Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

folkecenter.dk
from folkecenter.dk More from this publisher
25.10.2013 Views

Alternative drivmidler i transportsektoren Elbiler Ligesom for brint er det i denne analyse antaget, at der anvendes dansk blandingsel (gennemsnitlig kondens elproduktion) til opladning af batterierne. Teknologien Elbilen har eksisteret i et århundrede, men har aldrig nået samme udbredelse som benzin- og dieselbiler. Elbiler er baseret på kendt teknologi, hvor elektricitet lades på et batteri i bilen og anvendes i en elmotor. Den store udfordring ligger i at udvikle batterier, som kan give elbiler egenskaber, der matcher benzinbilens egenskaber. I sagens natur er der grænser for, hvor megen plads og vægt batteriet kan optage. Tidligere har det været et problem at få batterier af en rimelig størrelse til at levere tilstrækkelig effekt til at opnå de ønskede hestekræfter. Dette kan løses i dag, om end der ofte gås på kompromis med andre egenskaber af hensyn til rækkevidden. I dag ligger den største udfordring således i at opnå en rækkevidde på en optankning, som er sammenlignelig med benzinbilens. En typisk elbil har i dag en aktionsradius på 70-100 km mod benzinbilens ca. 700 km. Derudover skal batterierne gerne kunne fyldes hurtigere end i dag, hvor en fuld opladning kan tage op til 4 timer, og batteriernes levetid skal forbedres for dermed at reducere de løbende omkostninger til udskiftning af batterier. Såfremt elbiler skal være den almindelige teknologi engang i fremtiden, vil der skulle være et stort antal muligheder for at oplade bilens batteri. Eksempelvis kunne parkeringspladser forsynes med elektricitet til opladning af bilen. Elbilen har en række fordele: energieffektiviteten er høj, motoren er næsten lydløs, og der udledes ikke skadelige stoffer direkte fra køretøjet. Der er dog skadelige emissioner ved produktion af el, ligesom batteriet byder på miljømæssige udfordringer. Udviklingsindsats og danske kompetencer Elbiler er en kendt teknologi, men batterikomponenten forventes forbedret og billiggjort frem til 2025. Der er desuden en stigende interesse i specielt Japan og USA for el- og hybridbiler. Der er ikke samlede danske kompetencer om elbiler, men delkompetencer findes bl.a. på AUC og RUC. Energibalance og -virkningsgrad Den samlede virkningsgrad for elbiler er meget høj sammenlignet med konventionel diesel/benzin og sammenlignet med alle andre alternative drivmidler til transportsektoren. Det samme gælder, når virkningsgraden udtrykkes som den mekaniske energi i forhold til det samlede input. Elbilen fremstår således med den bedste virkningsgrad af alle de teknologier. Årsagen er en høj virkningsgrad i elmotoren og relativt begrænsede energitab i leddene frem til 69

Alternative drivmidler i transportsektoren motoren. Det skal bemærkes, at der ikke er regnet med nyttiggørelse af biprodukter (varme) ved elproduktionen. Tabel 28. Virkningsgrader for konventionel diesel/benzin og elbiler År Teknologi-spor 2006 Konventionel diesel Konventionel benzin Elbiler 2025 Konventionel diesel Konventionel benzin Elbiler Systemvirkningsgrad GJ /GJ 19% 14% 30% 22% 21% 37% Virkningsgrad ekskl. biprodukt GJ mek out/GJ input 8% 5% 30% 10% 7% 37% Emissioner Elbiler udleder ikke direkte skadelige stoffer, men produktionen af el medfører skadelige emissioner. Samlet fremstår elbiler dog som en teknologi, der fører til få emissioner, undtagen af SO2 og NOx. Der vil endog være gode muligheder for i stort omfang at tilpasse opladning af biler til eksempelvis elproduktionen fra vindmøller. Ved at koncentrere elforbruget i perioder, hvor der er vindenergi til rådighed, reduceres miljøbelastningen yderligere. Tabel 29. Luftemissioner for konventionel diesel/benzin og elbiler, kg/GJ mek År Teknologi-spor CO2 CH4 N2O SO2 NOx Partikler 2006 Konventionel diesel Konventionel benzin Elbiler 2025 Konventionel diesel Konventionel benzin Elbiler 394 516 249 331 351 182 0,003 0,003 0,005 0,001 0,002 0,006 0,015 0,004 0,010 0,008 0,002 0,008 0,013 0,017 0,219 0,010 0,011 0,072 1,115 0,223 0,600 0,618 0,133 0,312 Anm.: Opstrøms emissioner af CH4 og N2O indgår alene i det anførte CO2-udslip (udtrykt i CO2-ækvivalenter). 0,045 0,000 0,000 0,022 0,000 0,000 Samfundsøkonomi Omkostningerne ved at bruge elbiler er i dag højere end for de konventionelle fossile brændstoffer, da de årlige batteriomkostninger er relativt høje. Disse omkostninger forventes at falde væsentligt frem til 2025, og den samlede omkostning på længere sigt forventes at ville nærme sig omkostningen ved de konventionelle teknologier. 70

<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />

Elbiler<br />

Ligesom for brint er det i denne analyse antaget, at der anvendes dansk blandingsel<br />

(gennemsnitlig kondens elproduktion) til opladning af batterierne.<br />

Teknologien<br />

Elbilen har eksisteret i et århundrede, men har aldrig nået samme udbredelse som<br />

benzin- og dieselbiler. Elbiler er baseret på kendt teknologi, hvor elektricitet lades på et<br />

batteri i bilen og anvendes i en elmotor.<br />

Den store udfordring ligger i at udvikle batterier, som kan give elbiler egenskaber, der<br />

matcher benzinbilens egenskaber. I sagens natur er der grænser for, hvor megen plads<br />

og vægt batteriet kan optage.<br />

Tidligere har det været et problem at få batterier af en rimelig størrelse til at levere<br />

tilstrækkelig effekt til at opnå de ønskede hestekræfter. Dette kan løses i dag, om end<br />

der ofte gås på kompromis med andre egenskaber af hensyn til rækkevidden. I dag<br />

ligger den største udfordring således i at opnå en rækkevidde på en optankning, som er<br />

sammenlignelig med benzinbilens. En typisk elbil har i dag en aktionsradius på 70-100<br />

km mod benzinbilens ca. 700 km. Derudover skal batterierne gerne kunne fyldes<br />

hurtigere end i dag, hvor en fuld opladning kan tage op til 4 timer, og batteriernes<br />

levetid skal forbedres for dermed at reducere de løbende omkostninger til udskiftning af<br />

batterier.<br />

Såfremt elbiler skal være den almindelige teknologi engang i fremtiden, vil der skulle<br />

være et stort antal muligheder for at oplade bilens batteri. Eksempelvis kunne<br />

parkeringspladser forsynes med elektricitet til opladning af bilen.<br />

Elbilen har en række fordele: energieffektiviteten er høj, motoren er næsten lydløs, og<br />

der udledes ikke skadelige stoffer direkte fra køretøjet. Der er dog skadelige emissioner<br />

ved produktion af el, ligesom batteriet byder på miljømæssige udfordringer.<br />

Udviklingsindsats og danske kompetencer<br />

Elbiler er en kendt teknologi, men batterikomponenten forventes forbedret og billiggjort<br />

frem til 2025. Der er desuden en stigende interesse i specielt Japan og USA for el- og<br />

hybridbiler.<br />

Der er ikke samlede danske kompetencer om elbiler, men delkompetencer findes bl.a. på<br />

AUC og RUC.<br />

Energibalance og -virkningsgrad<br />

Den samlede virkningsgrad for elbiler er meget høj sammenlignet med konventionel<br />

diesel/benzin og sammenlignet med alle andre alternative <strong>drivmidler</strong> til<br />

<strong>transportsektoren</strong>. Det samme gælder, når virkningsgraden udtrykkes som den<br />

mekaniske energi i forhold til det samlede input.<br />

Elbilen fremstår således med den bedste virkningsgrad af alle de teknologier. Årsagen er<br />

en høj virkningsgrad i elmotoren og relativt begrænsede energitab i leddene frem til<br />

69

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!