Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />
form sker imidlertid under anvendelse af energi – op til 50 pct. af energiindholdet i<br />
brinten.<br />
Lagring af brint er problematisk, idet brint har lav energitæthed sammenlignet med<br />
fossile brændsler, hvilket blandt andet udgør et problem i relation til køreradius for<br />
brintbiler. Der eksperimenteres med flere teknologier til brintlagring, herunder<br />
metalhydrider. Brint i store mængder kan lagres i underjordiske formationer (kaverner)<br />
under højt tryk, hvilket er den mest økonomiske teknik for storskalalagre.<br />
Den komprimerede brint anvendes i en eldrevet bil, hvor elproduktionen sker ombord i<br />
bilen ved hjælp af brændselsceller, der omformer ren brint eller brintholdige brændstoffer<br />
til elektricitet ved hjælp af en elektro-kemisk proces.<br />
Teknologien er ikke kommercielt færdigudviklet, hverken mht. brændselsceller eller<br />
lagringssystemer for brint i bilen. Teknologien findes dog på markedet i dag, men er<br />
fortsat meget dyr.<br />
Udviklingsindsats og danske kompetencer<br />
Udviklingshorisonten for brint-teknologien er lang, da der mangler væsentlig udvikling for<br />
at gøre brintdrevne brændselsceller kommercielt tilgængelige.<br />
En række danske virksomheder og forskningsorganisationer arbejder med at udvikling<br />
brændselsceller, herunder IRD, DTU, AUS og TI.<br />
Energibalance og -virkningsgrad<br />
Den samlede systemvirkningsgrad for brint er lavere end for fossil diesel og en lang<br />
række af de andre alternative <strong>drivmidler</strong> til <strong>transportsektoren</strong> i 2006. Dette skyldes ikke<br />
uvæsentlige energitab i flere procesled. Som følge af en forventning om en betydelig<br />
teknologiforbedring, bl.a. en effektivisering af elektrolysen, forventes<br />
systemvirkningsgraden på lang sigt at kunne blive højere, men stadig lavere end for flere<br />
af de øvrige alternative <strong>drivmidler</strong>.<br />
Det skal bemærkes, at der ikke er regnet med nyttiggørelse af biprodukter (varme) ved<br />
elproduktionen.<br />
Tabel 25. Virkningsgrader for konventionel diesel/benzin og brint<br />
År Teknologi-spor<br />
2006 Konventionel diesel<br />
Konventionel benzin<br />
Brint<br />
2025 Konventionel diesel<br />
Konventionel benzin<br />
Brint<br />
Systemvirkningsgrad<br />
GJ /GJ<br />
19%<br />
14%<br />
10%<br />
22%<br />
21%<br />
18%<br />
Virkningsgrad ekskl.<br />
biprodukt<br />
GJ mek out/GJ input<br />
8%<br />
5%<br />
8%<br />
10%<br />
7%<br />
15%<br />
67
Change language