudsfoderblanding overholder således
lovgivningen med hensyn til D vitamin.
Behov for ekstra vitaminer og mineraler
Er der i grunden et behov for at anvende ekstra
mineraler og vitaminer? Under normale omstændigheder
og under forudsætning af, at fodermidlerne
holder deklarationen, samt at dyrenes optagelse
af stofferne er optimal, må svaret være” nej”, De
fleste foderblandinger er optimeret med hensyn til
vitaminer og mineraler.
I hvilke situationer kan der så være et behov for
en ekstra tilførsel?
Uhensigtsmæssig behandling og opbevaring af
foderet kan ødelægge vitaminerne, og der kan derfor
være behov for en ekstra tilførsel.
Slagtekalkuner og slagtekyllinger med utilstrækkelig
foderoptagelse på grund af sygdom kan hurtigt
komme bagefter, således at der ikke tilføres tilstrækkeligt
kalcium og D-vitamin til mineralisering af
knoglerne i disse hurtigtvoksende racer. En dårlig
Salbiovit
Ekstra kalcium til knogleopbygning
Tilskudsfoder til slagte-kyllinger og -kalkuner
samt andet fjerkræ
Sammensætning:
Kalciumklorid, Monopropylenglycol, Glycerin,
vand, Magnesiumklorid og kaliumklorid.
Analytiske bestanddele:
Råprotein 0%, Træstof 0%, Råaske 46,3%, Råfedt
0,1%, Kalcium 11,7%, Natrium 0%, Magnesium
0,31%, Vand 24,5%, Lysin 0%, Methionin 0%.
Ernæringsmæssige tilsætningsstoffer pr. kg:
25-hydroxycholecalciferol (*1) (3a670a) 4,5
mg; VitaminB1 (thiamine mononitrate) 190 mg;
Vitamin B2 (riboflavin)170 mg; Vitamin B6 (pyridoxin
hydrochlorid) 180 mg;Vitamin B12 (cyanocobalamin)
2.000 mcg; D-Panthothensyre(calcium-
D-panthotenate) 190 mg; Kolinklorid 2.500 mg;
Nicotinsyre (nicotinamid) 2.400 mg.
Højeste indhold af (*1) i færdigfoder pr kg: ≤
0,125 mg (svarende til 5.000 IU vitamin D3) for
Halt kylling.
knoglestruktur vil ofte give anledning til andre sygdomme
i bevægeapparatet.
Slagtekyllingefarme med tidligere benproblemer
(Ca, P og D-vitamin) tidligt i vokseperioden
Slagtekyllingefarme med et akut benproblem,
som ikke skyldes bakterier.
Fjerkræbesætninger med en nedsat foderoptagelse
i forhold til normen. Dette gælder også konsumægsbesætninger
med dårlig skalkvalitet, der ikke
skyldes sygdom. Nedsat foderoptagelse ses ofte i
varme perioder.
Efter en medicinsk behandling med antibiotika.
Efter stressede perioder.
Det er specielt calcium og fosfor samt D-vitaminet
i foderet, der kan have betydning for en god knoglestyrke
samt en god skalkvalitet.
Det er for kalkuner vist, at tilførsel af Hy-D i en
periode, hvor man forsøgsmæssigt havde stresset
slagtekyllinger og slagtekalkuner ≤ 0,080 mg for
andet fjerkræ.
Brugsanvisning:
Dette foder må kun anvendes til slagtekyllinger
med indtil 27 gram pr kg af det daglige foder.
Dette foder må kun anvendes til andet fjerkræ med
indtil 17 gram pr kg af det daglige foder.
Dosering:
0,5 til 1 liter (0,63 til 1,27 kg) Salbiovit pr. 1.000
liter drikkevand.
Salbiovit doseres i drikkevandet til slagtekyllinger.
Den anbefalede dosering holdes i 5 dage så længe,
der er brug for ekstra kalcium.
Skal anvendes inden 12 mdr. efter fremstillingsdatoen.
Producent:
Trouw Nutrition Nederland BV
Godkendelses nummer
NL08388
Forhandler: Salfarm Danmark A/S, Fabriksvej 21
6000 Kolding, Tlf. +45 75 52 94 13
604

kalkuner med binyrebarkhormon og eksperimental
infektion med E. coli i luftsækken, havde en signifikant
positiv indflydelse på såvel sundhed som på
kropsvægten. (ref1)
Frekvensen af dyr, der udviklede TOC (turkey
osteomyelitis complex) efter eksperimentel infektion
med E.coli bakterier var signifikant lavere i de
grupper, der havde fået tilført Hy-D. Vitamin D3 kan
opfattes som et prohormon for sundhed i kalkuner.
Anvendelse af Hy-D i stedet for traditionelt
D-vitamin betyder, at vitaminet er direkte tilgængeligt
og ikke er afhængigt af en omdannelse i leveren.
Eksperimenter med slagtekyllinger har ligeledes vist
en positiv effekt af at anvende Hy-D på slutvægt og
performance.
I et randomiseret eksperiment (ref 2) med 3 grupper
af Ross slagtekyllinger med 100 i hver gruppe
(lige mange haner og høner) blev for gruppe 1 og 2
givet to forskellige vitaminblandinger med A, D, E
og C vitamin i drikkevandet. Den tredje gruppe var
kontrol.
Vitaminerne blev tilført i de første 2 dage samt i 2
dage efter alle vaccinationer (ND, IB og Gumboro).
Der var signifikant forskel på slutvægte ved tilførsel
af den ene blanding af vitaminer i forhold til kontrolgruppen.
Således havde tilsætning af store mængder
A og E vitamin sammen med D3-vitaminet en negativ
effekt på performance, men tilsætning af A, D, E
of C vitamin i de rette proportioner havde en positiv
effekt på produktionen med bedre slutvægte ved
slagtning.
Ved mistanke om mangel på B-vitaminer, kan
problemet nu umiddelbart rettes ved tilsætning af
multivitamin i drikkevandet. B-vitamin mangel kan
bl.a. give lammelser og høj dødelighed hos kyllinger.
Ref 1: The effect of Vitamin D 3 on resistance to
stress- related infection in an experimental model of
turkey Osteomyelitis complex (G. R. Huff, W. E.
Huff, J.M. Balog, N. C. Rath.)
Ref 2: The Synergistic effect of Vitamin D3 and
25- hydroxycholecalciferol/calcidiol in broiler diet.
(L. Papesova, A Fucikova,, P. Tupy.)
Ref 3: Worlds Journal of Zoology 4 (1) 2009 Effects
of Emulsified vitamins on Broiler Performance.
605