Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

folkecenter.dk
from folkecenter.dk More from this publisher
25.10.2013 Views

Alternative drivmidler i transportsektoren Biodiesel (RME) Biodiesel fremstilles typisk af olieholdige frø, men nye metoder gør det også muligt at anvende mange andre råvarer som fx slagteriaffald i form af fedt. I det valgte teknologi-spor ses der på produktion af biodiesel ud fra rapsfrø (forkortes RME - Rapsolie Methyl Ester). Teknologien Produktionen af biodiesel foregår ved, at rapsfrøene presses til rapsolie, som derefter gennemgår en raffineringsproces, hvor glycerinen fjernes fra olien. Der anvendes methanol i produktionsprocessen. Hermed bliver olien til en methylester, der kan tilsættes almindelig diesel med op til 5 pct. efter volumen eller anvendes i større koncentrationer evt. rent i tilpassede dieselmotorer. Rapskager fremkommer som et biprodukt fra presningen af rapsfrøene. Rapskagerne finder typisk anvendelse som foder. Rapshalmen kan eventuelt anvendes til produktion af el og varme. Biodiesel er i dag det biobrændstof, som der anvendes mest af i Europa. Især i Tyskland og Frankrig er der mange tankstationer med biodiesel. Udviklingsindsats og danske kompetencer Biodiesel produceret på rapsfrø er et såkaldt 1. generations biobrændstof, og potentialet for at videreudvikle teknologien vurderes at være begrænset. Flere danske virksomheder er involveret i produktion af biodiesel. Den største producent er Emmelev A/S, der hvert år producerer ca. 100.000 tons biodiesel på basis af rapsfrø. Hovedparten eksporteres til lande, hvor afgiften på biodiesel er reduceret væsentligt i forhold til afgiften på konventionel diesel. Desuden vil Daka Bio-industries fra 2008 årligt kunne producere ca. 50.000 tons biodiesel ud fra animalsk fedt med mulighed for senere udvidelse af kapaciteten. Energibalance og -virkningsgrad Den samlede systemvirkningsgrad for biodiesel er noget lavere end for fossil diesel. Målt i forhold til den mekaniske energi alene er forskellen forsvindende. Tabel 13. Virkningsgrader for konventionel diesel og biodiesel År Teknologi-spor 2006 Konventionel diesel Bio diesel (RME) 2025 Konventionel diesel Bio diesel (RME) System-virkningsgrad GJ/GJ 19% 17% 22% 20% Virkningsgrad ekskl. biprodukt GJ mek out/GJ input 8% 9% 10% 10% 57

Alternative drivmidler i transportsektoren Generelt fremstår biodiesel (RME) som en de teknologier, der har den laveste systemvirkningsgrad målt som produktet af virkningsgraderne i hvert led i teknologisporet. Emissioner Brug af biodiesel (RME) fører til ca. 55 procent lavere udledning af CO2 sammenlignet med konventionel diesel. Dog udledes der mere NOx som følge af elforbrug ved konverteringen. Tabel 14. Luftemissioner for konventionel diesel og biodiesel (RME), kg/GJ mek År Teknologi-spor CO 2 CH 4 N 2O SO 2 NO x 2006 2025 Konventionel diesel Biodiesel (RME) Konventionel diesel Biodiesel (RME) 394 177 331 147 0,003 0,007 0,001 0,005 0,015 0,016 0,008 0,008 0,013 0,018 0,010 0,007 1,115 1,612 0,618 1,023 Anm.: Opstrøms emissioner af CH4 og N2O indgår alene i det anførte CO2-udslip (udtrykt i CO2-ækvivalenter). Samfundsøkonomi De beregnede omkostninger til brændstof er over 35 pct. højere ved at anvende biodiesel frem for fossil diesel i 2006. Ses der på de totale samfundsøkonomiske omkostninger, er forskellen i 2006 knap 5 pct. svarende til 135 DKK/GJ mek. Dette tal falder til ca. 4 pct. eller 115 DKK/GJ mek i 2025. Tabel 15. Samfundsøkonomiske omkostninger for konventionel diesel og biodiesel (RME), DKK/GJ mek År Teknologi-spor Totalomk. heraf brændstof 2006 Konventionel diesel Biodiesel (RME) 2025 Konventionel diesel Biodiesel (RME) 2.884 3.046 2.798 2.935 439 601 369 506 Værdi emissioner 110 84 76 54 Partikler 0,045 0,045 0,022 0,022 Samf. øk. omk. 2.994 3.131 2.874 2.988 58

<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />

Generelt fremstår biodiesel (RME) som en de teknologier, der har den laveste<br />

systemvirkningsgrad målt som produktet af virkningsgraderne i hvert led i teknologisporet.<br />

Emissioner<br />

Brug af biodiesel (RME) fører til ca. 55 procent lavere udledning af CO2 sammenlignet<br />

med konventionel diesel. Dog udledes der mere NOx som følge af elforbrug ved<br />

konverteringen.<br />

Tabel 14. Luftemissioner for konventionel diesel og biodiesel (RME), kg/GJ mek<br />

År Teknologi-spor CO 2 CH 4 N 2O SO 2 NO x<br />

2006<br />

2025<br />

Konventionel diesel<br />

Biodiesel (RME)<br />

Konventionel diesel<br />

Biodiesel (RME)<br />

394<br />

177<br />

331<br />

147<br />

0,003<br />

0,007<br />

0,001<br />

0,005<br />

0,015<br />

0,016<br />

0,008<br />

0,008<br />

0,013<br />

0,018<br />

0,010<br />

0,007<br />

1,115<br />

1,612<br />

0,618<br />

1,023<br />

Anm.: Opstrøms emissioner af CH4 og N2O indgår alene i det anførte CO2-udslip (udtrykt i CO2-ækvivalenter).<br />

Samfundsøkonomi<br />

De beregnede omkostninger til brændstof er over 35 pct. højere ved at anvende biodiesel<br />

frem for fossil diesel i 2006. Ses der på de totale samfundsøkonomiske omkostninger, er<br />

forskellen i 2006 knap 5 pct. svarende til 135 DKK/GJ mek. Dette tal falder til ca. 4 pct.<br />

eller 115 DKK/GJ mek i 2025.<br />

Tabel 15. Samfundsøkonomiske omkostninger for konventionel diesel og biodiesel<br />

(RME), DKK/GJ mek<br />

År Teknologi-spor Totalomk. heraf<br />

brændstof<br />

2006 Konventionel diesel<br />

Biodiesel (RME)<br />

2025 Konventionel diesel<br />

Biodiesel (RME)<br />

2.884<br />

3.046<br />

2.798<br />

2.935<br />

439<br />

601<br />

369<br />

506<br />

Værdi<br />

emissioner<br />

110<br />

84<br />

76<br />

54<br />

Partikler<br />

0,045<br />

0,045<br />

0,022<br />

0,022<br />

Samf. øk.<br />

omk.<br />

2.994<br />

3.131<br />

2.874<br />

2.988<br />

58

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!