Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />
Bilag 2. Potentialet for dansk forskning og udvikling<br />
indenfor alternative <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />
2.1 Status for udviklingen af ny teknologi indenfor alternative<br />
<strong>drivmidler</strong><br />
Siden begyndelsen af 1990-erne er der i en række lande og i EU sat øget fokus på<br />
udviklingen af ny teknologi til at udnytte ikke hidtil anvendte ikke-fossile ressourcer til<br />
fremstilling af alternative <strong>drivmidler</strong> til transport.<br />
Udviklingsindsatsen er yderligere accelereret i de seneste år under indtryk af den øgede<br />
opmærksomhed på de negative konsekvenser af olieafhængigheden. Der ydes derfor i en<br />
række lande og indenfor EU nu meget betydelige offentlige tilskud til<br />
udviklingsprogrammer, og den private sektor har ligeledes øget sine investeringer i<br />
udviklingen markant. Det gælder også for Danmark.<br />
Både indenfor faktisk anvendelse og udvikling af ny teknologi spiller biobrændstoffet<br />
bioethanol (alkohol) i dag den mest markante rolle globalt set. Over 90 pct. af det<br />
globale marked for biobrændstoffer dækkes af bioethanol.<br />
Herudover sker der globalt set en betydelig udviklingsindsats indenfor brintproduktion,<br />
lagring af brint i køretøjer og slutanvendelse af brint til transport.<br />
Ligeledes sker der internationalt en betydelig udviklingsindsats indenfor elbatterier og<br />
elkøretøjer og indenfor ny og forbedret teknologi til termo-kemisk omdannelse af<br />
biomasse og også fossile ressourcer (kul, naturgas) til flydende brændstof (syntetisk<br />
benzin og diesel).<br />
2.1.1 Bioethanol<br />
Med den kendte 1. generations-teknologi har man siden mellemkrigstiden (1933) og også<br />
tidligere udnyttet de højværdige dele af sukker- og stivelsesholdige planter som<br />
sukkerrør, majs og korn som råvarer for produktion af bioethanol. Disse råvarer - især<br />
sukker - omsættes forholdsvis direkte og let ved gæring og destillation til ethanol. Der<br />
anvendes for majs og korn enzymer i processen. Den nye såkaldte 2. generationsteknologi<br />
udnytter de mere lavværdige dele af planterne, dvs. skaller, blade og strå.<br />
Herved opnås der et langt større råvarepotentiale, en potentielt mere bæredygtig<br />
produktion og potentielt et billigere og mere konkurrencedygtigt produkt, da råvaren er<br />
billigere.<br />
Til gengæld kræver den nye teknologi flere procestrin, idet råvaren er vanskelig at<br />
nedbryde til ethanol. Det betyder, at både anlægsomkostningerne og driftsomkostningerne<br />
til bl.a hjælpestoffer, især enzymer, og energi er større, da processerne<br />
som udgangspunkt er energikrævende. Desuden er alkoholudbyttet mindre end for 1.<br />
generations-råvarerne. Med udgangspunkt i ”jo billigere råvare - jo dyrere teknologi” er<br />
udfordringen at udvikle den nye teknologi, så dens meromkostninger nedbringes til et<br />
niveau, som mere end opvejes af, at råvaren er billigere og af synergifordele med 1.<br />
generationsanlæg eller anden proces- eller kraftværksteknologi.<br />
95