Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren Således kræver indfyring af en begrænset ekstra mængde halm i de kulfyrede kraftværker forholdsvis få investeringer. Omstilling af et kulfyret værk til eksempelvis 12 pct. halm og 88 pct. kul, som det bl.a. kendes fra Studstrupværket, ville overslagsmæssigt kræve investeringsomkostninger på et niveau omkring 5 kr. per GJ indfyret halm (afskrivning og forrentning ved en samfundsøkonomisk realrente på 6 pct.). Hertil kommer ekstra drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på anslået ca. 4 kr. per GJ halm. Merprisen på brændslet er godt 19 kr. per GJ halm. Samlet skønnes den samfundsøkonomiske meromkostning til godt 28 kr. per GJ tilsatsfyret halm, hvilket svarer til en CO2-reduktionsomkostning på ca. 300 kr. per ton fortrængt CO2-ækvivalent i faktorpriser eller 350 kr. i samfundsøkonomiske beregningspriser. 1.5.3 Energieffektivitet En væsentlig del af forklaringen på forskellen på drivmiddelomkostninger findes i energieffektiviteten for de betragtede spor. Energieffektiviteten er omvendt proportionel med teknologi-sporets ressourceforbrug. Som beskrevet ved gennemgangen af de enkelte teknologi-spor er virkningsgraden beregnet på to måder: 1. Som den samlede systemeffektivitet i alle processer i hele kæden fra råstof til mekanisk energi på hjulet. 13 2. Som den mekaniske energi på hjulet i forhold til energiindhold i alle input. Her tillægges biprodukter ingen værdi. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Konventionel diesel Konventionel benzin Bioethanol (1. gen. E85) Bioethanol (2. gen. E85) Virkningsgrad 2006 Biodiesel (RME) Rapsolie 13 Systemkæden starter med råstoffet, derefter konvertering, evt. transport/distribution af mellemprodukt, evt. konvertering af mellemprodukt, transport/distribution af drivmiddel og til sidst konvertering til mekanisk energi på hjulet. I alle procesled beregnes effektiviteten som energiindhold i alle nyttiggjorte outputs i forhold til energiindhold i alle input. Produktet af effektiviteten i alle led giver systemeffektiviteten for teknologi-sporet. Naturgas Methanol fra biomas. Brint Systemvirkningsgrad ekskl. biprodukter Elbiler Diesel fra kul DME 89
Alternative drivmidler i transportsektoren Elbilerne fremviser en væsentlig højere virkningsgrad end de øvrige teknologi-spor – og det til trods for, at der ikke regnet med udnyttelse af biprodukter ved elproduktion. Forklaringen på elbilens høje virkningsgrad skal findes i det, at elektromotoren er væsentlig mere effektiv end forbrændingsmotoren, når der ses på omdannelsen af energiinput til mekanisk energi i køretøjet. På trods af dette fremviser brintbilen, der baserer sig på en elektromotor, ikke en udpræget høj energieffektivitet. Dette skyldes konverteringstab ved fremstilling af brint og ved omdannelse af brint til elektricitet. Heller ikke methanol fremstillet ved forgasning af biomasse og anvendt i en elektromotor via brændselscelle kommer nær elbilens energieffektivitet. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Konventionel diesel Konventionel benzin Bioethanol (1. gen. E85) Bioethanol (2. gen. E85) Virkningsgrad 2025 Biodiesel (RME) Frem mod 2025 forventes der en effektivitetsforbedring for alle teknologi-spor, især brintbilen, hvor der udover en forbedring af køretøjets effektivitet er forudsat en væsentlig reduktion af konverteringstabene, samt elbilen og løsninger baseret på otto motoren (benzin, bioethanol og naturgas). Usikkerheden ved at anslå et teknologiniveau 20 år frem i tiden, vil alt andet lige være størst for de teknologier, der i dag er på et tidligt udviklingsstadie, og hvor der forudsættes den største udvikling. For brint gælder det særligt, at der forudsættes væsentlig udvikling for flere delteknologier, mens der for elbilen forudsættes en mere moderat udvikling af batteriteknologien. Analysen af energieffektivitet fører umiddelbart til to hovedkonklusioner: • Elektromotoren er væsentlig mere effektiv end forbrændingsmotoren, og teknologi-spor, der baseres på elektromotoren, kan derfor potentielt reducere ressourcebehovet til transport væsentligt. Rapsolie Naturgas Methanol fra biomas. Systemvirkningsgrad ekskl. biprodukter Brint Elbiler Diesel fra kul DME 90
- Page 39 and 40: Alternative drivmidler i transports
- Page 41 and 42: Alternative drivmidler i transports
- Page 43 and 44: Alternative drivmidler i transports
- Page 45 and 46: Alternative drivmidler i transports
- Page 47 and 48: Alternative drivmidler i transports
- Page 49 and 50: Alternative drivmidler i transports
- Page 51 and 52: Alternative drivmidler i transports
- Page 53 and 54: Alternative drivmidler i transports
- Page 55 and 56: Alternative drivmidler i transports
- Page 57 and 58: Alternative drivmidler i transports
- Page 59 and 60: Alternative drivmidler i transports
- Page 61 and 62: Alternative drivmidler i transports
- Page 63 and 64: Alternative drivmidler i transports
- Page 65 and 66: Alternative drivmidler i transports
- Page 67 and 68: Alternative drivmidler i transports
- Page 69 and 70: Alternative drivmidler i transports
- Page 71 and 72: Alternative drivmidler i transports
- Page 73 and 74: Alternative drivmidler i transports
- Page 75 and 76: Alternative drivmidler i transports
- Page 77 and 78: Alternative drivmidler i transports
- Page 79 and 80: Alternative drivmidler i transports
- Page 81 and 82: Alternative drivmidler i transports
- Page 83 and 84: Alternative drivmidler i transports
- Page 85 and 86: Alternative drivmidler i transports
- Page 87 and 88: Alternative drivmidler i transports
- Page 89: Alternative drivmidler i transports
- Page 93 and 94: Alternative drivmidler i transports
- Page 95 and 96: Alternative drivmidler i transports
- Page 97 and 98: Alternative drivmidler i transports
- Page 99 and 100: Alternative drivmidler i transports
- Page 101 and 102: Alternative drivmidler i transports
- Page 103 and 104: Alternative drivmidler i transports
- Page 105 and 106: Alternative drivmidler i transports
- Page 107 and 108: Alternative drivmidler i transports
- Page 109 and 110: Alternative drivmidler i transports
- Page 111 and 112: Alternative drivmidler i transports
- Page 113 and 114: Alternative drivmidler i transports
- Page 115 and 116: Alternative drivmidler i transports
<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />
Elbilerne fremviser en væsentlig højere virkningsgrad end de øvrige teknologi-spor – og<br />
det til trods for, at der ikke regnet med udnyttelse af biprodukter ved elproduktion.<br />
Forklaringen på elbilens høje virkningsgrad skal findes i det, at elektromotoren er<br />
væsentlig mere effektiv end forbrændingsmotoren, når der ses på omdannelsen af<br />
energiinput til mekanisk energi i køretøjet. På trods af dette fremviser brintbilen, der<br />
baserer sig på en elektromotor, ikke en udpræget høj energieffektivitet. Dette skyldes<br />
konverteringstab ved fremstilling af brint og ved omdannelse af brint til elektricitet.<br />
Heller ikke methanol fremstillet ved forgasning af biomasse og anvendt i en elektromotor<br />
via brændselscelle kommer nær elbilens energieffektivitet.<br />
40%<br />
35%<br />
30%<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%<br />
Konventionel<br />
diesel<br />
Konventionel<br />
benzin<br />
Bioethanol<br />
(1. gen.<br />
E85)<br />
Bioethanol<br />
(2. gen.<br />
E85)<br />
Virkningsgrad 2025<br />
Biodiesel<br />
(RME)<br />
Frem mod 2025 forventes der en effektivitetsforbedring for alle teknologi-spor, især<br />
brintbilen, hvor der udover en forbedring af køretøjets effektivitet er forudsat en<br />
væsentlig reduktion af konverteringstabene, samt elbilen og løsninger baseret på otto<br />
motoren (benzin, bioethanol og naturgas).<br />
Usikkerheden ved at anslå et teknologiniveau 20 år frem i tiden, vil alt andet lige være<br />
størst for de teknologier, der i dag er på et tidligt udviklingsstadie, og hvor der<br />
forudsættes den største udvikling. For brint gælder det særligt, at der forudsættes<br />
væsentlig udvikling for flere delteknologier, mens der for elbilen forudsættes en mere<br />
moderat udvikling af batteriteknologien.<br />
Analysen af energieffektivitet fører umiddelbart til to hovedkonklusioner:<br />
• Elektromotoren er væsentlig mere effektiv end forbrændingsmotoren, og<br />
teknologi-spor, der baseres på elektromotoren, kan derfor potentielt reducere<br />
ressourcebehovet til transport væsentligt.<br />
Rapsolie<br />
Naturgas<br />
Methanol fra<br />
biomas.<br />
Systemvirkningsgrad ekskl. biprodukter<br />
Brint<br />
Elbiler<br />
Diesel fra kul<br />
DME<br />
90
Change language