Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Alternative drivmidler i transportsektoren Methanol fra biomasse I det valgte teknologi-spor ses der specifikt på produktion af methanol på basis af træ, hvorefter methanolen anvendes i en bil med brændselsceller og elmotor. Teknologien Methanol kan produceres ud fra biomasse, fx træ. Biomassen omdannes til syntesegas, som igen omdannes til methanol (MeOH) via katalysator. Methanol kan anvendes i transportsektoren på flere forskellige måder. Til anvendelse i forbrændingsmotorer kan methanol blandes med benzin eller diesel eller helt erstatte disse brændstoffer. Det er i dag tilladt at tilsætte op til 3 pct. methanol efter volumen til alm. benzin, men større iblandinger af methanol kan nødvendiggøre en ændring af den anvendte benzinmotor, som følge af methanolens korrosive egenskaber. Der findes allerede i dag motorer, der kan anvende en benzin-methanol blanding med op til 85 pct. methanol. Ligeledes kan tilsætning af methanol til almindelig diesel nødvendiggøre en ændring af den anvendte dieselmotor. Udover brugen som brændstof til forbrændingsmotorer kan methanol bruges i biler med elmotorer. Methanolen anvendes da som kemisk energikilde i en brændselscelle. Brændselsceller omformer methanolen til elektricitet via katalysator, hvorefter den producerede el anvendes i elmotorer til fremdrivning af bilen. Methanolen kan anvendes direkte i dertil beregnede brændselsceller. Alternativt kan der udskilles brint fra methanol i en reformer, hvorefter brinten anvendes i brændselscellen. Elmotoren har en væsentlig højere virkningsgrad end forbrændingsmotoren, og selv når konverteringstabet i brændselscellerne indregnes, kan der opnås en høj energieffektivitet sammenlignet med forbrændingsmotorer. Samtidig opnås der en fordel i det lokale miljø, idet der ikke udledes partikler direkte fra køretøjet. Brændselscelleteknologien er ikke kommercielt færdigudviklet. Der er enkelte brændselscellebiler på markedet i dag, men teknologien er fortsat meget dyr. Udviklingsindsats og danske kompetencer Udviklingshorisonten for både den nødvendige forgasningsteknik og brændselscelleteknologi er lang, men begge teknologier vurderes at have stort potentiale i flere sammenhænge. Der findes danske kompetencer vedrørende termisk forgasning af biomasse bl.a. på RUC og DTU. En række danske virksomheder og forskningsorganisationer arbejder med at udvikle brændselsceller, herunder IRD, DTU, AUS og TI. Energibalance og -virkningsgrad Den samlede systemvirkningsgrad for methanol produceret på biomasse, målt som produktet af virkningsgraderne i hvert led, er lavere end for konventionel diesel. 63
Alternative drivmidler i transportsektoren Målt i forhold til den mekaniske energi alene fremstår methanol fra biomasse som værende bedre end de konventionelle brændstoffer. Det skyldes især elmotorens høje virkningsgrad. Desuden indgår der ikke processer med produktion af biprodukter i teknologi-sporet. Tabel 22. Virkningsgrader for konventionel diesel/benzin og methanol fra biomasse År Teknologi-spor 2006 Konventionel diesel Konventionel benzin Methanol fra biomasse 2025 Konventionel diesel Konventionel benzin Methanol fra biomasse Systemvirkningsgrad GJ /GJ 19% 14% 15% 22% 21% 19% Virkningsgrad ekskl. biprodukt GJ mek out/GJ input Emissioner Teknologi-sporet med methanol fra biomasse fremviser markant lavere emissioner end de konventionelle drivmidler, undtagen for SO2. Dette skyldes i høj grad, at der ikke er nogen emissioner fra elmotoren. Tabel 23. Luftemissioner for konventionel diesel/benzin og methanol fra biomasse, kg/GJ mek År Teknologi-spor CO 2 CH 4 N 2O SO 2 NO x 2006 Konventionel diesel Konventionel benzin Methanol fra biomasse 2025 Konventionel diesel Konventionel benzin Methanol fra biomasse 394 516 114 331 351 79 0,003 0,003 0,002 0,001 0,002 0,002 0,015 0,004 0,004 0,008 0,002 0,003 0,013 0,017 0,082 0,010 0,011 0,025 1,115 0,223 0,318 0,618 0,133 0,183 Anm.: Opstrøms emissioner af CH4 og N2O indgår alene i det anførte CO2-udslip (udtrykt i CO2-ækvivalenter). 8% 5% 15% 10% 7% 19% Partikler 0,045 0,000 0,000 0,022 0,000 0,000 64
Page 1 and 2:
Alternative drivmidler i transports
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14: Alternative drivmidler i transports
Page 63: Alternative drivmidler i transports
Page 115 and 116:
show all

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?