Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />
Drivhusgasser<br />
Det er et meget komplekst spørgsmål, hvor stor en ændring i det samlede udslip af<br />
drivhusgasser, der i sidste ende vil ske ved en marginal substitution af konventionel<br />
benzin/diesel med et af de alternative teknologi-spor. Besvarelsen kræver principielt en<br />
opgørelse af alle afledte effekter, hvilket ideelt forudsætter en omfattende økonomisk<br />
modellering af de private aktørers adfærd på de nationale og internationale markeder.<br />
Der er følgelig ikke skabt konsensus om beregningsmetoder endsige konklusioner i den<br />
internationale litteratur.<br />
I denne rapport anlægges som udgangspunkt en snæver systembetragtning, hvor der<br />
ikke tages stilling til, hvorvidt<br />
• fremskaffelsen af råenergien indirekte medfører stigende udslip af drivhusgasser i<br />
andre aktiviteter, fx ved at biomasse trækkes bort fra alternative anvendelser, eller<br />
der etableres et større dyrket areal ved at rydde skov og dræne vådområder<br />
• biprodukter fra produktionen udnyttes som procesenergi eller til at fortrænge udslip<br />
af drivhusgasser i andre aktiviteter.<br />
I næste afsnit illustreres betydningen af at anlægge en bredere systemafgrænsning.<br />
I denne rapport opgøres udslippet af drivhusgasser i de forskellige teknologi-spor ved<br />
produktionsteknikker, der som udgangspunkt typisk vil være relevante i Danmark. Udslip<br />
ved fremstillingen (inkl. opstrøms udslip) fordeles på drivmiddel henholdsvis biprodukter<br />
ved produkternes respektive andele af den samlede økonomiske værdi. Jo større<br />
økonomisk værdi, biprodukterne har i forhold til drivmidlet - dvs. jo større selvstændigt<br />
økonomisk formål produktionen af biprodukterne udgør for den samlede proces - jo<br />
større en del af emissionerne ved fremstillingen tilskrives biprodukterne. 5<br />
Samlet set giver beregningsmetoden et anslag, som er brugbart i vurderingen af sporets<br />
samlede samfundsøkonomiske omkostninger, idet det samfundsmæssige tab ved<br />
udslippet af drivhusgasser opgjort i CO2-ækvivalenter værdisættes til den forventede<br />
langsigtede CO2-kvotepris på 150 kr. per ton CO2 (i faktorpriser). Især i de ikke-fossile<br />
spor vil der typisk være god mulighed for at reducere udslippet af drivhusgasser i forhold<br />
til det, der forudsættes her, men det vil ofte ske på bekostning af større<br />
produktionsomkostninger end forudsat her, fx som følge af en større anvendelse af<br />
vedvarende energi.<br />
Store dele af drivhusgasemissionerne, fx udslippet fra <strong>transportsektoren</strong> og landbruget,<br />
er i dag ikke omfattet af EU’s kvoteordning, som regulerer CO2-udslippet fra det meste af<br />
energisektoren. For at undgå, at den aktuelle og delvist arbitrære afgrænsning af<br />
kvoteordningen påvirker beregningsresultaterne, ses der beregningsteknisk bort fra<br />
virkningen af kvoteordningen. Det har alene betydning for opgørelsen af CO2-<br />
5 Metoden med værdibaseret fordeling blev anbefalet i Viewls WP2: ”Comparing the economic performance of biofuels”, februar<br />
2004, som en pragmatisk løsning, da vurdering af alle afledte effekter ved biprodukternes anvendelse er en meget kompleks<br />
opgave. Det gælder ikke mindst i denne rapport, som rummer 12 forskellige teknologi-spor. Metoden blev også anvendt af<br />
COWI for <strong>Energistyrelsen</strong> i rapporten ”EMBIO. <strong>Energistyrelsen</strong>s Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af<br />
BIObrændstoffer”, januar 1997.<br />
84
Change language