Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren have et væsentligt erhvervsmæssigt perspektiv, i det omfang anvendelse herhjemme fremmer danske teknologiudviklingsmuligheder. Internationalt og i EU satses der i betydelig grad på øget anvendelse af biobrændstoffer. Biobrændstoffer kan ved iblanding desuden anvendes her og nu i eksisterende køretøjer og kan vise sig som en mulig overgangsteknologi på vej mod mere langsigtede løsninger, herunder anvendelse af teknologier baseret på brændselsceller og elmotorer i transportsektoren. 2. generations teknologierne gør det muligt at basere produktionen af brændstoffet på en bredere vifte af råbiomasse, herunder restprodukter, og kan derfor lette presset på fødevarepriserne, ligesom det større ressourcegrundlag giver mulighed for en større produktion af biobrændstoffer, som derved kan bidrage mere til energiforsyningssikkerheden end dagens 1. generations teknologier alene. Analyserne bekræfter de hidtidige vurderinger, at 2. generations biobrændstoffer kan blive konkurrencedygtige med 1. generations biobrændstoffer på den anden side af 2010, men at der ifølge sagens natur er usikkerhed herom, da der er tale om en ny teknologi, som fortsat er på forsknings- og udviklingsstadiet. De globale miljømæssige konsekvenser af øget anvendelse af biobrændsstoffer er særdeles vanskelige at vurdere og har ikke været gjort til genstand for nærmere vurdering i arbejdsgruppen. Det er først og fremmest ikke muligt at generalisere, da de enkelte biobrændstoffer kan være indbyrdes meget forskellige og kan produceres på meget forskellige måder. I forbindelse med vurdering af biobrændstoffers miljømæssige bæredygtighed peger arbejdsgruppen på, at følgende elementer bør overvejes: • Væsentlig reduktion af drivhusgasemissioner i hele biobrændstoffets livscyklus i forhold til fossile brændsler. • Stor energieffektivitet set over hele biobrændstoffets livscyklus. • Minimering af miljømæssig påvirkning ved dyrkning, herunder næringsstofudvaskning, pesticidforbrug, emission af drivhusgasser mv. • Beskyttelse af fredede og uopdyrkede arealer samt værdifulde økosystemer og biodiversitet. • Optimal anvendelse af biomasse ressourcer. EU-kommissionen forventes i et kommende direktivforslag i 2008 at fremlægge forslag om minimumsniveauer for, hvad der kan betegnes som bæredygtige biobrændstoffer. På længere sigt frem mod 2025 fremstår naturgas sammen med konventionel benzin og diesel fortsat som de samfundsøkonomisk billigste drivmidler med de anvendte forudsætninger, men der er som anført stor usikkerhed om så langsigtede beregninger. Ikke mindst vil teknologiudviklingen ofte kunne ske i spring, som kan være vanskelige at forudsige, frem for i en kontinuert udvikling. Flere alternative drivmidler har potentiale til 5
Alternative drivmidler i transportsektoren at blive interessante ud fra et økonomisk perspektiv og i forhold til at bidrage til CO2reduktioner. Det største langsigtede perspektiv ligger inden for batteridrevne elbiler, som samlet set udviser den markant bedste energieffektivitet, samtidig med at elbilen rummer store lokale miljøfordele i kraft af mindre støj og ingen skadelige emissioner til luften i nærmiljøet. Batterierne virker desuden som ellager og forbedrer derved mulighederne for at optimere energiudnyttelse og indpasning af vedvarende energi, herunder ustabil vindkraft, i elforsyningen. Der er dog behov for en meget betydelig forbedring af selve batteriet, før elbiler er kommercielt konkurrencedygtige, og selv om der i de senere år er sket væsentlige fremskridt, er der ikke garanti for, at et afgørende gennembrud vil indtræffe i de kommende årtier. Desuden bør miljøbelastningen fra batterierne tages i betragtning. Derved kan løsninger, hvor el produceres ombord på køretøjet, blive en mulig udvej på problemet med at udnytte elektromotorens gode egenskaber i transportmidler. Dette indbefatter elproducerende brændselsceller med brint eller methanol som energibærer, selv om den samlede energiudnyttelse her er markant mindre på grund af flere energikonverteringer med et samlet større energitab til følge. Brint kan bl.a. produceres ved hjælp af elektricitet fra vedvarende energi, og methanol kan bl.a. produceres på basis af biomasse. Kombinationsløsninger, der typisk omtales hybridbiler, er også en mulig løsning ikke mindst i indfasningen af løsninger baseret på elmotoren. I en hybridbil, der indeholder batteri til opladning fra elnet (”plug-in”), kan batteriløsningens overlegne effektivitet udnyttes på kortere køreture, mens der på længere køreture produceres el om bord, fx ved hjælp af brændselsceller. Resultaterne af analysearbejdet og de indkomne høringssvar til et tidligere udkast har påvist et behov for at underkaste visse teknologi-spor nærmere sammenhængende analyser, herunder af samspillet mellem landbrugs-, energi- og transportsektorerne. Det gælder: • Indpasning af batteridrevne elbiler, evt. i form af plug-in hybridbiler, i elforsyningssystemet, herunder samspillet med fluktuerende energikilder som fx vindkraft, samt miljømæssige belastninger fra batterierne. • Langsigtede perspektiver og barrierer for substitution af naturgas med biomasse/biogas i el- og varmeproduktionen med anvendelse af den ”frigivne” naturgas i transportsektoren til substitution af olieprodukter, hvorved biomasse samlet set indirekte fortrænger olie i transportsektoren. Langsigtede perspektiver og barrierer herudover for udnyttelse af biogas i transportsektoren sammenlignet med el- og varmeproduktionen. • Optimering af biomasseproduktion med henblik på anvendelse til forskellige energimæssige formål. 6
- Page 1 and 2: Alternative drivmidler i transports
- Page 3 and 4: Alternative drivmidler i transports
- Page 5: Alternative drivmidler i transports
- Page 9 and 10: Alternative drivmidler i transports
- Page 11 and 12: Alternative drivmidler i transports
- Page 13 and 14: Alternative drivmidler i transports
- Page 15 and 16: Alternative drivmidler i transports
- Page 17 and 18: Alternative drivmidler i transports
- Page 19 and 20: Alternative drivmidler i transports
- Page 21 and 22: Alternative drivmidler i transports
- Page 23 and 24: Alternative drivmidler i transports
- Page 25 and 26: Alternative drivmidler i transports
- Page 27 and 28: Alternative drivmidler i transports
- Page 29 and 30: Alternative drivmidler i transports
- Page 31 and 32: Alternative drivmidler i transports
- Page 33 and 34: Alternative drivmidler i transports
- Page 35 and 36: Alternative drivmidler i transports
- Page 37 and 38: Alternative drivmidler i transports
- Page 39 and 40: Alternative drivmidler i transports
- Page 41 and 42: Alternative drivmidler i transports
- Page 43 and 44: Alternative drivmidler i transports
- Page 45 and 46: Alternative drivmidler i transports
- Page 47 and 48: Alternative drivmidler i transports
- Page 49 and 50: Alternative drivmidler i transports
- Page 51 and 52: Alternative drivmidler i transports
- Page 53 and 54: Alternative drivmidler i transports
- Page 55 and 56: Alternative drivmidler i transports
<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />
have et væsentligt erhvervsmæssigt perspektiv, i det omfang anvendelse herhjemme<br />
fremmer danske teknologiudviklingsmuligheder. Internationalt og i EU satses der i<br />
betydelig grad på øget anvendelse af biobrændstoffer.<br />
Biobrændstoffer kan ved iblanding desuden anvendes her og nu i eksisterende køretøjer<br />
og kan vise sig som en mulig overgangsteknologi på vej mod mere langsigtede løsninger,<br />
herunder anvendelse af teknologier baseret på brændselsceller og elmotorer i<br />
<strong>transportsektoren</strong>.<br />
2. generations teknologierne gør det muligt at basere produktionen af brændstoffet på en<br />
bredere vifte af råbiomasse, herunder restprodukter, og kan derfor lette presset på<br />
fødevarepriserne, ligesom det større ressourcegrundlag giver mulighed for en større<br />
produktion af biobrændstoffer, som derved kan bidrage mere til<br />
energiforsyningssikkerheden end dagens 1. generations teknologier alene.<br />
Analyserne bekræfter de hidtidige vurderinger, at 2. generations biobrændstoffer kan<br />
blive konkurrencedygtige med 1. generations biobrændstoffer på den anden side af 2010,<br />
men at der ifølge sagens natur er usikkerhed herom, da der er tale om en ny teknologi,<br />
som fortsat er på forsknings- og udviklingsstadiet.<br />
De globale miljømæssige konsekvenser af øget anvendelse af biobrændsstoffer er<br />
særdeles vanskelige at vurdere og har ikke været gjort til genstand for nærmere<br />
vurdering i arbejdsgruppen.<br />
Det er først og fremmest ikke muligt at generalisere, da de enkelte biobrændstoffer kan<br />
være indbyrdes meget forskellige og kan produceres på meget forskellige måder. I<br />
forbindelse med vurdering af biobrændstoffers miljømæssige bæredygtighed peger<br />
arbejdsgruppen på, at følgende elementer bør overvejes:<br />
• Væsentlig reduktion af drivhusgasemissioner i hele biobrændstoffets livscyklus i<br />
forhold til fossile brændsler.<br />
• Stor energieffektivitet set over hele biobrændstoffets livscyklus.<br />
• Minimering af miljømæssig påvirkning ved dyrkning, herunder<br />
næringsstofudvaskning, pesticidforbrug, emission af drivhusgasser mv.<br />
• Beskyttelse af fredede og uopdyrkede arealer samt værdifulde økosystemer og<br />
biodiversitet.<br />
• Optimal anvendelse af biomasse ressourcer.<br />
EU-kommissionen forventes i et kommende direktivforslag i 2008 at fremlægge forslag<br />
om minimumsniveauer for, hvad der kan betegnes som bæredygtige biobrændstoffer.<br />
På længere sigt frem mod 2025 fremstår naturgas sammen med konventionel benzin<br />
og diesel fortsat som de samfundsøkonomisk billigste <strong>drivmidler</strong> med de anvendte<br />
forudsætninger, men der er som anført stor usikkerhed om så langsigtede beregninger.<br />
Ikke mindst vil teknologiudviklingen ofte kunne ske i spring, som kan være vanskelige at<br />
forudsige, frem for i en kontinuert udvikling. Flere alternative <strong>drivmidler</strong> har potentiale til<br />
5
Change language