Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Alternative drivmidler i transportsektoren - Energistyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Alternative</strong> <strong>drivmidler</strong> i <strong>transportsektoren</strong><br />
brint etablering af ny infrastruktur til produktion og distribution, ligesom teknologien<br />
kræver udskiftning af bilerne.<br />
I beregningerne er der ikke taget hensyn til disse forskelle i kravene til infrastrukturen.<br />
Endvidere er udviklingsomkostningerne for de forskellige teknologier ikke medtaget.<br />
Som tidligere omtalt udgør selve definitionen af et teknologi-spor en anden væsentlig<br />
usikkerhedsfaktor. Fx kan der anvendes flere forskellige typer af afgrøder eller råvarer til<br />
produktion af samme drivmiddel, ligesom der kan anvendes forskellige procesteknologier<br />
til konverteringen af råvarerne. Det skal i den sammenhæng særligt bemærkes, at det er<br />
forudsat, at der anvendes ”dansk blandingsel” (dvs. gns. kondens elproduktion på<br />
kul/gas/biomasse) til produktionen af alternative <strong>drivmidler</strong>, herunder til produktion af<br />
brint og ladning af batteri i elbiler. Man kunne alternativt have forudsat, at der fortrinsvis<br />
anvendes el, når el har lav værdi, fx i forbindelse med overskudsproduktion af el på<br />
vindmøller eller anden vanskelig regulerbar produktion. Dette ville medføre lavere<br />
omkostninger for de alternative <strong>drivmidler</strong> - mest markant for brint og elbiler. På samme<br />
måde ville ændrede antagelser kunne påvirke virkningsgraden og miljøpåvirkningerne<br />
markant.<br />
1.4 Udvalgte teknologi-spor<br />
I dette afsnit beskrives de 10 teknologi-spor kort. Beskrivelserne inkluderer en analyse<br />
og vurdering af teknologi-sporenes potentiale. For hvert teknologi-spor er der, udover en<br />
samfundsøkonomisk vurdering, gennemført en beregning af energieffektivitet og<br />
miljøbelastning i form af luftemissioner. Der er således gennemført en systematisk<br />
analyse af:<br />
• De samlede samfundsøkonomiske omkostninger - hvad er de samlede<br />
samfundsøkonomiske omkostninger pr. GJ mekanisk energi (ved hjulet)? Der ses på<br />
totalomkostningen, heraf omkostningerne til drivmiddel og omkostningerne ved<br />
emissioner.<br />
• Miljøpåvirkning - hvad er emissionerne pr. energienhed? For CO2, CH4, N2O, SO2,<br />
NOx og partikler.<br />
• Energieffektivitet - hvad er den samlede virkningsgrad? To nøgletal præsenteres:<br />
Den samlede systemvirkningsgrad for alle processer fra råstof til mekanisk energi<br />
samt virkningsgrad uden biprodukter, dvs. den frembragte mekaniske energi i forhold<br />
til energiindhold i alle input.<br />
• De totale samfundsøkonomiske omkostninger vil, særlig når der ses på 2025resultaterne,<br />
være behæftet med en væsentlig usikkerhed. For bedre at kunne<br />
kvalificere diskussionen er totalomkostningerne opdelt på delsegmenter.<br />
• De væsentligste omkostningssegmenter er:<br />
• Køretøjet – investering og drift og vedligehold (som udgør hovedparten af<br />
totalomkostningen for alle teknologi-spor.)<br />
49
Change language