Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Alternative drivmidler i transportsektoren kg /GJ mek Emissionen af NOx er størst fra dieselspor samt elproduktion. Igen er emissionerne faldende frem mod 2025, dog mindre markant end for svovl. kg/GJ mek 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Konventionel diesel Konventionel benzin Bioethanol (1. gen. E85) Bioethanol (2. gen. E85) NOx-emission Biodiesel (RME) Udledningen af partikler kommer udelukkende fra dieselspor. De ses også at falde betydeligt frem mod 2025. kg/GJ mek 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0,00 Konventionel diesel Konventionel diesel Konventionel benzin Konventionel benzin Bioethanol (1. gen. E85) Bioethanol (1. gen. E85) Bioethanol (2. gen. E85) Bioethanol (2. gen. E85) SO2-emission Biodiesel (RME) Rapsolie Rapsolie Emissionerne indgår i de samfundsøkonomiske beregninger, hvor de er værdisat i forhold til vurderingen af skadesomkostningerne. Naturgas 2006 2025 Naturgas 2006 2025 Biodiesel (RME) Partikler Rapsolie Naturgas 2006 2025 Methanol fra biomas. Methanol fra biomas. Methanol fra biomas. Brint Brint Brint Elbiler Elbiler Elbiler Diesel fra kul Diesel fra kul Diesel fra kul DME DME DME 83
Alternative drivmidler i transportsektoren Drivhusgasser Det er et meget komplekst spørgsmål, hvor stor en ændring i det samlede udslip af drivhusgasser, der i sidste ende vil ske ved en marginal substitution af konventionel benzin/diesel med et af de alternative teknologi-spor. Besvarelsen kræver principielt en opgørelse af alle afledte effekter, hvilket ideelt forudsætter en omfattende økonomisk modellering af de private aktørers adfærd på de nationale og internationale markeder. Der er følgelig ikke skabt konsensus om beregningsmetoder endsige konklusioner i den internationale litteratur. I denne rapport anlægges som udgangspunkt en snæver systembetragtning, hvor der ikke tages stilling til, hvorvidt • fremskaffelsen af råenergien indirekte medfører stigende udslip af drivhusgasser i andre aktiviteter, fx ved at biomasse trækkes bort fra alternative anvendelser, eller der etableres et større dyrket areal ved at rydde skov og dræne vådområder • biprodukter fra produktionen udnyttes som procesenergi eller til at fortrænge udslip af drivhusgasser i andre aktiviteter. I næste afsnit illustreres betydningen af at anlægge en bredere systemafgrænsning. I denne rapport opgøres udslippet af drivhusgasser i de forskellige teknologi-spor ved produktionsteknikker, der som udgangspunkt typisk vil være relevante i Danmark. Udslip ved fremstillingen (inkl. opstrøms udslip) fordeles på drivmiddel henholdsvis biprodukter ved produkternes respektive andele af den samlede økonomiske værdi. Jo større økonomisk værdi, biprodukterne har i forhold til drivmidlet - dvs. jo større selvstændigt økonomisk formål produktionen af biprodukterne udgør for den samlede proces - jo større en del af emissionerne ved fremstillingen tilskrives biprodukterne. 5 Samlet set giver beregningsmetoden et anslag, som er brugbart i vurderingen af sporets samlede samfundsøkonomiske omkostninger, idet det samfundsmæssige tab ved udslippet af drivhusgasser opgjort i CO2-ækvivalenter værdisættes til den forventede langsigtede CO2-kvotepris på 150 kr. per ton CO2 (i faktorpriser). Især i de ikke-fossile spor vil der typisk være god mulighed for at reducere udslippet af drivhusgasser i forhold til det, der forudsættes her, men det vil ofte ske på bekostning af større produktionsomkostninger end forudsat her, fx som følge af en større anvendelse af vedvarende energi. Store dele af drivhusgasemissionerne, fx udslippet fra transportsektoren og landbruget, er i dag ikke omfattet af EU’s kvoteordning, som regulerer CO2-udslippet fra det meste af energisektoren. For at undgå, at den aktuelle og delvist arbitrære afgrænsning af kvoteordningen påvirker beregningsresultaterne, ses der beregningsteknisk bort fra virkningen af kvoteordningen. Det har alene betydning for opgørelsen af CO2- 5 Metoden med værdibaseret fordeling blev anbefalet i Viewls WP2: ”Comparing the economic performance of biofuels”, februar 2004, som en pragmatisk løsning, da vurdering af alle afledte effekter ved biprodukternes anvendelse er en meget kompleks opgave. Det gælder ikke mindst i denne rapport, som rummer 12 forskellige teknologi-spor. Metoden blev også anvendt af COWI for Energistyrelsen i rapporten ”EMBIO. Energistyrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer”, januar 1997. 84
Page 1 and 2:
Alternative drivmidler i transports
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34: Alternative drivmidler i transports
Page 83: Alternative drivmidler i transports
show all

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?