Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen

Alternative drivmidler i transportsektoren
Bioethanol (2. gen. E85)
I det valgte teknologi-spor ses der konkret på produktion af ethanol ved 2. generationsteknologi
på basis af halm, som iblandes 15 pct. benzin efter volumen til E85 til brug i
tilpasset benzinmotor.
Teknologien
De nye 2. generationsteknologier til fremstilling af bioethanol, der er under udvikling,
forventes på sigt at muliggøre produktion af bioethanol på basis af celluloseholdige
restprodukter som fx halm, helsæd, energiafgrøder, træflis, planteaffald og
husholdningsaffald mm. Lavere omkostninger for restprodukter gør energiinputtet til 2.
generations bioethanol billigere end for 1. generations teknologier, der baseres på
højværdige landbrugsafgrøder.
Omdannelsen af cellulosematerialer til bioethanol kræver foruden traditionel gæring og
destillation en avanceret forbehandling for at gøre de biologiske dele (cellulose og lignin)
omsættelige for gæringsbakterier. Desuden er det nødvendigt at tilsætte enzymer til
gæringsprocessen.
Hvor avanceret forbehandlingen skal være, afhænger af råmaterialet, og hvor stor en
andel af brændslet, der skal konverteres til ethanol.
Til omsætning af lignocellulose (træ og halm) kan anvendes en vådoxidationsproces,
hvor materialet finsnittes og trykkoges.
Fra gæringsprocessen kommer restprodukter, som har et stort energiindhold, og som
med fordel kan udnyttes i et forbrændings- eller forgasningsanlæg (termisk eller
biologisk) eller delvist som foder.
Bioethanol kan som tidligere nævnt bruges direkte som brændstof til benzinbiler eller i
forskellige blandingsforhold med benzin. Benzin iblandet 5 pct. bioethanol efter volumen
kan uden videre anvendes i eksisterende motorer. Ved et højere andel af ethanol skal
motoren være forberedt eller tilpasses til dette.
Udviklingsindsats og danske kompetencer
2. generations bioethanol er under udvikling. Udviklingen ventes at føre til et fald i
omkostningerne til fremstilling af bioethanol, da råmaterialet er billigere end det, der
anvendes til produktion af 1. generations bioethanol. Desuden forventes 2. generation at
bidrage til et større potentiale i forhold til at dække transportsektorens samlede
energibehov, da produktionen kan baseres på et større sortiment af råbiomasse,
herunder restprodukter.
Der er en række danske aktører involveret i udviklingen af 2. generations bioethanol,
herunder:
• Risø: Udvikler en vådoxidationsproces til omsætning af lignocelluse (træ og halm),
hvor materialet finsnittes og trykkoges.
• DONG Energy: Omsætning af halm/helsæd, pilotanlæg.
54