Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Alternative drivmidler i transportsektoren
Det er rent teknisk muligt at fremstille ethanol ved den nye teknologi, og den
grundlæggende procesteknologi er udviklet og afprøvet i laboratorieskala. Der er
prækommercielle pilot- og demonstrationsanlæg i forsøgsmæssig drift i flere lande
(Canada, Danmark, Sverige m.fl.) i skala ca. 1:30 eller mindre, svarende til behandling
af op til ca. 40 tons råvare pr. døgn og modsvarende en årlig produktion af ca. 3-4.000
tons alkohol, såfremt anlægget tænkes at producere kontinuerligt hele året. En
konkurrencedygtig fremstillingsøkonomi er imidlertid endnu ikke færdigudviklet eller
påvist i fuld-skala kommercielle anlæg noget sted i verden. Både i USA, Kina og i
Danmark er der fuld-skala-forsøgs- og demonstrationsanlæg på vej.
De lavværdige råvarer indeholder lignocellulose, som er en mere vanskelig organisk
struktur til fremstilling af ethanol. Råvaren skal først igennem en omfattende
forbehandling mekanisk/termisk og derefter med hjælpestoffer hydrolyseres (forsukres),
før gæring kan finde sted. Indtil for nylig ville indkøb af hjælpestoffet enzym være den
dyreste - og helt prohibitive - omkostningskomponent ved drift af anlæg. Derfor
finansierede US-Department of Energy (DOE) i 2003 et målrettet udviklingsprogram med
et budget på godt 200 mio. DKK alene med henblik på at løse dette flaskehals-problem,
dvs. på at nedbringe prisen for de nye enzymtyper, som er udviklet specielt til produktion
af bioethanol på basis af lignocellulose.
Projektet blev gennemført i parallel af de private virksomheder henholdsvis Novozymes
og Genencor med en resulterende reduktion i omkostninger på i begge tilfælde 12 gange
opnået ved at udvikle både billigere og mere effektive enzymer. Begge virksomheder er
efter Daniscos overtagelse for nylig af det tidligere amerikanske Genencor nu danske.
Projektets lovende resultat kan betegnes som måske det hidtil mest betydelige
internationale skridt i retning af en mulig egentlig kommercialisering af teknologien, og
enzymomkostningen er nu lavere end råvareomkostningen an anlæg, som nu typisk vil
være den største omkostningskomponent.
Efter DOE-projektet udestår der nu en udviklingsindsats, som er mere ligeligt fordelt på
enkeltaspekter indenfor den samlede teknologi.
Der er behov for:
• Yderligere meget betydelig reduktion af enzymomkostningerne
• Maksimering af råvareudnyttelse og alkoholproduktion. Herunder udvikling af
specifikke enzymer, mikroorganismer og gærtyper for omsætning af hver af de
involverede typer af råvarer og sukre til alkohol
• Energieffektivitetsoptimering i hele proceskæden og øget procesintegration
• Løsning af procestekniske problemstillinger indenfor mekanismer, som hæmmer
processerne mv.
• Løsning af spildevandsproblemer
• Løsning af behandlingsproblemer for store mængder biomasse i de kontinuerlige
procesforløb
• Udvikling af produktionen af sideprodukter som energi, foder mv. med maksimal
værdi.
96