magasinet - Det Danske Missionsforbund

MAGASINET
Nr. 85
Marts 2013
125. årgang
Nyt fra Det Danske Missionsforbund
Jeg har fået et helt nyt syn på min nabo
Missionsforbundet 125 år i Danmark · Tjeneste i en ny tid ·Ghana
Turister på missionsrejse · Varme i en kold vinter · Tænk orange

MAGASINET
leder
Når sandhed fører til
sundhed i en menighed
Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund
(DDM). Det udkommer som indstik i
domino og sendes til DDM’s menigheder for
lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker
ikke nødvendigvis DDM’s synspunkter eller
teologiske grundlag.
domino udkommer 6 gange om året, og
kan modtages på privat adresse for 500 kr.
Henvendelse til ddm@email.dk
Ansvarshavende
Forbundsrådet
v/formand Bo Lundgaard
Redaktion
Peter Götz, peter@goetz.dk,
i samarbejde med Forbundsrådet
Annoncer
Annoncører henvises til domino:
Erik Damm, annoncer@domino-online.dk
Nyt om navne
Rubrikken Nyt om navne bringes i et særskilt
nyhedsbrev, der sendes til menighederne en
gang i kvartalet.
Fødselsdage og mærkedage indsendes til
ddm@email.dk en gang om året før den
10. december.
Meddelelse om dødsfald sendes løbende.
Næste udgivelse til afhentning
i din menighed
Medio maj
Ekspedition
FrikirkeNets Servicekontor:
Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00
Grafisk design
Janie Conrad Riisager,
janier@domino-online.dk
Hvordan går det i jeres menighed?
Sådan spørger vi ofte hinanden, når vi mødes
på sommerstævne, til en fælles ledersamling
eller måske til familiefesten i den anden ende
af landet. I mange tilfælde gives et svar, der
næsten får karakter af at være et standardsvar:
Det går godt. Men er det sandheden, og
hvordan definerer vi, hvad der er godt for en
menighed?
Stiller vi samme spørgsmål til flere personer i
samme menighed, får vi ofte flere forskellige
svar. Mens nogle vil mene, at det går godt, er
andre af den stik modsatte opfattelse, og andre
igen giver måske et lidt mere nuanceret svar.
Men hvad er sandheden?
Nogle menigheder er præget af stor stabilitet,
og mange i menigheden vil synes, at det er
godt, mens andre synes, der mangler fornyelse
og fremdrift, da stabiliteten ganske vist betyder,
at menigheden ikke oplever tilbagegang,
men til gengæld heller ikke har fremgang.
Nogle menigheder befinder sig i en kritisk situation,
hvor noget nødvendigvis må gøres for
at lede menigheden ud af dens problemer og
frem mod en større grad af sundhed.
Nogle menigheder har mistet livskraften og
dermed håbet om fremtid.
Men der er også menigheder, som er fulde af
liv og dynamik. Der sker til stadighed noget
nyt i sådanne menigheder. De har en levende
forbindelse opad til menighedens herre. De
skaber gode relationer indadtil i menigheden,
og de er engageret i at nå ud med evangeliet i
deres lokalsamfund. Det er sunde, missionale
menigheder.
Vejen til menighedens sundhed begynder med
en sandhedserkendelse. Når vi får øje på menighedens
virkelighed og dermed bliver i stand
til at tale sandt om menigheden, som den er i
øjeblikket, kan vi begynde på en proces, som
kan lede menigheden fra sandhed til sundhed.
Det handler om menighedsudvikling. Hvordan
går det i din menighed? Hvad er sandheden om
din menighed? Hvordan kan den blive en sund
menighed?
Missionsforbundet inviterer nu præster, menighedsrådsmedlemmer
og alle, der ønsker at være
medarbejdere på menighedens udvikling, til et
seminar om sandhed og sundhed i menigheden
den 14. og 15. juni. Vi er helt ekstraordinært
blevet tilbudt et seminar i Danmark med John
Wenrich, der arbejder med disse spørgsmål i
vores amerikanske søstersamfund, Evangelical
Covenant Church. Wenrich, der kalder sin undervisning
Veritas, som betyder sandhed, har
bragt stor velsignelse til såvel det norske som
det tyske Missionsforbund med denne undervisning.
Nu kommer inspirationen til Danmark.
Jeg håber, at mange vil tage imod dette ekstraordinære
tilbud.
Hvordan går det i din menighed?
Det er muligt at bevæge sig fra den nuværende
sandhed om menigheden til en større form for
sundhed.
Der er håb for din menighed.
John Nielsen
Missionsforstander
Tryk
Strandbygaard, Skjern
Missionsforbundets sekretariat
Rosenlunden 17, 5000 Odense C
tlf. 66 14 83 31, fax, 66 14 83 00
Nordea reg.nr. 2374 konto 0370110700
ddm@email.dk, www.missionsforbundet.dk
Forsiden
Hilsen fra en lokal høvding ved indvielse af
nyt børnehjem udenfor Takoradi
Kommende MBU-begivenheder
• Leadlejr #4 den 1.-3. marts, Lindenborg
• MBU’s årsmøde tirsdag den 23. juli kl. 13.30, Lindenborg
• Børnelejrdatoer kan du finde på mbu.dk eller MBU’s
Facebook-side
• Crossroadz (teenlejr) den 14.-21. juli, Lindenborg
• Leadlejr #5 den 4.-6. oktober
Side 2
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Siri Iversen
Jeg har fået et
helt nyt syn på
min nabo
Før kørte vi i kirke, deltog i
gudstjenesten og kørte så
hjem igen - nu er det helt
anderledes
Af Magasinets redaktion
Det er udmeldingen fra en helt almindelig norsk
frikirkekvinde med mand og børn. Før var kirken
noget hun kørte frem og tilbage til – nu er
den en del af hendes hverdag og nærmiljø.
Det Norske Misjonsforbund
har fundet en nøgle
Vores søsterkirke skriver på deres hjemmeside:
Menigheten er verdens håp – derfor ønsker vi
å plante flere menigheter. Norge vokser i antall
mennesker, og vi ønsker å være der, folk bor. De
neste ti årene har vi som mål å plante 20 nye
menigheter.
Med denne drøm (vision) som udgangspunkt
er menighederne i Det Norske Misjonsforbund
(DNM) gået sammen om en stor satsning, som
de kalder Vækst 2020. Den handler om fordobling
og fordybelse. Fordoblingen går på antallet,
fordybelsen går på den enkelte menigheds indre
liv og trivsel. Menighedsplantningen har først
og fremmest fået fat helt mod syd i Kristiansand
og omegn.
Magasinet mødte Siri Iversen, som er med i
sit tredje menighedsplanterprojekt. Samtalen
vrimler med navne på byer og bygder, der de
seneste seks år har fået nye DNM-menigheder
- Greveness, Justnes, Torridal, Voksby, Ytre Randesunn
og flere – for ikke at nævne Flekkerøy,
hvor Siri og hendes mand, Espen, nu bor med
deres tre børn.
Troen på, at det kan lade sig gøre
- Jeg ved ikke, hvad opskriften er, og jeg kan
ikke strategien på fingrene, men vi er begyndt
at tro på, at mennesker gerne vil være en del
af et fællesskab. Og hvad er så bedre end en
menighed, siger Siri og citerer Bill Hybels for at
sige, at ingenting kan måle sig med den kristne
menighed, når den fungerer.
- Det er som noget, vi smitter hinanden med
- noget, som Gud tænder i den enkelte. Da vi
flyttede til Kristiansand, gik vi ind i Salem, den
store DNM-menighed i byen. Men for at komme
ind til den kirke, skulle vi passere en masse
andre små menigheder. Og så sagde vi: Enten
flytter vi ind i byen, eller også planter vi, hvor
vi bor. Det blev begyndelsen til Bygdøy Menighed.
Sammen med andre begyndte vi for fire år
siden. Nu er det en solid kirke med 200 deltagere
på gudstjenesten.
Hvor svært kan det være?
Siri fortæller om, hvordan hun under en barselsperiode
arrangerede babysang – og ud af
det skabte hun senere en kvinde-alphagruppe
med ti af hendes venner fra barselsperioden og
omkringboende naboer.
En af dem var en dansk dame, der hjertens
gerne ville deltage – og i øvrigt kommenterede
at det var første gang, hun nogen sinde var blevet
inviteret med til sådan noget. Hun havde
boet i Norge i 17 år.
Vækst 2020
- Det er klart, at DNM’s store vækstplan har
inspireret os og givet os tro på at plante fællesskaber,
men det kan gøres på mange måder.
Pinsemenigheden i Kristiansand planter en
kæmpemenighed inde i byen og gør det godt
– mens vi i DNM planter syv menigheder rundt
omkring - og også gør det godt.
- Når man planter, får mennesker ejerskab. Før
vi rejste til Flekkerøy, hvor vi bor nu, spurgte
vi syv personer: Vil I være med at flytte til Flekkerøy
for at plante menighed? Alle sagde ja. En
dame sagde: Fra det øjeblik jeg gik ind i dette,
så jeg på mennesker omkring mig på en anden
måde – for nu tænker jeg: ’Kan hun eller han
være en mulighed som en, der drømmer om et
fællesskab? Og nu tør jeg spørge: Er det noget
for dig – og for dig?’ Jeg har fået et helt nyt syn
på mine naboer.
- Denne ild må I se at få til Danmark, slutter
Siri Iversen.
Ny vitalitet til din
menighed
Hvad er en sund
missional menighed?
Kom og få
svaret på et seminar
om den lokale
menigheds udvikling
den 13.-14. juni
Sted: Bethaniakirken, Dag Hammerskjölds
Gade 2, Aalborg
Underviser: John Wenrich, USA
John Wenrich er Director of Congregational
Vitality. Det betyder, at han er leder for arbejdsområdet
menighedsudvikling i det ene af
Missionsforbundets to amerikanske søstersamfund,
Evangelical Covenant Church. Derudover
rådgiver han forskellige kirkesamfund i USA,
Europa og Asien til større og sundere vitalitet
i menighederne.
Hans passion er at styrke etablerede menigheder.
I 1983 flyttede han til Saudi Arabien,
hvor han plantede en undergrundsmenighed.
Han arbejdede samtidig som nyhedsoplæser
og sportskommentator i tv og radio, hvor han
blandt andet under OL i 1984 blev kendt som
den, der interviewede Muhammed Ali.
I USA har han været præst i flere menigheder,
ligesom han også her har plantet nye menigheder.
Han har en bachelor i kommunikation,
en master i teologi samt en doktorgrad fra
Fuller University i Los Angeles.
For tilmelding til seminaret og andre praktiske
informationer: Se efter brochuren i din
menighed.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 3

INDLAND
Sommerstævne
21. - 27. juli 2013
Lindenborg
Med dette tema er det en stor glæde at byde velkommen til Sommerstævnet
2013. Stævnet byder på et alsidigt program for alle
generationer. Der er derfor rigtig god grund til at planlægge ferie
på Lindenborg, hvor der udover stævnets mange daglige programtilbud
er mulighed for at nyde de grønne områder lige ned til Roskilde
Fjord.
Med stævnets tema vil vi signalere, at det er bedre at bygge broer
end at bygge mure mellem mennesker. Mure skaber adskillelse,
mens broer forbinder os med hinanden. Troen egner sig i det hele
taget ikke til at blive muret inde. Det ligger i troens væsen at være
brobyggende.
Den største brobygger, verden nogensinde har set, er naturligvis
Jesus. Han byggede ikke blot bro mellem himmel og jord, men med
sine ord og gerninger byggede han bro til dem, som andre hellere
ville adskille sig fra.
Inspireret af Jesus vil vi på stævnet sætte fokus på brobygning
mellem generationer, nationaliteter, kirke og samfund med mere.
Når vi lærer at bygge bro, skabes der nye muligheder, og nye og
spændende oplevelser venter på den anden side af broen.
Velkommen til et brobyggende stævne.
På koordinationsudvalgets vegne
John Nielsen
Side 4
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Nyt fra Danmark
Missionsforbundet
125 år i Danmark
Det Danske Missionsforbunds 125 års fødselsdag
markeres specielt onsdag den 24. juli under
sommerstævnet på Lindenborg. Denne dag er
ikke kun for missionsforbundere, men også for
baptister og andre interesserede.
Underviser i særklasse fra Finland
Ligesom de
øvrige dage
på stævnet
vil der også
på jubilæumsdagen
være
undervisning
om formiddagen.
Her
byder vi på en
inspirerende
nutidig og
fremtidsorienteret undervisning ved Hannu
Vuorinen, missionsforstander i Det Finske Missionsforbund.
Han vil på stævnet desuden repræsentere det
internationale fællesskab, som Det Danske Missionsforbund
er en del af, IFFEC, International
Federation of Free Evangelical Churches.
Vuorinen har virket i forskellige præstestillinger
i menigheden i Turku i 27 år; de sidste syv
år af denne periode som ledende præst. Han
har også været ansat i finske immigrantkirker i
USA og Canada. Siden 2009 har han været missionsforstander
i Finland.
Hannu Vuorinen er kendt for at være en dygtig
forkynder og bibelunderviser. Han har undervist
på mange konferencer i forskellige kirkesamfund
i Finland såvel som i Indien, Canada,
USA og Estland. Han brænder for at se lokale
menigheder vokse og påvirke deres omgivelser
samt at se den enkelte kristne hengive sig til
Jesus. Han har skrevet to bøger, den ene med
titlen Under konstruktion – Nådens hus, den
anden med titlen Udsluk ikke Ånden.
Festlig markering med
tilbageblik på 125 år
Eftermiddagen står i festens tegn. Her vil vi
gennem et dramastykke møde to af pionererne,
Cathrine Juel og Jens Jensen-Maar. Vi vil fejre
ordinationsjubilæum for en række præster. Der
vil være en præsentation af den helt nye og
store jubilæumsbog med titlen Livet over læren.
Der vil være sang og musik og forskellige festlige
indslag og naturligvis en god servering.
Hvem ved, om vi måske kan byde på Sjællands
største kagemand?
Inspirationsmøde
Onsdag aften vil der ligesom de øvrige aftener
være et inspirerende møde i hallen. Her prædiker
missionsforstander John Nielsen. Han har
været præst i Missionsforbundet i 26 år, heraf
18 år i Aalborg. På sommerstævnet i Mariager i
2012 blev han indsat som missionsforstander i
Det Danske Missionsforbund.
Mike Breen, England:
Præsten, der ønsker at forvandle nutidens
kirke, så den bliver et lys i
samfundet og i stand til at nå ud til
den kultur, vi lever i.
Chris Simmons, England:
Menighedsplanter på Englands
sydkyst med passion for udrustning af
menigheden til at gøre det, som
Gud har kaldet den til.
Sommerstævne når det er bedst
Julie Lindell:
In Concert med den teknisk allerdygtigste
gospelsanger i Danmark med en
fabelagtig stemme. Hendes hjerte
brænder for gospel. Har sunget med flere
internationale kunstnere.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 5

INDLAND
SEMINAR I
VERDENSKLASSE
Af Morten Hørning
Lektor på Menighedsfakultetet, Aarhus
Fredag den 12. april og lørdag den 13.
april gæster Chris Wright, leder af Lausannes
teologiske arbejdsgruppe, Danmark til
en endagskonference i henholdsvis Aarhus
og København.
Han vil i foredrag og samtale tage os op
i stratosfæreluftballonen: Hvordan har
Guds kirke det ud over jorden i dag? Hvilke
akutte udfordringer står vi i? Hvilke glæder
og opmuntringer får vi ved at skue ned fra
60.000 fod?
Chris Wright er efter vores ydmyge vurdering
en af de få personer på verdensplan,
der har position til og baggrund for at
kunne udtale sig om dette: Tidligere missionær
i Indien, professor i Det gamle
Testamente og nu leder af John Stotts
teologiske Langham-bevægelse, der støtter
teologiske uddannelser i majoritetsverdenen
- hvorfor han rejser meget rundt.
Dertil kommer, at han er en ydmyg person
med en stærk integritet. Uden store
armbevægelser gør hans ord et særdeles
stærkt indtryk. Se eventuelt hans indlæg
på Lausannekonferencen i Cape Town på
kortlink.dk/c4sh
Chris skal tale om et par af de emner, der
går lige til hjertet af vores udfordringer
som kirke netop nu: Hvad er “mission”?
Hvad er “Guds folk?” Hvordan hænger ord
og omsorg, forkyndelse og diakoni, sammen?
Kort og godt: Gå ikke glip af denne mulighed
for at tænke teologi, mission og
hjerteblod sammen!
Chris Wright
Kirkedagene bliver
bedre og bedre
De Danske Kirkedage var i en årrække et lidt tilbagetrukket arrangement
med relativt få interesserede. De senere år har dette ændret sig markant,
senest i Viborg.
I år finder Danske Kirkedage sted i Kristi himmelfartsferien i Aalborg. Der
vil være fyldt af mange boder, møder og mennesker, som vil noget mere
end blot være kirke.
Frikirkerne har i højere grad involveret sig. Det samme har Oasebevægelsen.
Og sammenlagt betyder dette, at der er meget at gå til, som også kan
være til stor inspiration for os i DDM.
Stortingspræst Per Arne Dahl, der blev kendt for sin indsats i dagene omkring
Utøya-katastrofen samt biskop i Israel/Palæstina Nunib Youman er
blandt gæstetalerne.
Læs mere på www.kirkedage.dk
Side 6
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Nyt fra Danmark
Over 20 unge var i februar samlet i Aarhus i et døgn for at tage temperaturen på sig
selv og hinanden og på behovene i Det Danske Missionsforbunds menigheder
Af Peter Götz
Overvejer du at blive præst, studentermedarbejder
i en kirke, volontør, børne- eller ungdomspræst,
missionær, menighedsplanter eller noget
lignende?
Tjeneste i en ny tid er en uformel og uforpligtende
samling, der retter sig mod dig, som på
den ene eller anden måde overvejer at arbejde i
en kirke eller læse teologi.
Sådan stod der på invitationen, og det lod til
at vække interesse hos flere end 20 unge, der i
en eller anden grad er optaget af, om deres liv
fremover skal have med menighedsarbejde at
gøre.
Fredag
Samlingen startede med et forrygende intenst
og medrivende oplæg fra Siri Iversen, Kristiansand.
Hun har i en årrække undervist på
Ansgarskolen og er nu primært optaget af et
menighedsplanterprojekt på en ø uden for
Kristiansand, Flekkerøy.
Hun talte først om det helt generelle kald, som
alle kristne har, så sandt de er Jesu efterfølgere.
Alle har vi et kald, sagde Siri og understregede
Paulus’ ord til korintermenigheden:
Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med
sin søn, Jesus Kristus, vor Herre. (1. Kor. 1,9).
Derefter gik hun ind i det specifikke kald, når
en tjeneste tager form og brugte Paulus’ opmuntringer
til Timoteus som udgangspunkt.
Dagen sluttede med et indblik i den vandring
frem mod at blive præst, som Camilla Westen,
Rønne, havde foretaget
Lørdag
Lørdag morgen tog Peter Götz sine tilhørere ved
hånden og ledte dem rundt i det uudtømmelige
lønkammer. Senere på dagen fortalte John Lorenzen
og Ruben Andersen-Hoel om studiemuligheder
ved forskellige skoler og på forskellige
niveauer, ligesom John Nielsen kunne pege på
de mange aktuelle behov og muligheder for
tjeneste, der er i både Danmark og udenlands.
Døgnet var tilrettelagt af John Lorenzen, Ruben
Andersen-Hoel, Peter Götz og John Nielsen.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 7

UDLAND
Ghana-nyt
Af Hanne Jensen og Trine Puggaard,
Ghanaudvalget
Med sommergarderoben foldet pænt sammen
i kufferten forlod vi sidst i januar den danske
isvinter for at rejse til Ghana. Foran os lå en
10 dages rejse med den årlige deltagelse i bestyrelsesmødet,
samvær med børn og voksne på
Father’s Home og vigtigst af alt indvielse af det
nye hus i landsbyen Annto, som vi gennem de
sidste fire år har samlet ind til i Danmark.
Indvielsesfest med fint besøg
Klokken 15.00 begyndte indvielsesfesten, fik
vi at vide. Op af kufferten blev vores fineste
og mest farverige kjoler fisket op. Fest i Ghana
betyder flot tøj, sodavand og mad, taler, dans
og sang. Indvielsesfesten blev også lige krydret
med balloner og stofdekoration samt et par
høvdinge med den traditionelle, kendte dragt
på samt guldring på fingeren.
Der blev bedt for bygningen, snoren blev klippet
over, og sammen marcherede vi ned til det
store hus, som nu huser 14 mindre børn og to
forældrepar. I huset er der i alt fire store lejligheder,
og indtil videre er de to af dem beboet.
Oppe ved huset blev der sunget og bedt lidt
mere under ledelse af den hvidklædte katolske
præst, som er en ven af huset. Derefter var der
rundvisning for de cirka 50 gæster, som var
kommet, inden det blev tid til talerne. Vi holdt
en tale om, hvor sejt det er, at de nu er nået
hertil, og at det er et hus bygget på klippen.
Den lokale høvding holdt også en tale, som vi
ikke forstod et ord af, da han ikke talte engelsk.
Mad og drikke blev serveret, og mens det
foregik, fik vi foretræde for de to høvdinge og
deres mænd, som var med dem. Et spændende
møde, især med den 70-årige høvding, som har
siddet på tronen i 40 år. Han var meget imponeret
over Father’s Home. Det er særligt vigtigt
at have en god relation til de ældste i landsbyen,
så de tager godt imod de nye naboer.
Alt i alt en fantastisk dag - en milepæl og en
start på en ny epoke for Father’s Home. Opfyldelsen
af den store vision om at bygge en børnehjemslandsby
er i gang.
Liv i ungdomshuset
I de to gamle huse, hvor alle børnene tidligere
boede, er der nu et ungdomsudviklingscenter.
Her bor 22 teenagere i alderen 13-22 år. Målet
er, at de skal lære at blive selvstændige,
unge mennesker, som kan klare sig selv. Det
gør de ved selv at sørge for at komme op om
morgenen og lave morgenmad samt skiftes til
rengøring, opvask, tøjvask og madlavning i
weekenderne. Der er stadig et par voksne tilknyttet
til hjemmet, men det er helt klart, at
de unge skal lære at klare sig selv. Skønt at se,
at dette fungerer, og at man med to adresser til
Father’s Home faktisk kan hjælpe endnu flere
børn og unge.
Nu også med kyllinger
I årevis har Father’s Home forsøgt at tjene
deres egne penge, så de ikke er så afhængige
af den støtte, de får fra Danmark, Schweiz og
andre lande. De har haft taxier, som har givet
en lille indtægt, og nu går de nye veje. Bag det
store hus i Annto vil de starte en lille farm med
kyllinger, høns, kalkuner, ænder, perlehøns,
kaniner, fisk og afgrøder. Alt sammen for at få
mad på bordet og måske også kunne sælge lidt
af det. Pascal, som er selvlært landmand, kommer
til at arbejde med dette, og Vincent, en af
lederne på børnehjemmet, har været på fiskefarmkursus.
John Haugegaard fra Osted kommer
til at være ekstern konsulent og rådgiver
på projektet.
Hvor er det inspirerende at se, hvordan de i
Fathers Home hele tiden bevæger sig og prøver
på at kunne klare sig selv på bedst mulig måde
med det, der er muligt.
Lokal høvding
Den nye bygning indvies
med dans
Side 8
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

International mission
Hellig stund med 200 fanger
under gudstjeneste i fængslet
i Udon Thani
Turister på missionsrejse
En vellykket tur til Thailand er netop gennemført, hvor målet både var at møde behovet
for at være turist samt interessen for mission. Det følgende sætter fokus på missionsdelen
Af Neel Götz
På en kold dag i januar havde ti forventningsfulde
danskere sat hinanden stævne i Kastrup Lufthavn
for at tage på missionsrejse til Thailand.
Sammen med Viggo Søgaard havde jeg i 16 dage
ansvar for gruppens trivsel og velbefindende.
Via Bangkok gik turen til Chiang Mai, hvor vi i
lufthavnen blev modtaget af Fredens Stemmes
direktør, Jariya Sornmayura, nogle medarbejdere
samt Viggo Søgaard. Med jasminkranse om halsen
kørte vi til hotellet, der skulle være vores
base de første dage.
På en af disse dage besøgte vi Fredens Stemme,
hvor Jariya havde forberedt en mægtig flot introduktion
af arbejdet. Vi hilste på hver enkelt
medarbejder, som fortalte om deres opgaver.
En af dem, vi talte med var Karun, som blandt
andet laver radioprogrammer, der fortæller om
forebyggelse og behandlingsmuligheder af hiv og
aids. Responsen fra lytterne er, at de
føler sig godt oplyst om denne sygdom og fyldes
med håb for fremtiden, da der er hjælp at
få. Som buddhist vil man normalt forstå det som
ens forudbestemte skæbne (karma), hvis man
rammes af en sådan sygdom, og oftest medfører
det udstødelse fra familie og samfund.
Nogle af os oplevede at blive optaget til et tvprogram,
andre blev interviewet i den
lokale radio, som sender live i dag- og aftentimerne.
Fredens Stemme er et mediecenter fuldt af aktiviteter.
En cd er netop blevet udgivet. Den
hedder Amen og er blandt andet produceret af
Merry, der nu er gift med Immanuel og bor i
Odense. Lige nu er et af projekterne at indtale
Bibelen på thai, en opgave som det Thailandske
Bibelselskab har bestilt.
Næste etape på vores tur var en femdages tur i
minibusser fra Chiang Mai via Sukhotai,
Tak og Mae Sot for at komme til flygtningelejren
Mae La.
Det var et fantastisk døgn at få lov til at være
sammen med vores venner her og igen møde
lederen for dette lejrafsnit, Dr. Simon. Efter
branden i lejren i april sidste år, har de nu fået
bygget nye huse, som rummer både børnehjem,
bibelskole, bibliotek, sundhedsklinik, Dr. Simons
hjem og meget mere.
Vi deltog i morgenandagt og besøgte en børnehave
samt Care Villa, der huser en gruppe handicappede,
som er blevet ofre for landminer.
Om aftenen deltog vi i børnenes og de unges
andagt og havde derefter en samtale med
Dr. Simon, som fortalte om livet i lejren og håbet
for fremtiden.
Næste højdepunkt på turen var et besøg i
fængslet i Udon Thani, som vi fløj til fra Chiang
Mai. Mødet med Somvang, der arbejder som
evangelist i fængslet var gribende. Han havde i
samarbejde med Fredens Stemme ansøgt ledelsen
i fængslet om, at vi måtte komme på besøg.
Da vi kom inden for murene, sad 200 indsatte
med domme på 25-30 år og ventede på at skulle
fejre gudstjeneste sammen med os.
Vi sang blandt andet Joy to the World og O, store
Gud, og vi kunne se på disse mennesker, at de
nød hvert sekund i dette hellige fællesskab.
Til sidst sang vi en velsignelse til fangerne, hvor
flere af dem sad og græd af glæde. Derefter
hilste vi på dem alle sammen og forærede dem
en t-shirt hver fra Fredens Stemme. En stor oplevelse
som fortalte os, at der også kan spredes
tilgivelse og håb i et fængsel, hvor fangerne
sidder for alle mulige slags forbrydelser.
Herefter gik turen til Bangkok, hvor vi skulle
besøge Nitaya, der arbejder i Rong Poon, et
slumkvarter med cirka 500 familier. Nitayas
hus er som et fristed for børnene. Her hører de
evangeliet, lærer at spille på thaiinstrumenter
og danse. De får også engelskundervisning. Det
er så fattigt og ser så håbløst ud, men midt i det
hele tændes håbets flamme.
Krydret med sightseeing, en masse god mad og
et meget godt fællesskab er vi en gruppe danskere,
der har set et land fyldt af kontraster. Det
har gjort stort indtryk på os at møde mennesker,
der som ildsjæle satser så meget for at give andre
liv, glæde og håb for fremtiden. Vi ønsker at
stå bag dem med bøn og midler til at gøre det
arbejde, som er vigtigst af alt: at få fred med sig
selv og Gud.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 9

Ny varmeovn i et hus,
hvor der før ingen var
Varme
i den kolde vinter
Det er ikke nogen hemlighed, at den lange vinter kan være både kold og streng i Rumænien
der var. Uden vanter og ordentlig tøj. Det var
mere, end Jonathan kunne bære; han insisterede
på, at vi med det samme skulle finde vanter,
jakke, hue og støvler til den lille fyr, om vi
så skulle kom for sent af sted til familien, der
ventede os.
Når vi møder sådanne hårde skæbner, gør det
ondt dybt ind i sjælen. Men samtidig bliver vi
fyldt af en en ubeskrivelig glæde over, at vi på
grund at vores stærke bagland i Danmark kan
være med til at bringe varme og glimt af håb
ind i disse fortvivlede liv. På den måde kan vi
være med til at vise Guds kærlighed, at han,
vores allesammens far, ikke har glemt dem i
deres vanskelige og ofte umulige situationer,
men at han sendte sin søn til jorden også for at
bære deres lidelser.
Familie modtager med
taknemmelighed vores
nødhjælp
Af Dorthe og Cornel Pascu
For mange er det et spørgsmål om liv eller død.
Vi hører hvert år om alt for mange, der må
bukke under for kulden. Sidste vinter var den
koldeste vinter i over 100 år med temperaturer
helt ned til minus 35 grader. Over 100 mennesker
mistede livet på grund af kulden.
En dag var vi ud for at besøge nogle hårdt
trængte familier ikke langt fra Onesti. Det syn,
der mødte os, da vi kom til en af familierne, vil
aldrig blive glemt. Det var et lille hus, der lå
på et bart og åbent område, hvor kulden slog
lige imod os, da vi steg ud af bilen. Børnene
var alene hjemme og kom ud for at tage imod
os. Det skar i hjertet se en af de mindste stå
ude uden en trævl på kroppen, vel vidende at
det lille hjem ikke havde nogen varmekilde. Vi
skyndte os at finde de sække med varmt tøj, vi
havde med til dem, og opfordrede kraftigt til,
at det nøgne barn blev klædt på. Senere har
vi igen besøgt familien og hjulpet dem til at
få varme i hjemmet i form af en ovn, der også
fungerer som komfur.
Det er så stort et privilegium at få lov til at
formidle hjælp til sådan en fattig familie. Som
kristne brødre og søstre er det vores opgave at
række en hånd ud, når vi møder mennesker i
nød. Det er også blevet en virkelighed for vores
egne to børn, Sara og Jonathan. En dag i juleferien,
hvor vi skulle besøge noget familie i en
anden by, opdagede Jonathan, lige da vi skulle
til at køre, en lille dreng, der sad på en trappesten
og rystede af kulde i de 10 minus grader,
Den bedste gave, vi kan give, er troen på Jesus.
For nødhjælp i form af mad, tøj og brænde
lindrer kun en kort stund, men Jesu kærlighed
lindrer resten af livet, ja mere end det, den
rækker helt ind i evigheden, hvor vi engang
skal være sammen med ham. Indtil da er det
vores opgave, uanset om vi bor i Danmark eller
Rumænien, at sprede det glade budskab om
ham, vores herre og konge, og vise hans kærlighed
på en praktisk måde. Vi er hans hænder
og fødder, skabt til at gøre hans vilje.
En fantastisk måde at bringe glæde, fred og
Guds velsignelse på er ved at holde julefest
for de mange fatttige børn i vores område. Det
betyder så meget for dem, at nogen vil bruge
tid på dem og give dem en julegave; for mange
er det måske den eneste julegave, de får. Vi er
så taknemlige for, at vi nu i syv år i træk har
kunnet arrangere julefest for flere hundrede
børn. Vi håber at kunne blive ved mange år
endnu, for vi ønsker at så mange som muligt
skal opleve den sande glæde, som kun findes
ved Kristus.
Side 10
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Der var meget at snakke om på
Tro Til Tiden-aftenerne
Med en sidste runde i form af fire møder i Rønne, Haderslev, Thisted og Vadum
blev aftenerne med temaet Tro Til Tiden afsluttet. Alle disse steder var særdeles
velbesøgte, og engagementet var tydeligt
Af Peter Götz
Sig det nu ærligt
Et af de spørgsmål, som vi hyppigt blev stillet,
var, om vi ikke trods alt alligevel tænkte os, at
Tro Til Tiden-dokumentet skulle blive den nye
synodeudtalelse? For hvad skal vi med overvejelserne,
debatterne og formuleringerne, hvis ikke
de skal være retningsbestemmende? Det kunne
næsten høres, som om vi spildte tiden med
denne teologiske refleksion på græsrodsplan,
dersom ikke resultatet skulle ophøjes til et DDMbekendelsesskrift.
Det er der imidlertid ingen som
helst planer om.
Byggesten
Derimod har hele denne øvelse, der nu har strakt
sig over snart to år, haft til hensigt at fremme
den teologiske dialog hos os. Hvad er det lige,
vi tror på og hvorfor? Hvad er det i Bibelen og
hos Jesus, der skaber et menneskesyn, hvor alle
mennesker er lige for Gud? Hvorfor tror vi ikke,
barnet skal døbes for at blive et Guds barn, og
hvorfor anser vi stadigvæk Bibelen som rettesnor
for liv og lære?
Er vores menneskesyn bare udtryk for moderne
tolerance, er vores syn på det lille barn blot udtryk
for blødsødenhed, og er vores forståelse af
Bibelen kun en tradition, vi har overtaget?
Nej, nej og nej, vil vi sige. Der er store og vigtige
grunde til, at vi tror, som vi tror. Og derfor vover
vi at kalde det grundlæggende byggesten. Det er
velovervejede formuleringer, vi som menighedsledere
skal lade os inspirere af. Det er indspark, vi
som børne- og ungdomsledere kan have i tanke
i formidlingen af evangeliet til den næste generation.
Ikke som statiske og indiskutable sandheder
– for sandheden er en person og ikke en
parole – men som udtryk for det vi på vores vej
sammen med vores herre er nået til indsigt om.
Homofili og homofobi
Det er muligt, at det gode fremmøde mange steder
var betinget af materialets formulering omkring
menneskers seksuelle disposition – både i
afsnittet om livet, der er skabt af Gud og derfor
ukrænkeligt, og i afsnittet om menigheden.
Vel vidende at dette ville blive et emne til
diskussion, havde vi ikke tænkt, at det ville
komme til at fylde så meget. Vi kunne naturligvis
ikke vide, at der efter dette dokuments tilblivelse
ville blive en voldsom debat – og sidenhen
lovgivning – i den danske folkekirke om vielse
af homofile. Den dimension kom til at præge
samtalerne langt mere, end den burde.
Når det kommer til stykket, er der næppe væsentlige
og i hvert fald slet ikke uoverkommelige
forskelle på synet i denne sag, men usikkerheden
viste sig tydeligt. Og ind imellem blev det
svært at skelne mellem en berettiget frygt for
at antage og godkende en given livsstil og en
uberettiget afstandstagen fra mennesker, der må
leve med en seksualitet, der hører mindretallet
til.
Sakramenter
Det var de færreste steder, at vi nåede til afsnittene
om dåb og nadver. Men i de menigheder,
hvor vi tog dette op, var der delte meninger
om de valgte formuleringer. Nogle var glade for
den lidt større tyngde på de hellige handlinger,
men de fleste foretrak tydeligt den klassiske
nedtoning af dåb og nadver som rene bekendelseshandlinger,
hvor Gud som sådan ikke er
virkende.
Helligånden og Bibelen
Det var et gennemgående synspunkt, at materialet
for ofte undlader at skrive Helligånden, hvor
det kunne have været naturligt. Det bliver ikke
svært at ændre på.
Naturligvis var der også meget debat omkring
bibelsyn og bibelbrug, ikke mindst fordi vi med
vilje havde forsøgt at undgå nogle af klicheerne
omkring de bibelske skrifters egenart. For eksempel
at Bibelen er Guds Ord. Det udsagn kan
være fuldstændig rigtigt, og det kan misbruges
på det skrækkeligste. I samtalernes løb blev
der god forståelse for, at det først og fremmest
ifølge de bibelske udsagn er Jesus, der er Guds
levende ord – og at Bibelens bogstaver først
bliver Guds ord, når han det levende ord, så at
sige kryber ind i bogstavens ord og ved Ånden
levendegør dem. Bogstaven slår ihjel, men Ånden
gør levende.
Et dynamisk dokument
Hvor synodeudtalelsen af 1967 så det som sin
opgave at indramme nogle af DDM’s særpræg og
fastholde os på disse, har vi med dette Tro Til
Tiden-dokument forsøgt at tegne et billede af,
hvad der i en sum kendertegner vores menigheders
tro og livssyn i denne tid. Det er tænkt
som et dynamisk spejlbillede af troen, som den
for tiden tager skikkelse imellem os, og vi håber,
materialet kan blive til inspiration og være med
at kvalificere den daglige samtale. Om fem år
har vi måske brug for at genskrive det. På konferencen
2013 vil materialet blive fremlagt.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 11

MBU
Missionsforbundets Børn og Unge
At bygge bro ved
at tænke ORANGE
Af Pia Søgaard
www.trobyggerbro.dk
pia@pareimi.dk
I Det Danske Missionsforbund tager vi imod de
nyfødte børn med et velkommen til verden og
til menigheden. Vi tror på, at børnene er født
ind i Guds Rige, og at troen ligger i dem som
frø, der bare skal have næring og gode vækstbetingelser
for at vokse og udvikle sig.
Både som forældre og som menigheder kan det
opleves som en stor opgave og en stor udfordring.
Mange stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan
kan man gøre det bedste muligt anno 2013?
Det er også hovedspørgsmålet for DDM’s og
MBU’s arbejdsgruppe bag En tro, der bygger bro.
Til MBU’s og DDM’s lederdag den 19. januar,
hvor temaet var Ledere bygger bro underviste
blandt andre Marianne Riis, assisterende seniorpastor
i Kirken i Kulturcenteret i København
og tidligere mangeårig børnepræst samme
sted. Hun udfordrerede og opfordrede til at
bygge bro til barnets tro ved at tænke orange.
Mariannes udgangspunkt er, at hvis vi vil,
at børn skal vokse op og opleve, at deres tro
udvikler sig som årringene i et træ, sådan at
troen vokser fra det lille frø til et stort træ, så
er der brug for, at vi i kirker og familier tænker
orange.
Den orange farve dannes ved at blande rød og
gul. Den røde farve repræsenterer hjemmene,
hvor børnene tilbringer de fleste timer. I hjemmene
formes og dannes børnenes vaner samt
Godt at få snakket med ledere
fra andre menigheder
Marianne Riis var en af
gæsterne på lederdagen
for MBU og DDM
livs- og trosmønstre. Det er her troskagen bliver
bagt. Den gule farve repræsentere kirken, hvor
børnene kan tilbringe mange timer – men trods
alt ikke så mange som derhjemme. Det er i kirken,
at troskagen kan pyntes med flødeskum.
At tænke orange betyder, at kirke og familie
går ind i et samarbejde om børnene, teenagerne
og de unges trosudvikling. Det betyder, at menighedsledere
og børne- og ungdomsledere i
deres planlægning og strategitænkning tænker:
Hvordan kan vi tænke generationerne sammen?
Hvordan kan vi få det til at blive en fælles oplevelse?
Hvordan kan vi inddrage forældrene i
samarbejdet om deres børns trosudvikling? Det
handler ikke om flere aktiviteter, men om at
tænke orange ind i de aktiviteter – og budgetter
- som allerede er i gang.
At tænke orange i familien betyder, at forældre
stiller sig selv spørgsmålene: Hvordan kan vi
være fælles om troen derhjemme på tværs af
generationerne? Hvordan kan vi som voksne dele
vores tro og liv med børnene i takt med, at deres
tro vokser, så børnenes tro kan vokse fra den afspejlende
tro til en identificerende tro og videre
til en spørgende tro – og blive til en egen tro?
At tænke orange er ikke et koncept. Det er en
proces, hvor kirke og familie tænker sammen
og bliver kreative i et samarbejde omkring trosudvikling
– dybest set for både børn og voksne.
Det gør man ved igen og igen at stille spørgsmålet:
hvordan kan vi tænke orange ind i denne
aktivitet – eller dette arrangement?
I Tro bygger bro–arbejdsgruppen vil vi gerne
samle jeres konkrete ideer og erfaringer med at
tænke orange, så de kan blive delt med andre
på Tro bygger bros hjemmeside. Så derfor: Send
os en mail, hvis I har haft et arrangement eller
en aktivitet, hvor I har tænkt orange.
Det kan være ideer til brug i menigheden:
Forældremøder, gudstjenester, bedsteforældredage,
fælles bededage, menighedslejre, familielejre,
musikarrangementer eller…
Det kan være ideer til brug i hjemmene:
Gode børnebibler, andagtsbøger, film, skønlitteratur
til gode samtaler eller…
Side 12
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk