Hvad består blodet af? - Bloddonorerne i Danmark

De basofile er de hvide blodlegemer, der er mest sjældne. De spiller en
vigtig rolle ved allergiske reaktioner (overfølsomhedsreaktioner) ved at
frigive stoffer, der indvirker på karrenes størrelse.
En eosinofil er et hvidt blodlegeme, der er en del af immunforsvaret. Deres
antal stiger kraftigt ved allergiske sygdomme og ved infektion med visse
parasitter (orme).
Hvad består
blodet af?
Monocytter er hvide blodlegemer, der fungerer som kroppens “skraldemænd”.
De er aktive både i blodet og i andre væv, hvor de optager og tilintetgører
mikroorganismer og udslidte celler.
Blodplader
De mindste celler i plasmaet er blodpladerne. De fylder
ikke meget, da de kun er 0,003 millimeter i diameter.
Til gengæld er der mange af dem, ca. 300.000 pr.
kubikmillimeter blod. De dannes i knoglemarven og
lever i ca. ni dage. Under normale omstændigheder
flyder blodpladerne bare rundt i dit blod, men hvis der
går hul på et blodkar, er det blodpladerne, der først
træder til og udbedrer skaden.
Bloddonorerne
i Danmark
Vesterbrogade 191 – 1800 Frederiksberg C
Tlf. 7013 7014 – Fax 7013 7010
E-mail: kontor@bloddonor.dk
www.bloddonor.dk
Juli 2001 – Fotos: Foci
Bloddonorerne
i Danmark

Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende
bestanddele – hver med deres specifikke funktion. Nogle gør rent,
andre er skraldemænd eller dræbere. Mens du læser dette flyder
milliarder og atter milliarder af blodlegemer og blodplader rundt i dit
blod og sørger for, at alt er, som det skal være.
Alle voksne mennesker har 4-5 liter blod. Dit blod er grundlaget for, at
kroppens mange milliarder af celler kan fungere. Blodet er fyldt med
specialiserede celler, der hver har en vigtig funktion.
Dit blod består af ca. 25.000 milliarder røde blodlegemer, 1.500 milliarder
blodplader, 35 milliarder hvide blodlegemer og ca. 2,5 liter plasma.
Blodet har mange forskellige funktioner. Blandt dem er transport af ilt og
næringsstoffer, immunforsvar, væskebalance, regulering af temperatur,
reparation og overførsel af information.
Plasma
Plasmaet er en gullig væske, der består af 95% vand med en saltkoncentration,
der ligner havvands. Plasmaet indeholder også mange
forskellige proteiner (æggehvidestoffer), fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner,
vitaminer og affaldsprodukter, der transporteres rundt med blodet.
Røde blodlegemer
For hver kubikmillimeter (mikroliter) blod findes der
ca. 5 millioner røde blodlegemer. De sørger for
transport af ilt fra lungerne ud til vævene, hvor ilten
afgives. Her optager de så i stedet kultveilte, som føres
tilbage til lungerne, hvor den udåndes. Et rødt
blodlegeme lever ca. 120 dage i blodbanen. Normalt
udskiftes ca. 1% af de røde blodlegemer pr. dag. Sagt
på en anden måde går der ca. to millioner til grunde og
to millioner nye dannes hvert sekund.
Hvide blodlegemer
De hvide blodlegemer forsvarer kroppen mod
infektioner fra virus, bakterier, parasitter og
svampe, da de deltager i betændelsesreaktioner.
De hvide blodlegemer er større end
de røde. Til gengæld er der langt færre af dem.
De hvide blodlegemer arbejder mest udenfor
blodbanen. De slår sig ned i bindevæv, hud og
organer, hvor de modarbejder forskellige typer
angreb på kroppens væv.
De hvide blodlegemer kan opdeles i lymfocytter, granulocytter og monocytter.
Der er to forskellige slags lymfocytter:
En B-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som blandt andet danner
antistoffer mod bakterier og virus. Nogle af dem er hukommelsesceller,
som kan huske en tidligere infektion. Immunforsvaret kan derfor reagere
hurtigere ved næste lignende infektion.
En T-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som varetager immunforsvarets
nøgleberedskab. Det identificerer celler, som er blevet invaderet af en
bakterie eller et virus.
B- og T-lymfocytter cirkulerer til stadighed mellem blod og lymfevæv
(lymfeknuder, milt og tarmkrøs). Der findes herudover specielle T-
lymfocytter med det dramatiske navn “dræber-celler”. De hjælper til
med destruktionen af de inficerede celler.
Der er tre forskellige slags granulocytter:
De neutrofile er hvide blodlegemer, som forsvarer kroppen mod angreb
fra forskellige mikroorganismer. Når væv bliver beskadiget, strømmer de
neutrofile til og sluger resterne af ødelagte celler og bakterier. Døde
neutrofile celler er hovedbestanddelen i den gule væske (pus), der ses i
betændt væv.