Domme i forfatningsret skema

Domme i forfatningsret skema
UfR 1998.800.H - Maastricht
Suverænitet
GRL § 20
Specielt udtrykket ”i nærmere bestemt omfang” – blev gjort til genstand for domstolsprøvelse i U98.800H,
hvor Højesteret bl.a. kom frem til, at suverænitetsafgivelsen var i overensstemmelse med GRL § 20, stk. 1’s
krav om ”nærmere bestemt omfang”.
Et antal borgere havde anlagt sag mod statsministeren med påstand om, at loven om Danmarks tiltrædelse af
EF i sin nuværende form var grundlovsstridig. Deres søgsmålsinteresse var anerkendt ved U1996.1300HK.
Sagsøgerne anførte navnlig, at Maastricht traktatens art. 235 (nu Amsterdam traktatens art. 203)
(“gummiparagraffen”) og EF-domstolens retsskabende virksomhed indebar en sagligt ubegrænset
kompetenceoverførsel.
H fandt ikke, at traktatens rammer og dermed bestemthedskravet i noget tilfælde var overskredet.
Man fastslog dog, at der ikke kunne overlades beføjelser i et sådant omfang, at Danmark ikke længere kunne
anses for en selvstændig stat.
U1986.898.H (HT-sagen)
Traktat
GRL § 19
Forholdet mellem folkeret og dansk ret:
Den danske retsorden tilslutter sig iht. Ross det dualistiske princip, hvorefter folkeretten og det danske
retssystem er adskilte, således at danske myndigheder ikke kan anvende traktater, før de er blevet gjort til en
del af dansk ret, inkorporeret. Det kunne anføres, at § 19 forudsætter dette.
De afskedigede chauffører havde påberåbt sig EMRK art. 11. Højesteret fastslog, at afskedigelserne ikke
kunne bedømmes på grundlag af EMRK art. 11, men at afskedigelserne måtte bedømmes efter Lov nr. 285 af
9. juni 1982 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af fagforeningsforhold, der blev vedtaget netop for at
opfylde Danmarks forpligtelser efter EMRK art. 11. Højesteret anvendte således det dualistiske princip.
GRL § 3
Konstituerede dommere
1994.536H – En person bliver kendt skyldig efter straffeloven i byretten. § 203 og 204 Hasard spil.
Problemet er at dommeren er konstitueret, der er udnævnt for kortere periode, i dette tilfælde er det en
Senest gemt af Rosengaard Side 1 24-08-2009

Domme i forfatningsret skema
fuldmægtig fra Justitsministeriet 3. kontor, der beskæftiger sig med straffelov og anklagemyndighed. Dette
medfører at han ikke er upartisk, da han arbejder i samme organisation som anklager.
Derfor skal dommen ophæves grundet rettergangsfejl.
Hovedproblemstillingen i denne sag er magtens tredeling GRL § 3, her er dømmende magt lig den udøvende
magt.
Dommere har nogle grundlæggende rettigheder;
organisatorisk uafhængige,
funktionelt uafhængige
personlig uafhængige.
Dette sikrer os mod påvirkning fra udøvende magt.
Konstituerede dommere er selvfølgelig organisatorisk og funktionel uafhængige, men ikke personligt
uafhængige idet der er mulighed for forflyttelse og afskedigelse på tidspunktet for dommen. Derfor er der
ikke den rigtige retssikkerhed.
Problemstilling kan opdeles i 2 dele det juridiske og praktiske, det juridiske se ovenfor, praktiske problem er
et kæmpe problem generelt, idet der ikke er dommere nok.
Den manglende personlige uafhængighed kan medføre at konstituerede dommere ikke er ok.
Praksis omkring konstituerede dommere er ok, men hans baggrund er vigtig i dette tilfælde 3. kontor.
Set fra dommerens side, er problemet, at han også kan tænke på sin karriere i JM, hvor han evt. skal rokere
rundt imellem de forskellige kontorer.
Dommen siger at der er kolliderende interesser, Højesteret erkender at der er et problem i denne sag med
konstituerede dommere. Men praksis med konstituering er ikke GRL stridig.
EMRK art. 6 stk. 1 – enhver har ret til retfærdig rettergang, derfor er denne dom ikke retfærdig.
Senest gemt af Rosengaard Side 2 24-08-2009

Domme i forfatningsret skema
Højesteret henviser også til det med konstituering er op til lovgivningsmagten. Dette blev gjort i 1998 i RPL,
hvor der blev rettet til at konstituerede dommere og retsassessorer er beskyttet mod afskedigelse for
fremtiden, dog kan forflyttelse stadig ske.
Zahles holdning er at personer der er ansat i overvejende dømmende stilling har en personlig uafhængighed
og kan derfor ikke administrativt afskediges.
Kritik af dommen går på at GRL ikke giver mulighed for at lave konkrete vurdering. Man bruger EMRK
idet den har en videre mulighed for fortolkning, Germer vil bruge GRL.
1973.694. H – om EU medlemskab Handler om en person der anlægger sag efter tiltrædelse af EU om den opfylder mellemfolkelig myndighed §
20 8 stk. Dette vil han gerne have prøvet.
Kammer advokaten kommer med 3 afvisningsgrunde,
spørgsmål uegnet for domstolskontrol,
Ikke konkret og aktuel,
manglende fornødne retlige interesse (et anerkendelsesværdigt behov), der er et KRAV og det er hovedreglen
ved danske domstole.
1996.1300.H Mastricht
12 borgere der anlægger sag mod statsminister pga. tiltrædelse af Mastrich er i strid med grundloven, derfor
mener de at ratifikationen er uberettiget og retsakter, der bliver udstedt som følge af traktaten ikke er gyldige,
iht. GRL § 20 og 88.
Hovedreglen med at det er et KRAV at man har retlig interesse modificeres i højesteret, men i denne sag. I
denne sag siger Højesteret at der måske ikke er nogen der har en retlig interesse, men vi indgår mange
traktater og derfor modifices.
1. Der skal ske en overdragelse af myndighedsbeføjelser f.eks. lovgivningsmagt
2. Omhandler almene og væsentlige livs områder.
3. Denne overførelse skal være af indgribende betydning for den danske befolkning.
Senest gemt af Rosengaard Side 3 24-08-2009

Domme i forfatningsret skema
Disse 3 punkter er MEGET væsentlige for at få lov til at prøve grundlovsmæssigheden og hvis man ikke har
retlig interesse, vil disse 3 punkter vægte om man kan få en sag igennem, Alle 3 punkter skal opfyldes.
2001.2065.H – Schengen
Denne dom bekræfter hovedregel U.1973.694H og undtagelsen U.1996.1300H.
En gruppe personer er ikke enige i Schengen traktat.
Domstolenes prøvelsesret af grundlovsmæssighed;
Den formelle (tilblivelse af love – U1941.1070/kommunistloven)
Den materielle (vedr. selve indholdet - /Tvindsagen)
Højesteret flertal siger at der ikke er væsentlig interesse – ingen retlig interesse, og vil derfor blive afvist.
Modifikationen med de 3 punkter fra før,
der er sket en myndighedsbeføjelse,
der er IKKE sket en overdragelse af almene livs områder, derfor afvises sagen og punkt 3 er ikke relevant.
Der er dissens i sagen, der ifølge Rasmus giver den stærkeste præjudikats værdi, da man overvejer andre
muligheder.
Lov – Domstolenes prøvelses ret – Hovedregel eller modifikation.
Retlig interesse skal være konkret og aktuel vedr. sagsøger, dette medfører anerkendelsesværdigt behov for at
få en sag prøvet. Selv de forældre der havde en søn de mistede, har ikke en konkret sag, men hvis jeg selv er
blevet f.eks. invalid er det konkret, men er det så aktuelt, dette er en diskussion der er værd at koge på.
Senest gemt af Rosengaard Side 4 24-08-2009