Passivhuse i dansk kontekst

Passivhuse i dansk kontekst side 9 af 99
1 Indledning
1.1 Baggrund
Især i Tyskland og Østrig har de såkaldte passivhuse vundet stor udbredelse indenfor de
senere år.
Passivhuskonceptet blev i 1990-1991 første gang realiseret af den tyske forsker Wolfgang
Feist, som siden grundlagde Passivhaus Institut (Passivhusinstituttet) i Darmstadt i
Tyskland, der har varetaget videre udvikling og standardisering.
Passivhuskonceptet er en frivillig standard, som sikrer at huse bygget efter standarden
har et meget lavt energiforbrug til rumopvarmning og et reduceret energiforbrug til teknik
og husholdning. Endvidere sikrer standarden, at husene har et godt indeklima. Det dimensionerende
effektbehov er endvidere så lille, at passivhuse ofte kan opvarmes direkte
via ventilationsluften, med minimalt luftskifte.
”Passivhaus” eller på dansk ”passivhus” betegnelsen er ikke beskyttet, så alle har lov til
at kalde en bygning for et passivhus. Der eksisterer imidlertid en certificeringsordning,
således at kun huse der opfylder en række nøje definerede bestemmelser kan opnå et
certifikat. Certificeringsordningen er ligeledes udviklet af Passivhaus Institut i Darmstadt.
Det anslås, at der i dag er bygget mere end 15.000 huse efter passivhuskonceptet, hvoraf
de fleste er bygget i Tyskland og Østrig. Medvirkende til udbredelsen i Tyskland og
Østrig er, at man i begge lande har gunstige låneordninger for finansiering af lavenergibyggeri.
I det europæiske PEP-projekt (Promotion of European Passive Houses), hvor Ellehauge
& Kildemoes var dansk deltager, blev der arbejdet med at formidle viden om passivhuse
til 9 europæiske lande, og det har i projektet været diskuteret, hvorledes definitionen for
et certificeret passivhus skulle se ud i andre lande og klimaer.
Resultatet var, at man sammen med Passivhaus Institut i Darmstadt blev enige om en
fælles europæisk definition, som lyder således:
Ellehauge & Kildemoes SBi Passivhus.dk